Så ankom jeg endelig til mit hotel Grand Bolivar, som ligger lige midt i centrum af Lima - ud til en flot plads! Det har godt nok været en lang dag - jeg har været igang med nu... lidt over 28 timer, så mit hoved et helt rundt på gulvet :) og har overlevet på 3 smøger... puha :P

Den korte tur til Amsterdam var nem at komme igennem, men lufthavnen var helt utrolig stor, så det var et held at jeg havde god tid til at komme igennem!!

Turen til Atlanta derimod var umenneskelig lang... jeg kom ind i flyet og fik en plads i 'midtergangen', men der gik ikke lang tid før der var en der spurgte om jeg kunne bytte med hende, hvilket jeg senere fandt ud af var lidt af et held! Jeg endte med at sidde mod vinduet, op ad en væg, så der var mere fred.. gudskelov! - Og der hvor jeg sad først var der ellers en familie med en baby, der bare ikke stoppede med at skrige eller græde...
Hende jeg sad ved siden af begyndte til gengæld at græde over en eller anden film hun så... lidt akavet.. men okay.

I Atlanta kunne jeg godt mærke stresset.. for det første anede jeg ikke om min baggage automatik ville komme til Lima, eller om jeg selv skulle transportere den videre, hvilket man nogengange skal i USA. For det andet var der en masse sikkerhedstjek jeg skulle igennem, som tog en krigstid, og jeg havde en halvanden time at arbejde med. Heldigvis var der en kvinde jeg fik til at hjælpe mig med at komme lidt hurtigere igennem det hele, så jeg nåede flyet!

Lima derimod... da jeg ankom var jeg lige ved at give op.. jeg fandt hurtigt min baggage, men den taxa jeg på forhånd havde bestilt var ikke til at finde. Der var virkelig mange mennesker, og vildt varmt i forhold til det fly jeg lige kom fra, så det var næsten helt uoverskueligt at skulle vandre iblandt så mange mennesker og lede efter ens navn.
Pludselig kommer der en mand hen til mig og siger "Taxi", som de ivrige nu gør. Og han var MEGET ivrig... Jeg prøvede virkelig også at forklare ham at jeg altså havde en taxa ventende på mig. (Skulle ikke rode mig ud i noget). Det fattede han selvfølgelig ikke, så i et snuptag havde han fat i min taske og var på vej ud mod sin bil.. Ja action - i know. Jeg taler selvfølgelig bare højere 'NO' så folk begynder at kikke, hvorefter han slipper tasken og går ud.
Jeg fanger mine ting og prøver at finde noget security-hjælp. Og der må jeg sige... de er VIRKELIG nogle hjælpsomme mennesker!! Ham jeg spurgte først, vandrede rundt og fik fat i forskellige personer og snakkede med dem, hvorefter de så begyndte at ringe rundt og vandre rundt for at finde en mand med et skilt hvor mit navn burde stå på.. det føltes lidt som om halvdelen af de andre taxa-chauffører der skulle hente folk og security-folkene var igang med at finde den lille mand.. og efter et halv time fandt de ham :)!! Sikke en lettelse...
Chaufføren var også meget hjælpsom og prøvede at introducere mig til de forskellige ting i Lima på vej til hotellet, og selvom det var sent, så er det da en start ;) .. og så var det da også en lettelse at ankommet, sikkert og træt :)

Jeg har hotelværelset i 3 dage, og tænker at se lidt af det Lima jeg nu kan overskue alt afhængig af jetlag osv. Derefter skal jeg tjekke ind på et nyt hotel, hvor min tur mod Rio de Janeiro begynder - og det ser jeg virkelig frem til!

Ps.. mit kamera på ipad'en fungerer ikke så godt, men så kan i få lov at se mit trætte ansigt :D