Så er jeg endelig kommet tilbage til en rigtig seng og et varmt bad - det er jo ikke ligefrem det man finder oppe i bjergene, og det betød ikke noget da vi var afsted, men jeg kan godt mærke det var lidt af en luxus at komme tilbage til alle de faciliteter, og få slappet lidt af i benene!

Det har været nogle vilde dage! Ikke at der som sådan er sket helt vildt meget, men alligevel har det været lidt af en oplevelse at gå og kravle i bjergene hele dagen lang i områder hvor der ikke er andet end natur og få familier der bor i små et-rums huse.

Den første dag blev vi kørt med en bus op til startpunktet, hvorefter vi ellers bare i hedende varme begyndte at vandre op af bjerget. På det tidspunkt troede jeg faktisk ikke jeg ville komme igennem det, fordi luften er så tynd, så vi gik alle og hev efter vejret. Det hjalp dog at komme højere og højere op fordi temperaturen så også faldt, så det var nemmere at holde vandringen ud :)

Den første dag gik derfor mest med at prøve at holde styr på at hjertet ikke sprang ud af brystet og få en rytme i benene ved at gå op ad bakke.

På vejen var der blot 3 familier, der groede kartofler i bjergene (der findes 3000 forskellige sorter kartofler i Peru!!), og da vi gik forbi kom små børn løbende op eller ned af bakkerne for at få brød og frugt, som vi på forhånd havde taget med til dem. Det var helt utroligt at se hvordan de levede. Enkelt og uden alt det hurlumhej vi har derhjemme, hvor børnene lejer med skateboard eller computer. Her foregik al lej for børnene ved at løbe rundt efter hinanden eller hoppe ned fra sten.. that's it.

Derfor var det også lidt af en omvæltning at finde ud af hvilket luxus vi selv skulle leve i, selvom vi vandrede i bjerge uden noget som helst! Hver gang vi kom til vores frokost punkt havde en kok og hjælpere stillet telt op vi kunne sidde inde i, mens han havde kokkereret 3 retters menu, og om aftenen var alle telte stillet op... så vi skulle ikke røre en finger.. det kom som lidt af en overraskelse, da jeg er vandt til selv at stille op og gøre ved, men fedt nok!! :)

Den første dag gik derfor med at vandre op af et bjerg og så ned igen til en dal med en kæmpe sø. Og den næste dag campede vi ved en flod/vandløb. Igennem hele turen har det været nogle helt fantastiske syn af bjerge med sne på toppen, søer og vandløb og ikke mindst tonsvis af lamaer, alpacaer og æsler!

Nætterne var til gengæld helt vildt kolde, så der var ikke meget søvn de nætter desværre... Dog handlede det heller ikke kun om kulden, men jeg fandt ud af at koreanere har tendens til at forurene luften på mange forskellige måde både dag og nat uden at trække en mine. Jeg havde lagt mærke til det før hen, mens vi gik rundt, men det tog virkelig over på turen!! Ved hvert måltid proppede de munden på en ulækker måde, og sad og bøvsede og snottede og pruttede - hvilket alle i campen også tydeligt kunne høre om natten. Vi lærte så også hinanden at vi måtte holde en 10 meters gå afstand til dem, mens vi hikede ;) Dog vil jeg sige at på trods af deres uhygiejniske livsstil, så er de nok nogle af de sødeste og imponerende mennesker jeg har mødt (og ikke kunne tale med ;) ). De er i 60'erne, og alligevel kunne de vandre og kravle som var de på min alder!!

Søvnen kunne jeg så gøre op med om morgenen med en masse sort kaffe og sukker - så var jeg loaded et par timers hiking mere ;) Inden vi gik i seng, kunne vi holde hinanden selvskab med en ny form for uno, som de kalder crazy 8. Jeg synes selv det er sjovere end det originale, så det var en god måde at afslutte dagen på inden vi alle faldt om ved 8-9 tiden. Jeg fandt dog i mellemtiden også ud af at Cesar (min guide) er gammel gambler, hvilket kun gjorde spillet mere sjovt, fordi han gik så meget op i det, og samtidig havde selvironi nok til at lave lidt sjov ud af det!

Den aften har jeg heller aldrig set en mere stjerneklar himmel og en kæmpe måne! Det var lidt af et syn - og i horisonten befandt sig en kæmpe sky hvoraf vi kunne se lyn ud fra den.. det var simpelthen for vildt!!

Udover dem jeg kendte i gruppen var der yderligere 2 kvinder med som også var i 60'erne tror jeg. De var søskende hvoraf den ene boede i Sydafrika, men det var tydeligt at de begge to var meget britiske, i og med de hele turen igennem gik bagerst (i slowmotion) og kommenterede alt de så med "this is just marvelous!!" med den helt originale accent. Det betød så også at Cesar og jeg på dag 2 satte farten lidt op sammen med Shauna da vi skulle op ad bakke i 4-5 timer!

Den dag var nok den hårdeste! Det var ikke pga. den tynde luft, men mere fordi der halvvejs oppe kom en tåge hen over os, så vi ikke kunne se mere end 3-5 meter frem. Da vi så kom endnu højere op begyndte det at sne, så det var næsten umuligt at se hvor i alverden jeg var på vej hen! Da vi endelig noget toppen, føltes det virkelig som lidt af en sejr. Det lyder måske mærkeligt, men både Cesar, Shauna og jeg kunne ikke lade være med at begynde at grine så snart vi kom op på toppen af ren glæde over at vi klarede den til 4800 meters højde ;) Det var ret fedt!

Det føltes helt uvirkeligt da vi kom ned af bjerget igen og måtte indse at klokken kun var 1, så vi fik frokost, og så ud på ruten igen. Heldigvis gik det kun ned af bakke resten af vejen!

Om aftenen havde Cesar også arrangeret at vi skulle have lagkage for at fejre det hele, så det kunne kokken selvfølgelig også lige finde ud af at lave midt i naturen!!

3. dagen gik ret nemt, fordi vi havde vendt os det både klima og luft, og så skulle vi også kun vandre 7 kilometer. Til sidst ville jeg også bare gerne ned, så endte med at løbe ned af bakke over stok og sten. Da jeg endelig kom til frokostpunktet (slutningen af ruten) fik jeg lige en sejrsøl, og så faldt jeg ellers bare om på græsset, indtil vi skulle med bussen til Ollentaytambo.

Dagen efter tog vi bussen op til Machu Picchu. Machu Picchu er en gammel Inca by, som blev bygget i Inca tiden (det 14. århundrede) og blev først opdaget i 1911. Machu Picchu betyder 'Gammelt bjerg' og historien lyder, at det og kaldes for 'den hemmelige by', fordi byen ikke blev fundet og overtaget af spanierne, da de ellers byggede veje osv i resten af Peru. Derfor er det også lidt af et syn at se sådanne ruiner, det blot består af en masse sten på toppen af et kæmpe bjerg!! Dog går der også en anden historie om at det alligevel ikke er den egentlige gemte by, men at der findes en anden og stadig fungerende Inca by, nogle bjerge bagved. Men der er foretaget ekskursioner derhen for at undersøge.. de er bare aldrig kommet tilbage. Derfor er teorien at det er nogle aggressive Inca folk, der ikke ønsker at de skal blive til en turist attraktion som Machu Picchu. Spændende ik! :D

Nå men da vi så endelig kom igennem en helt vildt lang kø og op ad flere trapper (mine ben var gele på det tidspunkt) kunne vi endelig se hvad så mange snakker om og tager billeder af. Jeg tror også nok jeg fik taget mere end nok billeder af den samme udsigt!! Men det var svært at få nok af synes, da der samtidig var en tåge over som gjorde det hele mere eventyrligt eller mystik.. Det var en fed oplevelse og en god slutning på de lange vandre dage!

Jeg kan love jer for, det dog også var fantastisk at komme tilbage til et hotel i Cusco og få jordens bedste søvn - jeg havde jo lidt at indhente! Dagen efter fik vi derfor mulighed for bare at slappe af, se markedet og falde lidt til ro igen, så den tog jeg med glæde! :) Det har været nogle helt vildt fantastiske dage, og jeg tror også det er noget af det smukkeste jeg har set, specielt Machu Picchu - hvilket jo også kun giver god mening i og med det er et af de 7 vidundere i verden :)