Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle sammen,
Mandag d. 8. Oktober kom moster Helene på besøg :) Vi spiste frokost sammen, inden hun skulle til møde, og så var vi ellers sammen resten af aftenen. Det var så hyggeligt at se hende. Vi var ude at spise på Rainforest Cafe, og vi hyggede os så meget at jeg endte med at overnatte på hendes hotel, så vi kunne spise morgenmad sammen næste morgen, inden vi skulle på arbejde! Tak for et hyggeligt besøg, moster :)
Onsdag d. 10. begyndte London Film Festival. Det vidste jeg, fordi jeg er en flittig læser af Time Out Magazine - det er min London Bibel. Derfor vidste jeg også, at der var gallaåbning inde i en biograf på Leicester Square, så efter med nød og næppe at have overlevet en tur i Abercrombie&Fitch (hvor jeg skulle bytte et par t-shirts for Helene) :):), begav jeg mig derhen. Der var spotlights overalt, men overraskende få mennesker, der som jeg bare kom i håb om at spotte et par kendisser. Jeg kunne stå kun et par meter fra den røde løber (selvfølgelig med et par hegn imellem) og se hvordan menneskerne ankom en efter en til gallapremieren for Tim Burtons Frankenweenie. Ganske rigtigt fik jeg også lejlighed til at se både Tim Burton og hans kone Helena Bonham Carter (Bellatrix i Harry Potter bl.a.) :) Juhuu.
På mit nye job på pubben skal jeg arbejde ca. 2 gange om ugen, og det er gerne torsdag aften og lørdag. Det betyder, at jeg desværre kun nåede til yogatime en gang, hvilket er lidt ærgerligt, for det var et virkelig godt hold. Til gengæld har jeg fået mig et godt job :)
- Nikoline
- comments