Profile
Blog
Photos
Videos
Hej med jer!
I torsdags havde jeg en masse sjove oplevelser...
Da jeg fik fri fra arbejde gik jeg lige en omvej i det gode vejr på vej til undergrunden. Der kom jeg tilfældigvis forbi boghandleren fra filmen Notting Hill! Jeg kunne nemt kende den, selvom de har omdøbt den. Der er et lille diskret skilt på facaden, hvor der står at det er Travel Book Co. fra filmen :) Der var helt ægte Hugh Grant stemning derinde! Jeg gik rundt og kiggede i noget tid, men hverken Hugh eller Julia dukkede op, desværre. Det var nu ellers en hyggelig boghandel. :)
På vej ned i undergrunden gik jeg bag ved nogle danskere (ja, det sker nu ikke så sjældent), som jeg tilfældigvis også kom til at sidde sammen med i tuben på vej hjem. Jeg hilste på dem og gav mig til kende som dansker. De var rigtig søde. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og så viste det sig skisme, at de var fra Vejle!! - og ikke nok med det, så boede de oppe ved siden af Lukas Skolen, hvor jeg lige har arbejdet. Hvor er det bare mærkeligt, sådan noget...
Da jeg havde taget afsked med vejlenserne, skiftede jeg til en anden linje i undergrunden. På vej ind i toget havde jeg klart udset mig en siddeplads... Det er lidt som om, at der hersker sådan en enighed i undergrunden om, hvem der har hvilke siddepladser. Hvis du står foran en siddeplads, der bliver fri, er det din, for eksempel. Hvis der står flere foran den samme siddeplads, som bliver ledig, er det den person, der har stået op i længst tid, der får den. Hvis du er på vej ind i toget, og der er en ledig plads, er det selvfølgelig den, der går forrest, der må få den... og sådan var det bestemt i mit tilfælde i torsdags. Jeg var på vej ind som den forreste i toget, og der var en ledig plads lige foran - der var ingen tvivl om, at den var min!
...men så skete der noget meget mærkeligt. Jeg var i ro og mag på vej hen til MIN siddeplads (hvorfor skynde sig, når alle godt vidste, at det var min), og da jeg stod lige foran den - i samme splitsekund, som jeg vendte mig om for at sætte mig ned - vupti, så var der en mand i 40'erne, der sad på min plads. Jeg nåede ikke helt at opfatte, hvad der egentlig skete, for det gik så stærkt, men manden var altså LØBET hele vejen fra den anden ende af vognen, da han havde spottet min frie plads, og nåede så lige at skubbe mig til siden, inden jeg bogstaveligt talt havde plantet min bagdel på hans skød!
Hans kommentar til mit meget overraskede eller vel nærmest forskrækkede udtryk var bare et tørt "sorry, but I am just SO tired".
Dybt chokeret over hans flabethed, men klar over at vi på det tidspunkt havde tiltrukket hele togvognens opmærksomhed, kunne jeg alligevel ikke lade være med at grine, og jeg fik sagt højt "what a gentleman" i et meget sarkastisk tonefald. Det lod den kære mand sig ikke mærke af. Til gengæld smilede alle andre i vognen til mig og flere, der sad ned, gjorde mine til at ville give mig deres plads, men jeg havde det fint med at stå op. :)
Der var flere af tilskuerne, der klappede mig på skulderen på vej ud eller kom med en eller anden kommentar. Det er ellers ikke fordi man kan regne med den store samtalelyst i undergrunden, men lige i denne situation blev der lavet om på det! Ret sjov oplevelse.
Da jeg endelig kom hjem, tog jeg løbeskoene på og begav mig ud i lokalområdet. Det er den bedste måde at gå på opdagelse på. Jeg fandt da også et smukt kvarter, som jeg ikke havde set før, selvom det er lige ved siden af min lejlighed. Se billeder! Små lejlighedskomplekser med altaner ud over vandet. SÅ hyggeligt! Jeg fandt også den lokale park, som faktisk er rigtig lækker.
I parken er der en lille bakke, hvorfra man kan se ud over London. Det var så smukt torsdag aften, da solen var på vej ned...
Knus Nikoline
- comments