Profile
Blog
Photos
Videos
Sunday Sunday....
Sikke en solrig weekend. Agata og Steve skulle til Greenwich i søndags og havde spurgt om jeg kunne tænke mig at komme med - og det ville jeg selvfølgelig rigtig gerne. Sødt af dem at tænke på mig. :)
Vi sejlede på Themsen til Greenwich fra færge-stoppestedet lige for enden af vores vej. Det tog (desværre) ikke særlig lang tid.
Der var godt travlt i Greenwich, men det var jo også sidste dag af Paralympics. Desværre var gildet pakket sammen, så man kunne ikke se noget. Det var nok kun i Olympic Park i Stratford at de stadig kørte på. Jeg gad ellers godt have set et eller andet olympisk - men så skulle jeg have været hurtigere på aftrækkeren!
Vi tog på Greenwich Marked, som er lige så farligt som Notting Hill (hvorfor skal der være alle de markeder?!) - så jeg kom selvfølgelig derfra med lidt af hvert. I kender mig vel.
En meget vigtig opdagelse jeg fik gjort mig i Greenwich var en kæmpe Candy-store med LAKRIDSER - faktisk var der en hel sektion kun med lakridser. YES! Jeg kunne vist ikke skjule min store begejstring, og candy-damen syntes det var sjovt. :)
Efter nice seafood paella på en lækker fiskerestaurant begav jeg mig nordpå for at besøge Mette. :)
Det var virkelig en skøn weekend!
- comments