Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der gået et par dage siden vi har skrevet sidst. Vi har befundet os i ingenmandsland, kan man vel næsten sige.
I mandags kørte vi fra Bangkok med retning mod Kasems familie i en lille landsby kaldet Ban U nær Kalasin. Vi tog en overnatning på vejen, og tirsdag ankom vi så til familien. På samme grund som Kasems mor bor på, bor hans søster også. Hun har sig en mand, og sammen tager de sig af Kasems bror, der for 7 år siden fik sig en slags hjerneblødning, og nu mildest talt ikke er i stand til særlig meget andet end at ligge og kigge rundt. De var allesammen rigtig flinke, og der blev taget godt imod os med nyslagtede kyllinger m.m. Vi skulle sove i morens hus, men på etagen over hende. Her fik vi lov at sove på gulvet, hvor søsteren redte op til os med tæpper. Alt i landsbyen foregik meget primitivt, og man var mere eller mindre selvforsørgende. Anden dag vi vaar der fik vi f.eks. friskfangede fisk til frokost. Namme nam.
Den 13. startede Songkran - thai-nytår, og det betyder fest i 3 dage. Man fylder sine biler, og hvad man ellers ejer, op med vand, og kører/går/løber/cykler rundt og kaster vand på alt og alle. Hvilket vil sige, at vi stort set var gennemblødte helt ind til underbukserne i 3 dage. Dejligt forfriskende i over 40 graders varme, men gør det også en del svært at få tøjet af og på når man skal på toilettet. Det er ikke kun vand man kaster med. Også babypudder bliver brugt flittigt. Man blander det f.eks. med vand til en tyk grød og smørrer det hvorend det kan komme hen. Da folk i landsbyen ikke var vant til hvide mennesker, blev vi derfor endnu mere udsat end alle andre for thai'ernes vandpjaskerier. Det er svært at gøre kort, det vi har set i Ban U, men vi prøver. Vi har også besøgt et dinossaurmuseum, her var der en masse skelletter stillet op, og man lærte om hvordan mennesket var blevet til, og hvad det kræver af ressourcer for at liv kan opstå på jorden. Vi mødte også en del af Kasems venner og anden familie, og lærte den rigtige thaikultur at kende. Hertil morgen blev vi velsignet af flere folk fra byen med ønsket om held og lykke og fik båndet hellige snore om håndleddet.
I dag er vi kørt videre til Udon Thani. På vejen stoppede vi i Sakon Nakhon og så kongens vinterpalads. Dette mindede mest af alt om en stor dansk villa, ikke hvad vi ville kalde en konge værdigt.
Vi ved ikke helt hvad de næste dage kommer til at byde på, planen er ikke helt lagt endnu, men mon ikke vi finder på noget.
Håber, I alle trives derhjemme - i morgen er der præcis gået 61 dage siden vi rejste, og så er der kun 61 dage til vi kommer hjem, så vi ses jo snart.
Sawadee...
- comments
Ghita Det lyder jo dejligt med 61 dage, det går jo stille og roligt den rigtige vej.... Lyder da spændende hos Kasems familie og det at få et indblik i thaikulturen på en ny måde. I må have god tur frem, og jo, jeg tror bestemt, I finder på noget. Knus til jer.
søren Den del af thailand som vi besøgte hedder Esan og er fra gammel tid været en del Laos og mange føler stadig at de har et tættere slægtskab med laos. Kulturen er idag helt sin egen og har dele af thaikulturen men er stadvæk mest betraget som del af laos kulturen Hjemmet vi besøgte taler ikke thai, men en Laos dialekt kladet Jor og den ældre del af befolkningen forstår slet ikke thai. De er del af de stamme follk som i 70 erne blev tvangs forflyttet fra jnglen på bjegene, for at regeringen kunne kontrollere opiums dyrkningen, som blev forbudt..en af årsagerne til den udbredte fattigdom. Egentlig thaikultur (Siam) stammer fra andre dele af thailand. Esan har sin egen magi. Tak for for turen og en dejlig ferie.