Profile
Blog
Photos
Videos
Vi gik af sted fra Chill Backpackers i Brisbane kl. 7.00. da vi skulle med en Greyhound bus fra stationen kl. 7.45. til Hervey Bay. Det var en køretur på ca. 5,5 timer, så vi ankom kl. 13.10. hvorefter vi tog med en gratis minibus til vores vandrehjem. Det hedder Koala Backpackers Resort og ligger helt ned til den flotte strand.
Vi tjekkede ind, og gik derefter ned til vores værelse. Det viste sig dog, at vi havde fået et motelværelse med eget toilet og bad i stedet for et værelse på vandrehjemmet, som vi havde betalt for. Rengøringskonen sagde, at vi bare kunne beholde værelset, og at det bare var vores held, at de havde lavet en fejl i receptionen. Hun lød ret irriteret, så vi tror, at pigen i receptionen af og til giver nogle forkerte nøgler ud.
Efter indlogeringen ville vi gå en tur ned til havnen, men der var længere end vi lige havde regnet med. Derfor gik vi tilbage til vandrehjemmet, hvor vi brugte lidt tid ved computerne.
Til aften tog vi en bus ind til havnen, hvor vi fik vores aftensmad. Derefter gik vi den lange tur langs vandet hjem til vores motelværelse.
Klokken er nu ved at være 22.00. onsdag aften, og vi har lige lagt os under lagnet. Vi vil lige se en film, inden vi skal til at sove. I morgen tidlig bliver vi hentet her ved motellet kl. 7.45. hvorfra vi skal på en heldagstur til Fraser Island. Det er vi lidt spændte på, da vi har hørt, at det skulle være meget flot.
- comments