Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme
I dag tog vi tidlig af sted til Lone Pine Koala Sanctuary, som er en dyrepark, der ligger ca. 11 km. udenfor Brisbane. Det var rigtig spændende at være derude, de havde en helt masse kænguruer og et par emuer til at løbe frit omkring, så vi brugte en del tid på at gå rundt mellem dem og fodre dem. Vi prøvede desuden også at holde en koala, det var virkelig en god oplevelse.
Over middag så vi et show med rovfugle og et show med fårehunde. Efter fårehunde showet så vi, hvordan man barberer et får.
Ved 14-tiden tog vi en bus tilbage til Brisbane, hvor vi gik en tur gennem gågaden. Der var fyldt med mennesker på gaden, men det er jo heller ikke så mærkeligt, hvis man tænker på, at der bor 1,8 mio. mennesker i byen. Der var en masse spændende butikker, men vi fik ikke rigtig købt noget. Man mister helt lysten til at købe nyt, når man selv skal slæbe rundt på det hele J
Efterfølgende gik vi tilbage til hotellet. På vejen dertil gik vi forbi supermarkedet for at handle lidt mad og drikkevarer til busturen i morgen. Vi skal køre 5,5 timer op til Hervey Bay, hvorfra vi skal ud at se Fraiser Island.
Til aftensmad fik vi pizza fra et nærliggende pizzaria, de var rigtig gode, men menukortet var på italiensk, så vi forstod ikke så meget af, hvad der var på de pizzaer, som vi bestilte. Efter aftensmaden måtte vi tilbage til hotellet for at pakke, så vi kan sove lidt længere i morgen.
Håber at i allesammen har det godt.
Nicoline og Allan
- comments