Profile
Blog
Photos
Videos
Hej
I dag er der ikke sket så meget. Vi kørte fra Airlie Beach kl. 6.15. i morges, og ankom først til Cairns kl. 17.15. Her blev vi hentet af en lille bus, som kørte os til vandrehjemmet. Det er et meget fint sted, og det ligger også ret centralt.
Efter at have pakket lidt ud gik vi en tur ud for at finde et sted at spise. Vi fandt ret hurtigt et sted, hvor der var rigtig god og billig mad.
Efter aftensmaden gik lidt rundt i byen, det virker til at være et rigtigt hyggeligt sted. Vi kom forbi "natmarkedet", et sted fyldt med små boder, som kun har åbent om aftenen. Vi kiggede lidt rundt ved boderne og blev pludselig nærmest overfaldet af en lille kineser der ville sælge os en gang billig massage. Selvom det var fristende, var vi lidt trætte efter den lange køretur, så vi gik i stedet tilbage til vandrehjemmet for at få noget søvn.
Nicoline og Allan
- comments