Profile
Blog
Photos
Videos
Hej
I dag tog vi ud til Underwater World lidt uden for centrum. Vi kørte med en gratis bus derind, som afgik fra Sky City lige ved vores vandrehjem.
Underwater World er et underjordisk akvarium, hvor de også har et stort antarktisk område med pingviner. Vi brugte et par timer derude, inden vi blev kørt tilbage til Auckland centrum.
Da vi tilbage til byen spiste vi frokost, hvorefter vi ville på posthuset for at sende nogle ting hjem, inden vi skal til USA. Vi havde desværre glemt at det er lørdag, så postkontoret havde lukket. Derfor måtte vi pænt pakke det hele ned igen, så vi kan tage det med til USA.
Ved 16-tiden gik vi hen til Sky Tower, for at komme op i den 328 meter høje bygning. Oppe i Sky Tower er der 3 observationsetager, hvorfra man har en perfekt udsigt over hele Auckland. Udover disse observationsetager er der også restaurant og café i bygningen, og man kan prøve Sky Walk, hvor man går rundt om tårnet 192 meter over Auckland city eller Sky Jump, hvor man hopper ned fra 192 meters højde, og lander ved tårnets fod.
Vi valgte kun at tage op på de 3 observationsetager for at få den gode udsigt over Auckland. Elevatoren derop havde en glasplade i gulvet, så vi kunne stå og kigge helt ned til bunden af elevatorskakten, og døren var også lavet af glas, så man kunne se ud hele vejen op.
På den ene observationsetage var der glasplader i gulvet, så man kunne stå og kigge lige ned på gaden. Det var lidt vildt at stå derude. På den øverste etage (220 meter over byen), kan man læne sig op af de skrå glasvinduer. Det krævede mod, at læne sig med hele sin vægt op mod glasset, faktisk var det lidt ubehageligt.
Efter at have været på de to øverste observationsetager gik vi ned i Sky Loungen for at få lidt at drikke og se solnedgangen, inden vi tog elevatoren ned igen. Da vi igen havde fået fast grund under fødderne, gik vi tilbage på vandrehjemmet, for at ordne nogle praktiske ting, så vi er klar til at flyve i morgen.
Ved 19-tiden gik vi ud for at få en bid at spise. Bagefter var det tid til at pakke det sidste vasketøj sammen og komme i bad. Nu er klokken ved at være 23.00. og vi er på vej i seng.
Nicoline og Allan
- comments