Profile
Blog
Photos
Videos
Hej hej
Klokken 10.30. blev vi hentet udenfor vandrehjemmet af den Kiwi-bus, som skulle køre os til Auckland. Vi kørte en times tid, inden vi stoppede i Matamata for at få vores frokost. Matamata er berømt, fordi byen Hobbiton fra Ringenes Herre ligger her. Der er dog ikke så meget tilbage af selve Hobbiton, da det meste af Hobbit byen bestod af opstillede rekvisitter, som for længst er blevet fjernet. Matamatas befolkning er dog så stolte over at have lagt land til Hobbiton, at de har taget navnet til sig. Derfor kan man nu se et byskilt med teksten "Welcome to Hobbiton", samt en statue af Gollum (Det mærkelige væsen fra Ringenes Herre filmene).
Efter at have spist frokost og taget et par billeder af byskiltet og Gollum, kørte vi igen af sted mod Auckland. Resten af turen tog et par timer, så vi nåede lige at se en film, inden vi ankom til Vandrehjemmet i Auckland centrum.
Vi tjekkede hurtigt ind, hvorefter vi gik ud for at se os omkring i den store by. Der bor omkring 1,3 millioner mennesker i byen, det er flere end der bor på hele sydøen. Der er fyldt med højhuse og butikker så langt øjet rækker, så vi brugte resten af eftermiddagen på at gå rundt og snuse.
Klokken er nu ved at være 23.00. og vi vil snart til at sove, da vi skal med Kiwi-bussen til byen Paihia (Bay of Islands) klokken 7.00. i morgen tidlig.
Nicoline og Allan
- comments