Profile
Blog
Photos
Videos
24/3 10
Så her vi krydset ækvator :)
Vi ankom til Bali og fandt et sted at bo i Sanur. Herfra ville vi finde ud af hvad vi skulle se på Bali. Det er en lidt kedelig by, hvor der bare var en masse støjende trafik. Vi fandt en lækkert værelse til 50kr. Det ironiske er at det koster det samme at købe 2 Mac D menuer. Så man kan ikke sige det er billigt at spise her i forholdt til andre lande i asien.
25/3 10
Vi startede dagen med at finde en bil som vi kunne leje. Vi fandt en fin Toyota, den var dog lidt stor (6personers), men ret billig. Vi kom godt afsted i den vilde trafik og holdt i kø ved et lyskryds, da en tilsyneladende flink balineser spurgte hvor vi skulle hen. Vi sagde at det vidste vi ikke og han fortalte om en zoo, med en masse fine dyr. Han fortalte også om at han arbejdede med sølv, og at vi gerne måtte se hans værksted. Vi tænkte at vi bare kørte som vi havde lyst, men han ville gerne vise vejen, så han kørte foran på sin motorcykel. Han blev ved med at vinke og pege hvilken retning at vi skulle. Da vi troede at han var kørt sin vej kom han pludselig og stoppede os. Og sagde at vi var kørt for langt. Men nu skulle han nok vise vej. Vi drejede ned af en lille vej og så spurgte han om vi ville se hvordan de lavede sølv. Puha, det var ligesom at være i Indien. Store lokaler som de har fyldt op med de varer som de vil sælge. Det var ret klamt. Vi besluttede at vi bare ville køre selv, for vi følte at han bare ville tjene penge og ikke være en flink mand. Vi sagde at jeg(david) var blevet lidt sløj og vi bare ville køre tilbage. Men han blev ved. I skal lige se zoo og bla bla. Så vi kørte bare vores vej.. Det var en lidt klam oplevelse. Men han fik sikkert kommission for at bringe os til smykkeforretningen. Det hele var bare så opstillet, og når vi kiggede den anden vej, lavede de ikke noget, det var kun når vi kiggede de arbejdede med sølvet.
Da vi endelig var kommet på rette vej mod bjergene(der er nærmest kun to vejskilte på øen), fik vi se noget flot natur. Med palmer og rismarker. Virkelig flot. Små bitte veje som snoede sig ind og ud. Det var sgu lidt svært at få en højrestyret bil rundt :) Men det lykkedes. Vi kørte et par timer og så nåede vi op til et tempel. Vi mødte først en vejpost, som opkrævede nogle penge for at komme ind. Det var fair nok, tænkte vi. Vi kørte videre til vi ikke kunne komme videre. Vi parkede bilen og så blev vi mødt at nogle gadesælgere som sagde at vi ikke kunne komme ind uden en sarong. Vi havde en, så vi købte en mere. Fair nok, men nu begyndte prisen for at se templet at stige. (indgang + sarong). To meter senere skulle vi betale for en guide. Der var nemlig en højtid, så vi måtte ikke gå alene uden guide. Det kostede også en del penge. Så skulle vi op til templet og det lå på toppen af en bjerg. Heidi sad bag på guidens motorcykel og så ville han hente mig senere. Men der kom en "venlig" mand og spurgte om jeg ville køre med. Det ville jeg da gerne, men det kostede også penge... Da rundturen var slut ville guiden have nogle drikkepenge og var ikke tilfreds første gang at han fik nogen :(. Så alt i alt kostede det 200.000 rupia(ca 100 kr) at se det skide tempel.. Snyd og humbug. Så vi var noget vrede i betrækket. Men vi fik da set templet, som i øvrigt var lavet af lavasten. Da rundturen var forbi, fik vi lov til at gå rundt selv... Hvorfor fanden skulle vi så have en guide... Vi skyndte os bagefter videre. Indtil videre er vi ikke imponeret over Bali. Her er sgu klamt. En mini udgave af Indien. Menneskerne er så fikseret på at få penge ud af hænderne på os.
Vi begav os mod vandet for at vi kunne finde et godt dykkersted. Sikke en lang tur. Op og ned af bjerge. Ud af små bitte veje, med eller uden asfalt(da regn og mudderskred havde taget asfalten med), store kæmpe huller og en del trafik. Igen var der stort set ingen skilte og dem der var var under træer (hernede klipper man dem ikke fri) eller bag reklamer der var blevet klistret op på skiltet, så vi kørte bare i blinde. Vi så bare hvilken vej der havde den bedste asfalt og det viste sig at være en god beslutning. Vi kom frem til Tulamben og fandt et hyggeligt sted lige ved havet og et skibsvrag kun 30 meter ude i vandet.. Jubii
Da vi spiste mødte vi en hollandsk fyr og hans dykkerlærer. Det viste sig at dykkerlæreren også kunne trylle. Han tryllede og tryllede hele aftenen.
26/3 10
Vi startede dagen med et dyk ved et vrag. Det amerikanske skib (USS LIBERTY) var blevet ramt af en torpedo(under 2 verdenskrig) og sejlet på grund. I 1963 var der et kæmpe vulkanudbrud på Bali og skibet blev skubbet ud i vandet. Der var uanede mange fisk, men de var ikke voldsom store. Jeg synes det var en fed oplevelse men David var lidt beklemt ved situationen. Under vandet mødte vi trylledykkerlæren og han lavede nogle tryllekunstner under vandet. Det var ret fedt. Mennnn man skal altså ikke smile og grine under vandet, hele min maske blev fyldt med vand. Bagefter kørte vi til Lovina. Eller det vil sige vi kørte til nabobyen men igen stoppede en fyr på motorcykel da vi holdte i kø. Denne gang ville han have os til hans hotel. Hmmm. Men da vi ikke havde fundet noget endnu og prisen lød rimelig fulgte vi ham. Det viste sig at det var meget dyrt, men efter lidt brokken viste de os et andet sted som var billigere. Vi gik en tur ved stranden, men kunne næsten ikke gå der for der lå små fiskerbåde over det hele og en masse affald.
27/3 10
Den store attraktion her var at man kunne sejle ud om morgenen og se delfiner. Så vi stod tidligt op og sejlede ud og så delfiner. Der var ekstremt mange, jeg vil gætte på flere ende 1000, men vi var 10-12 både der jagtede dem rundt. Ret synd. Men det så ikke ud til at de led nogen skade når vi var lidt væk fra de andre både kom der en flok lige forbi os. Jeg er sikker på de var nysgerrige og gerne ville se os. Hver gang de dukkede op lige foran os gav det er kæmpe sus i maven af begejstring. Glæden ved at se disse smukke dyr var fantastisk og jeg (heidi) blev helt måløs hver gang de kom tæt på. Efter et stykke tid spurgte vi bådfyren om vi måtte hoppe i vandet og kigge, og det kunne man godt. Til at starte med så vi ingen delfiner men vi kunne tydeligt høre dem under vandet. De lavede en for for pibelyd, men som på ingen måde var irriterende, det lød som en smuk melodi. Lydene var virkelig nuancerede. Efter et stykke tid kunne vi se dem langt neden under os, de var bare små tyrkiske pletter, men til vores held besluttede de sig at gå op efter luft. Så omkring 2m. fra os var der hundrede delfiner, vi så dem helt tæt på og så dem lande i vandet efter de havde sprunget. Det var fabelagtigt..... en oplevelse jeg vil huske med stor glæde resten af mit liv. Bagefter snorklede vi ved et flot koralrev. Det skal nævnes at båden var meget mærkelig. Selve båden var lavet af et stykke udhulet træ, og derefter var der blevet sat træpontoner på hver side for at den kunne holde balancen. Båden var meget lille. Da vi kom på land igen så vi en kompressor på sådan en båd. Vi antager de brugte den til at dykke med.
Efter turen fik vi morgenmad og så kørte vi op i bjergene for at finde den store vulkan Mt. Batur.
Det var ikke almindelig bjergkørsel. Vejene var meget smalle og det var umuligt at se rundt i svingene. Alligevel overhalede den ene bil efter den anden. De dyttede bare og så kørte. Det var godt nok tæt på mange gange at de stødte sammen med en modkørende og ofte var der kun få millimeter der skilte dem. Flere gange på turen holde vi vores luft inde i frygt, men mirakuløst nok skete der intet. Der er intet der hedder førsteret i den ene eller anden side af vejen, alle må køre hvor de lyster og ofte måtte vi trække ind i vejgrøften.
Da vi så kom til vulkanen var det blevet regnvejr. En fyr stoppede os og tilbød os en tur til hans landsby hvor de begravede deres døde ved at hænge dem i et træ. Klamt at deres kirkegår er blevet en turistattraktion. Vi havde ikke lyst til at se døde mennesker. Og vi havde ikke lyst til at forstyrre deres grav. Så prøvede vi at køre rundt om vulkanen men det lykkedes ikke da bilen var for stor til vejene. Så ville vi gå en tur op mod den og kigge, men ved vejen der førte derop stod der vagter med maskingevær. Man kommer ikke derop uden at købe en tur af dem og betale deres guider. Nedern.... så vi besluttede at køre tilbage til hotellet i Lovina.
I en lille butik mødte vi en indfødt der fortalte os at hans karma var at lave mad. Så vi blev inviteret på traditionelt festmåltid (dog skulle vi betale 75kr for os begge med drikkevare). Vi fik and og en masse andet spændende. Det var super dejligt at møde en flink indfødt.
28/3 10
Vi kørte i nogenlunde tid for at køre op i bjergene og se nogle søer inden at vi ville fortsætte op af kysten til Pemuteran. Vi havde fået afvide af nogle schweichere at der skulle være et fint vandfald halvvejs op af bjerget. Så det ville vi gerne finde. Det kostede som sædvanligt penge, men ikke det helt store så det var ok. Da vi endelig kom hen til vandfaldet efter en lille vandretur, fandt vi et flot tvillingevandfald. Det var imponerende flot. Heidi fik sig en lille svømmetur i det kolde kolde vand.
Vi kørte mod Pemuteran for at finde et såkaldt dykkermekka. Vi fandt dog byen, men det var godt nok noget af et hul i jorden. Efter vi fandt en dykkershop og bookede dyk til dagen efter fandt vi et mærkeligt hotel, hvor vi var de eneste som var der. Værelset var enormt og badeværelset var under åbenhimmel og endnu større. Vi fik af vide at det var middel booket på hoteller. Vi syntes godt at det var lavsæson...
Vi var ude og snorkle fra kysten og undrede os over de mange ledninger der lå på bundet. Det viste sig det var lavspændingsledninger, da disse fik korallerne til at vokse meget hurtigere. Der var dog også en masse flotte koraller og fisk.
29/3 10
Vi sejlede ud til Menjangan island for at dykke. Der var et flot koralrev som gik hele vejen rundt om øen. Ikke langt fra kysten gik det 6-7 meter ned til en 35-40 meter, så der var en flot lodret kant at kigge på. Der var masser af fisk og andre skabninger at beundre. Det første var et current dyk, det betyder at man hopper i og lader strømmen "bære" en og derefter bliver man hentet længere henne af båden. Jeg (Heidi) var desværre lidt uheldig med dette dyk. Jeg havde fået allergi.... så derfor nyste jeg under vandet. Dette sker der ikke noget ved men..... der kom snot i masken..... jeg kæmpede en brav kamp for at få det ud men det lykkedes ikke. Så jeg tog dykket med et lukket øje....
Da vi kom tilbage fra dykket tog vi hen til en skildpadde redningscenter. Her købte de skildpadder og æg af de lokale, til overpris, for ellers spiser de lokale dem. De havde haft en skildpadde der var 17 år men den var død for 2mdr. siden. De havde prøvet at sætte den ud 5 gange, men alle gangene var den komme tilbage. Vi betalte en donation for at se de små skildpadder, kun 6 stk. da det ikke var skildpaddeæg tid. Men det føltes godt. For de penge kunne de købe en del æg, ruge dem ud og slippe dem fri.
Senere kørte vi videre mod Sanur. Undervejs stoppede vi ved en strand som vi havde fået afvide at vi skulle kigge på. Da vi endelig kom ned til Medewi beach, efter kørsel af de mindste veje, var det storslået syn som ventede os. Der var ikke en vind der rørte sig, men alligevel lignede det vesterhavet i en kæmpe storm. Der var store kæmpe bølger som lige var klar til at surfe på og når vandet endelige stranden var det helt stille og roligt. Stranden var kæmpe stor og var helt grå og sort, som vi har set flere gange før.
30/3 10
I sanur mødte en vi en indfødt fyr som syntes at vi var dumme, da vi ikke ville købe hans armbånd. Han startede med 1 for 200000 og ville til sidst sælge 10 for 50000... Your not nice people, I dont like you... og i lige måde må vi så sige. Det er ikke rart at blive forfulgt af en mand i ca. en halv time som råber efter en. Vi brugte dagen på at gå en lang tur langs vandet. Desværre var hele stranden fyldt med butikker af alverdens slags.
31/3 10
Så havde vi fået nok af Bali. Der er da en fantastisk smuk natur, men kulturen er meget anmassende og ikke lige vores kop te. Vi følte at alle prøvede at tjene penge på os. Bali er ikke det paradis vi have troede, det er blevet et turisthelvede i syden der hvor der er flotte strande. Og hvis men vil opleve noget er man næsten tvunget til at købe en tur. Træls. Så vi tog færgen til Lombok i håb om at finde en tur til Komodo for at se Komodovaraner.
De indfødte på færgen var bare nogle svin, de spildte mad ud over det hele, spyttede på gulvet og smed affald i havet... jeg (heidi) tog en "morfar" på ægte indo maner. Jeg lagde mig i en vindueskarm som jeg havde set de indfødte gøre.
Vi blev ramt af en lille tyfon :) og vi så en anden dannes ud over havet. Der kom en fin snabel fra himlen helt med til havet. Vi kunne se hvordan vandet blev blæst op. Vi burde nok have været bange, men fascinationen var bare så stor at denne følelse overtog.
Vi er blevet lidt trætte af indonesien. Det er bare sådan et rod..
På lombok fandt vi et sted at sove, og da vi havde gået en stor del af byen tynd, fandt vi en mac d. de har reddet os en del gange. hverken mig eller david har lyst til at spise på gadekøkkenerne her. Byen er larmende og gaderne er fyldte med scootere få biler og en masse hestevogne. Støvet fra trafikken hvirvler rundt og klistre sig til vores svedige kroppe. Over alt findes der små butikker som sælger mærkelige ting. Selvom byen bugner af butikker kan det være ret svært at finde frem til det man skal bruge. Det ligner maden har ligget der hele dagen og måske endda fra i går. Da vi kom tilbage for at sove sad der en mand og ventede på os. taxichaufføren have selvfølgelig en fætter som arbejde i et rejsebureau.... men det sparede os da for selv at finde det. Vi havde heldigvis tjekket priserne på nettet og hans tilbud var ok. Desværre var der hverken håndvask eller bad i det værelse vi havde lejet. øv.
1/4 10
Før take off tog vi i den nærmeste storcenter for at købe lidt snaks til turen. Vi fandt et udmærket indkøbscenter, men da vi stod ved kassen lød der pludselig en masse skrigen og råben. Vi forstod ikke hvad der skete og så lød der en stemme i højtaleren, som vi heller ikke forstod. Hmm tænkte vi , hvad fanden sker der??. Vi prøvede at spørge dem som arbejdede i butikken, men de svarede ikke. De havde travlt med at lukke butikken ned og tænkte kun på at redde deres varer i butikken.. Vi lagde vores vare i en kurv og gik vores vej, meget forundrede over hvad der mon var sket. Vi spurgte senere en lokal(som solgte os billetter til en tur) om hvad der var sket og han fandt ud af at der havde været brænd i et køkken. Meget mærkeligt at ingen ville hjælpe os i situationen, alle de lokale løb og skreg men ingen absolut INGEN prøvede at hjælpe os. Slet ikke så meget som at pege at vi skulle gå eller noget..... flinke folk...
så tog vi en bus mod en havn hvor vi skulle afsted med en båd mod komodo. Vi var 14 mennesker i alt og noget besætning. Undervejs handlede de ind til os. Det var da ok, men på et tidspunkt kom en mand med 3 levende kyllinger i en pose.....
Den første dag skulle vi sejle 3 timer og så skulle vi ligge for anker natten over. Om aftenen blev det torden og regnvejr. Det var lidt vildt at se alle de lyn slå ned. Men utrolig smukt.
Båden eller hvad man nu skal kalde den, var stor nok til os 14 mennesker, men det er vist så også det eneste gode man kan sige om den. Motoren havde ingen ophæng og stod på bunden af skibet og bankede løs.... der var ingen stole eller borde, og de madrasser der skule være vores senge var papirstynde.
2/4 10
Kl 3 om natten startede den rystende motor igen og vi lå og rystede i fire timer indtil at vi skulle op og have morgenmad. Rystelserne var så slemme at når men lagde hovedet på hovedpuden begyndte tænderne bogstavelig talt at klapre sammen. Derefter var det tid til en morgensvømmer. Vi skulle ind på en ø og se et vandfald. Men for at komme derhen skulle vi hoppe i vandet og svømme til land, heldigt alle kunne svømme. Vandfaldet var da meget flot men ikke det mest spektakulærer vi har set. Bagefter skulle vi sejle videre til en anden ø for at se en saltvandssø og snorkle ved et koralrev. Det viste sig at vandet i søen var 34 grader, så vi var ved at koge... Puha. Men selve omgivelserne var fabelagtigt. Det var fantastisk smukt. Så vi skyndte os videre ud til havet for at snorkle i den kun 31 grader varme vand... ahh Dejlig køligt.
Da denne skønne badning var overstået begav vi os ud på en 19 timer lang sejlads. Det var utrolig flot at sejle langs kysten og se vulkaner og bjerge. Den ene smukke ø blev efterfulgt af den anden og der var hele tiden noget at kigge på. På turen så vi masser af delfiner og flyvefisk. Delfinerne var helt tæt på, de svømmede lidt med båden, det var skønt. Og til jer der ikke ved hvad en flyvefisk er så er det en lille fisk det kommer op til overfladen og flyver 10-20m gennem luften inden den igen dykker ned. Første gang jeg (Heidi) så den troede jeg det var løgn... jeg mener hvis man aldrig har hørt om det.
3/4 10
Vi startede dagen med at bestige en bjergtop. Det er ekstremt varmt og ekstremt hårdt. Men det var det værd. Udsigten var fabelagtig. Det var så smukt. Øer omkring med tyrkisblå klart vand.
Så gik vi på land på Komodo for at se Komodo varaner(Komodo dragons). Vi var kun lige kommet i land da vi fik øje på den første komodo varan som lå 1 meter fra strandkanten, i skygge af et træ. Det var kun en middelstor, men den var stadig en stor moppedreng. Resten af den lille tur rundt på øen var den ikke store oplevelse, men det var mega varmt. Men da vi gjorde stop ved en cafe og drak lidt koldt kom der et par stykker gående. Det var skønt at se, for de andre vi havde set lå helt stille. Og selvom man godt vidste de var levende havde man sin tvivl, jeg mener vi er trods alt i indonesien. Men de var levende. Under selve turen havde man en følelse af nysgerrighed og frygt. Det gav et sug i maven når de rørte på sig, og man fik lyst til at løbe sin vej. Komodoer kan løbe 18km/t, så der skal løbes til for at redde livet. De kan blive 3,5m lange og veje 100kr og ca blive 50år. De første 5 år lever de i træerne, for ikke at blive spist af sine artsfælder. Men så bliver de for store og tunge til det. De kan forsvare sig ved at slå med halen og med deres farlige bid. Det er både giftigt og så bakteriefyldt at man dør inden for 3 dage. Dette er da også den måde de får føde på, de bider i sovende dyr om natten. Men de spiser kun 1 gang pr. mdr. Under turen havde vi en guide forrest og bagerst og vi måtte ikke forlade gruppen. De have en pind hver de kunne forsvare os med, jeg mener hvad gør en pind mod en 100kg stort firben!!!!!
Det var så dagen hvor hønsene måtte lade livet for at blive til mad. Jeg (Heidi) må indrømme at jeg ikke kunne få mig selv til at spise det. Jeg ved godt det er pjattet. Men jeg synes det var så synd. Det var den eneste dag vi fik kød. Det ironiske var at der var to bokse med is på skibet, så her havde vi snildt kunne opbevare kød, så hønsene ikke skulle opleve en sejltur, men disse blev brugt til at opbevare kolde øl.....
Om aftenen holdt vi en lille fest. Vi manglede nogle øl, så vi fik kaptajnen til at sejle ind til en lille landsby og en franskmand sejlede i kajak det sidste stykke vej og kom tilbage med 2 kasser øl :). Det blev sgu en meget hyggelig aften. Vi dansede på fronten af båden og dansede også limbo. En del mennesker var rimeligt fulde og folk blev ved med at bade i mørket. Til sidst måtte guiden bruge store ord om dette da der åbenbart er hajer der når det er mørkt. Jeg må indrømme det var nogle super skønne mennesker der var om bord, meget søde og glade.
Jeg bliver nødt til at nævne at nattehimlen var fantastisk. Det var ligesom at stjernerne var tættere på på en eller anden besynderlig måde, og så kunne man se dem spejle sig i det mørke stille vand. Det var ubeskriveligt smukt.
Jeg må indrømme at det ikke var selve turen der var fantastisk, men de steder vi besøgte og så vores medpassagere. Dette gør det til en uforglemmelig tur.....
Om aftenen da vi skulle sove, skulle en franskmand tisse og det gjorde han så i havet. På en eller anden lyste hans tis op i vandet. Dette grinte de meget af og kaldte det amasing pee... Hehe
4/4 10
Alt for tidligt blev vi vækket for igen at besøge en ø for at se Komodo varaner. Der var igen nogle tamme komodo varaner, som lå ved siden af et hus og pustede i varmen. Og der var bare mange. De siger de ikke fodre dem og man kan da også se de er bange for dem, men det undre os lidt de ligger ved husene.... vi kunne vælge en lang eller kort vandretur, da de fleste havde drukket for mange øl dagen før valgte vi den korte. Det lykkedes to af vores medpassagere at træde i den friskeste og ekstremt store droppings fra en buffalo. De var sure men vi andre skreg af grin....
Derefter sejlede vi lidt og stoppede for en svømmetur, vandet var dejligt. Men desværre var der brændmænd ligesom der var en masse andre steder, og fornøjelsen falmer en del når det gør ondt ind imellem. Hernede er de bare så små at det næsten er umuligt at se dem.
Så sejlede vi videre. Og kort tid efter var vi på Flores. Da vi købte turen havde de sagt 4 nætter, men det var kun tre. Når man sagde det til dem sagde de bare at vi var velkommen til at sove på båden den sidste nat. 4 nætter min røv... det hele hernede er snyd og humbuk. Det der irritere os mest er at vi lader det gå os sådan på. Der er jo ikke noget at gøre ved det.
Vi fandt et ok sted at bo for natten og spiste med de andre fra turen. Da byen vi var ankommet til var ret mærkelig bestående af en jordvej og små huse, besluttede vi os for at tage videre. Men vi var begge trætte efter 3 nætter på båden hvor vi havde sovet dårligt, så vi besluttede os for at tage ud til en lille ø (seraya) og bo 2 nætter.
5/4-10
Turen til øen var så støjende at david fik ringen for ørene. Men selve øen er på ingen måde en skuffelse. Her er fantastisk. Der er ca. 12 bungalovs og en lille restaurant. Det er det hele på øen. Den er omgivet af en masse koraller så her er stor mulighed for god snorkling. Desværre er det kun 2 damer og 1 mand der styrer det hele så man skal have god tålmodighed. Det tager evigheder når man skal vente på vores mad. På denne lille ø er der kun strøm fra 18-22, da de skal starte en generator. Dette betyder desværre også at der ikke er nogen blæser i vores bungalov......
Maden på øen var udmærket, men at få den serveret kunne godt være en helaftensforestilling. Der var to personer i køkkenet, med to blus. Så for at få serveret en gang nudler, så skulle man regne med en times ventetid.
6/4
En dejlig afslappende dag. Vi sov længe, da vi havde svært ved at sove i den varme hytte. Vi besluttede at bestige det lille bjerg som var på øen. En fin lille tur.
Senere snorklede David en smule og så en fin dragefisk :) Resten af dagen gik med at læse bøger og bare nyde de skønne omgivelser.
7/4
Da vi skulle tidligt op, havde vi spurgt aftenen før om vi kunne få vores morgenmad kl 6:15. Dette kunne vi sagtens, så vi kom til tiden og vi ventede og ventede og ventede... Vi skulle hentes med båd 6:30, så det var rimelig vigtigt at vi fik vores mad til tiden. Men heldigvis var båden 15 min forsinket og da båden ankom 6:45 var vores morgenmad endelig klar. Så vi tog pandekagen i hånden og hoppede på båden.
Senere den dag ankom vi med dykkerbåden til Manta Point, hvor vi skulle have det første dyk. Der blev pludselig råbt at vi skulle kigge ud over siden og der var mindst 10 Manta Rays.. Det var lidt vildt. Under selve dykket fik vi kun set 1 manta ray, så det var lidt en skuffelse. Men da vi bagefter var kommet op i båden igen, fik vi lov at snorkle med dem, da de pludselig var kommet tilbage. Så vi svømmede rundt blandt 3 meter brede og 2 meter lange rokker. Vildt sejt, men også lidt skræmmende når de kommer mod dig og du ikke ved om den vil sluge dig eller dreje af i sidste øjeblik. Vi fik et dyk mere ved et meget specielt sted. Der var en stor "sten" i vandet med mega meget strøm omkring, så vi kunne dykke på sydsiden med roligt vand. Dykket foregik ved at vi svømmede fra side til side indtil at vi ramte strømmen. Så vente vi om igen. Der var vildt mange flotte og store fisk. Resten af dagen foregik på soldækket, da de andre på båden skulle se komodo varaner(dem havde vi jo set) og så kunne vi nyde den 3 timer lange sejltur tilbage til Lebuan Bajo.
Om aftenen fik vi noget vildt lækket grillmad på et superhyggeligt sted. Lækre møbler, skøn betjening. Tja der kunne vi godt have brugt et par uger :)
8/4 10 og 9/4 10
Vi stod tidligt op om morgenen for at tage færgen til naboøen. Vi fik hurtigt købt nogle billetter og så gik vi om bord. Vi havde fået af vide at vi skulle møde tidligt ved færgen for at være sikre på at få en billet. Så nu havde vi 1,5 time på færgen inden at den sejlede. Øv... Så endelig sejlede færgen og som tiden gik fandt vi ud af at det var en 7 timers sejlads.. Puha en hård tur, specielt når man kan se at det er verdens langsommste færge. Man kigger ud og for øje på en ø. En time senere kigger man ud igen og der er sgu den samme ø endnu.. Men endelig kom vi da i land. Vi fandt hurtigt en shuttlebus som kunne køre os til Bima, hvor vi skulle skifte til en anden bus. Inden at vi kørte fra færgehavnen, skulle vi lige have 27 tons ting på taget, 75 mennesker i bussen og 1 høne. Vi satte i gang og det varede ikke længe inden at en dreng begyndte at ørle. Det gjorde han så i 2 timer. Men vi er snart så vant til alt muligt underligt, så det gjorde ikke det store. Vi ankom til Bima og blev straks overfaldet af folk der ville sælge billetter til de forskellige busser. Heidi fik nærmest revet vores billetter ud af hånden af en sælger og da hun sagde at han skulle skride af helvede til, blev han sur og sagde, sådan er det når der er konkurrence..... Sådan noget lort at lukke ud. Vi fandt så selv det selskab som vi skulle køre med. Fik læsset vores ting af og fandt noget mad. Hmm suppe med kødboller(med et æg inden i) og nudler.. Hehe. Vi vandrede lidt rundt i byen inden at vi skulle afsted og her mødte vi en gammel mand som gav os hånden...Mærkeligt. Han ævlede et eller andet og grinte. Og en masse af de lokale råbte hej og vinkede. Men følte sig så velkommen.
Da den endelig var kommet afsted med den næste bus, varede det heller ikke længe før at folk skulle kaste op igen. De kan seriøst ikke holde til at køre i bus. Bussen skulle dog lige stoppe 17 steder på turen for at tage fragt med... Efter en ti timers skramlende bustur ankom vi til den næste færge som skulle sejle os til Lombok. Puha sikke en klam færge. Dækket ovenpå var fyldt med benzinos, cigaretrøg og en temperatur på 35 grader. Ulideligt. Man fik det helt dårligt ved at opholde sig der, så vi fandt endelig et nogenlunde sted ved siden af styrehuset hvor vi kunne trække vejret. Det var mærkeligt(og ulækkert) at se indoneserne prøve at trøste deres små børn, som hostede og græd og tilsyneladende havde hvertrækningsproblemer. Og man kunne se at de tænkte. Hmm hvad er der dog galt. Men for os var det jo tydeligt at de små børn ikke kunne klare alt den os og røg. Vi var selv helt sorte i næserne og helt øre i hovederne. Igen er indoneserne mærkelige. De skal mindst ryge 4 kartoner smøger i timen. Mindre kan ikke gøre det. Så de sidder i røg og lort og pulser løs... Der er sgu ikke nogle røgfrie områder her. Vel at mærke ryger alle men kun mændene, du ser ikke en eneste kvinde med en smøg i kæften.
På færgen kunne vi se bustaget og der lå en ged, benene var bundet sammen med halsen og den lå og bræede i en sorgmodig tone. Stakkels dyr, at ligge der i den os efter en bumpende bustur på 10t. Det er sku dyreplageri.
Men det var kun en 1 times sejlads, så kom hurtigt væk derfra. Vi ankom til Lombok og kørte de sidste 2 timer med bussen indtil vi ankom til Mataram, hvor vi skulle finde en ny bus for at køre mod Gili Trawangan. På dette tidspunkt havde vi rejst i 25 timer og vi var stadig ikke fremme og havde kun sovet få timer. Og igen her kan billetfolkene ikke forstå at vi ikke vil købe en billet af dem... Godt trætte efter den lange tur er det ikke fedt at de river døren op på bussen og råber.. Køøøøøøøøøøøøøøb en billet. Senere kom vi med bussen mod Gili T og efter 1,5 time mere ankom vi til havnen, hvor vi skulle sejle fra. Vi sejlede med en lille båd og ankom endelig til øen efter 30 timers transport. Kom ikke og sig det er let at rejse!!!!!
Da vi sad for at spise noget frokost, mødte vi nogle af dem vi havde sejlet med på vores lille krydstogt. Det er ret sjovt at støde ind i folk igen. Så er verden sgu ikke så stor alligevel. Så var det tid til en lur :)
Gili Trawangan er en lille ø på 3*2km. Lækkert sted. Langs kysten er der hoteller og spisesteder. Øen har et rygte som en party ø, men ikke mere end man kan gå op i den anden ende af øen, så er der helt stille. Men man skal regne med at blive vækket kl 4 om morgenen når der skal bedes i moskeen.... da prædiken bliver blæst ud gennem kæmpe højtalere, så alle på øen kan høre det. Eller når hønsene galer kl 12 om natten. Træls.
10/4 10
Sikke en varm dag. Vi cyklede øen rundt. Det gør vi aldrig igen... vejen gik langs kysten, og bestod for det meste af løst sand, som gjorde det til tider umuligt at cykle, og vi måtte gå en del. (david ønskede sig en ATV) sveden dryppede af os og tøjet var gennemblødt.
Så kom dagen hvor jeg blev faster. da telefonen ringede den første gang viste jeg bare at jeg skulle være faster og dette var også tilfældet. Jeg er ret glad for titlen selvom jeg egentlig ikke bryder mig om det. Jeg synes selve ordet lyder så surt... hmm men er nu glad for min bror og kæreste har fået en lille pige. Må tilstå at nyheden gav mig blandede følelser. Selvfølgelig blev jeg glad, endda rigtig meget, men samtidig sorgmodig over jeg ikke kunne være der. Ville så gerne se min brors stolte smil når han viser deres lille baby frem.....
Dagen sneglede sig forbi og jeg havde en underlig uro i kroppen. Vi så solnedgangen og tænkte på det lille nye liv der var blevet skabt. Nedenstående billede er til hende. Det var her vi var i verden på hendes fødselsdag, og meget smukkere kan det næste ikke blive. Det endte med at vi tog til en bar og drak lidt for at fejre det.
Hernede er det muligt at fejre det med hvad som helst. Svampe, kokain, has og alt muligt andet. De sælger det over alt, åbenlyst, de skilter endda med det. Grunden er at der ikke er noget politi på denne ø, eller det siges, men vi har set en.
11/4 10
Sidste dag på Gili T. Vi lavede ikke rigtig det store. Vi sov længe og slappede af med at læse bøger og bade lidt. Vandet er nu skønt, men strømmen kan være lidt kraftig, så man skal lige holde lidt øje, ellers har man en fin svømmetur tilbage :)
12/4 10
Så stod det endnu en gang på en lang rejsedag. Vi skulle fra Gili Trawangan til Kuta på Bali. Vi tog afsted kl halv 8 og ankom efter 2 sejlture og 2 køreture til Kuta kl 20. Så var vi godt flade og brugte. David fik den ære at sidde med en kvart balle på et sæde i 2t i en lille bus uden støddæmpere tager man til Bali skal man være opmærksom på de meget ringe veje og køretøjer. Vi havde tidligere snakket med nogle backpackere som anbefalede et hotel som skulle være billigt og tæt på strande. Så da vi var blevet sat af i centrum af Kuta, begav vi os mod vandet og ca. 45 min vandren inden at vi fandt det. Puha godt gennemsvedte fik vi vist vores værelse, hvor vi fandt ud af at der var kakerlakker på badeværelset. Lidt klamt (jeg Heidi var ved at dø....), så der måtte arbejdes lidt med en klipklap inden at der var ryddet ud i bestanden. Vi kiggede lidt på byen, som ikke var den mest spændende by. Det var bygget op omkring de fine surferbølger på stranden, så alt handlede om turister. Butikker, hoteller, mini markeder og barer, igen solgte de de samme ting. Vi fandt ud af at det var godt at vi kun skulle være der 2 overnatninger. Stedet var så lidt indbydende at vi ikke engang gad lære at surfe.
13/4 10
Vi havde en lidt træls dag i Kuta. Folk siger de mærkeligste ting. De starter med at undskylde dem selv, spørge hvor vi kommer fra, om vi har det godt og så spørger de om man ikke vil købe deres skrammel. Man kan sige undskyld mig, men kan de sige mig hvad klokken er, eller hejsa har du ikke lyst til at se min butik!! Ingen steder i asien kan de finde ud af at turister ikke gider høre dem råbe og skrige for at man skal se deres butik. Vi forlader med det samme en butik, hvis de begynder på noget. Vi ved ikke rigtig hvem der har lært dem det salgstrick, for det er sgu et dårligt et. Folk skulle hellere blive hjemme i deres landsby og dyrke de marker som de altid har gjort. Eller lave nogle fede ture ud at se hvor de bor og hvordan deres hverdag er. Men nej de vil hellere stå i 18 timer og dagen og genere turister. Det er så tydeligt at alle turister finder det frastødende og klamt, at de alle sammen skal dytte og råbe efter os. Vi kan godt selv finde ud af og finde en taxa hvis vi skal bruge en, vi behøver ikke at de skal dytte af os, hver gang de kører forbi. Når man kigger på de butikker som der er kunder i, så er det for det meste dem som ikke råber op og bare tager det stille og roligt.
14/4 10
Så er vi taget tilbage til Kuala Lumpur. Det var sgu noget af en omgang at komme med flyveren. Da vi ankommer til lufthavnen, skal vi jo som sædvanlig have scannet vores bagage og smide vores vand væk, da denne jo ikke må komme med ind i flyet. Da vi så har tjekket ind, køber vi en ny vand som vi regner med at kunne have med i flyveren, same procedure as usual. Vi går mod gaten, da vi pludselig skal betale lufthavns skatter!!!!!??! Det er fordi at cambodia, indonesien og bla bla, har nogle ekstra skatter som ikke opkræves sammen med flybiletten når den bestilles. Hmm, så måtte vi hente nogle penge.. som selvfølgelig kun kunne hæves uden for lufthavnen. Da vi er kommet videre og skal til at boarde flyet skal vi lige have tjekket vores bagage igen. Ja det er sgu ikke nok med en gang. De stoler sgu ikke engang på deres egne ansatte har scannet dem fint nok. Ja og her må vi sgu endnu en gang aflevere vores vand......Argh det har vi jo købt i lufthavnen. Det var de sgu ligeglade med. Og det var ikke muligt at købe noget nyt. Så den eneste mulighed var at købe noget i flyet. Når man tænker på kbh lufthavn, så er det jo noget helt andet. Når først at man befinder sig i området bag tjek ind skranken, så kan man sgu slæbe alt det vand med som man har lyst.
Da flyet så landede, blev der kaos i kabinen. Der var tilsyneladende ingen der fattede at man skulle blive siddende til flyet holdt stille. Lige efter at flyet hjul rørte landingsbanen, rejste de første 15 mennesker sig op og begyndte at tage deres tasker ud. Flypersonalet var hurtige til at komme og sige de skulle sætte sig, men det fattede de tilsyneladende ikke. Så det endte med at personalet tog taskerne ud af deres hænder og puttede dem tilbage i rummet og lukkede dem. Og så stod folk bare og måbede, men de fattede ikke at sætte sig ned. Jeg mener hvor svært kan det være, når skiltet med sikkerhedsselen er tændt skal man sidde ned med bæltet på, og først når det slukker nå man rejse sig.......
vi fandt en lidt dyr løsning til overnatning, men belønningen var flere timers søvn, så den valgte vi.
Indonesien
Det er helt sikkert et af de smukkeste lande vi har besøgt, og helt sikkert et besøg vejr. De mange øer med smukke bjerge og vulkaner der ligger over alt på det tyrkisblå hav. Landet byder på så mange naturoplevelser at det er fantastisk. Men til jer der overvejer at rejse til indonesien, HOLD JER FRA BALI!!!!! det er på ingen måder fedt. Det er udelukkende blevet kendt fordi australierne rejser dertil. Det er meget billigt for dem. Men der er meget lidt at se og det der er at se, er mega turistet og mega dyrt. Det er umuligt at tage på nogle ture uden at at turistbureau bliver involveret. Og mange af menneskerne er ret pengegriske. De ved vi har penge og de går efter dem. Til gengæld er lokalbefolkningen på de andre øer vi har været dejlige og venlige. Jeg vil helt sikkert anbefale en sejltur.
Og så er det selvfølgelig deres mærkelige skikke, mændene folder t-shirten halvt op og går og nusser sig på maven og piller sig i navlen mens de ryger. Og så sidder de og sutter på deres egne tænder og smasker 3t. efter et måltid. Og så er transporten meget ringe, så tag en god pude med.
- comments
conny wedel Hej i to. dejlig historie, og gode billeder , nyd dagene,dagen. vi holder pinsefrokost kl.13.00 , fortsat ønskes i gode rejsedage, vi læser med fornøjelse jeres skriverier og billeder.
ukendt Har lige læst jeres indlæg og forstår ikke hvorfor I fortæller folk at de skal holde sig fra Bali. Var selv dernede sidste sommer og synes det var rigtig dejligt. Selvfølgelig kommer det an på hvilke oplevelser man har, men det lyder til at I kun har været på turiststederne og der er det logisk nok at de prøver at få lidt ekstra penge ud af turisterne. Jeg oplevede kun venlige mennesker som meget gerne ville hjælpe (gratis) og fik en dag også gratis frugt af en dame på markedet. Jeg var også på nogle af turiststederne men også udenfor dem og der er klart forskel. Men Bali er bestemt ikke dårlig uanset hvor man befinder sig, tror bare at I har været uheldige