Profile
Blog
Photos
Videos
9/3 10
Vi tog bussen til malaysia til byen Melaka. Det skulle ifølge Kilroys brochure være en meget gammel historisk by, men den ligner alle andre. Hmmm.. Der var da nogle gamle bygninger, men resten var plastret til med det sædvanlige skrammel. Vi fandt et hyggeligt hostel og gik derefter på shopping i byen. Vi fandt et stort center, hvor det faktisk var ret billigt. Men ud over det var der intet spændende i byen. Vi tog til chinatown for at spise da vi regnede med at det ville være lidt billigere. Vi fandt da også et spisested efter en del søgen. David bestilte noget reje mad meeen, det var godt nok mærkeligt. Han fik en gryde med kogende mad i. og alle rejerne var ikke pillet. Så der lå de med følehorn, øjne og det hele.
10/3 10
Vi havde besluttet os til at tage til borneo, og købte flybiletter. Men inden vi skulle af sted havde vi 3 dage. Derfor tog vi bussen til kuala lumpur for at finde en tur til tanam negara nationalpark, som vi havde hørt skulle være ret spændende.
Vi fandt en bus som gik til jurantut, som er den nærmeste store by i nærheden af national parken. Busturen blev kørt i michael schumacher stil :P Puha, men vi kom frem. Vi tog en taxa det sidste stykke til nationalparken. Det var en kvindelig chauffør. Det er lidt sjældent. Efter vi havde kørt lidt holdt hun ind til siden, og da hun ikke kunne mere end 3 ord på engelsk fandt vi ikke ud af hvorfor vi skulle holde der og glo. Det viste sig så at hun ville have sin mand med i taxaen. Fair nok men så ville vi selvfølgelig dele prisen for den i tre. Som vi kun synes var rimeligt. Det hele endnu med at hun blev sur og satte sin mand af og kørte os 100km. Meget meget mærkeligt..... Malaysia er et mere udviklet land end jeg(david) havde forestillet mig. Der er fine motorveje og store motorvejstankstationer som vi kender derhjemme fra. Folk er ikke så påtrængende som i thailand. De har andet at gå op i en turister og dette er ikke deres hoved indkomst. De har deres eget liv. Du bliver af og til tilbudt en taxa, hvor i mod i thailand der overdænges du af tilbud konstant.
En ting som vi har lagt mærke til hernede, er at malayerne ikke er lige så pengegriske som thaierne. En malay vil gerne vise dig vej uden at skal tjene penge på det. Hvis man skal hen på en anden station for at tage en bus, så fortæller de dig det, hvorimod en thai skal udnytte situationen og prøve at få penge ud af det.
Det første vi lagde mærke til da vi kom til nationalparken som skulle være 150millioner år gammel, og en af de ældste i verden, var at der var et hav af insekter. Når man ikke kender dem og det er mørkt, virker de lidt skræmmende for du kan ikke rigtig se hvad det er men du kan alligevel fornemme der er en masse og du ved ikke om de er giftige eller hvordan det fungere. Resten af regnskoven i malaysia er snart fældet for at kunne plante palmer til palmeolie. Det er lidt trist at se dem smadre det hele.
Vi havde fundet et hostel at bo, desværre lugtede der lidt af hest. hm... men man kan bo for 15 kr per person på der. Det er squ billigt.og så gik jagten på noget mad, det viste sig at der kun var ca. 5 spisesteder og at de alle lå på floden (husbåde) det så rigtig hyggeligt ud og priserne var fornuftige, men det kan man desværre ikke sige om maden :(
11/3 10
Har trekket rundt i junglen en hel dag. Vi kan ikke beslutte os om det mon var bjergbestigning eller bare trekking... Føj det var hårdt og det gik stejlt op og ned. Men vi så en flok aber, et kæmpe egern(50cm), et orange 1000000 ben, en grotte med flagermus, og en hængebro. Grotten kunne man kravle igennem men det kræver man elsker flagermus, for der var rigtig mange. Hængebroen var lidt klam at gå på. Det gyngede noget, det var slet ikke den oplevelse vi havde forventet. Igen fik vi en god skyller.. Så var vi våde.
Endnu en gang fik vi bekræftet at malayer ikke kan finde ud af og lave mad.. Simpel og nem mad som en smager himmelsk på et gadekøkken i Bangkok, kan smage af sure sutsko, når det er tilberedt i et rigtigt køkken i malaysia. Vi forstår det ikke, det kan squ da ikke være så svært. Ud over dette skal der helst være en 3-4 personer som står og kigger på den der laver maden. Dette resultere i at det mindst tager 35 min før du får din mad. Det burde ikke tage mere end ti når der er mange mennesker. Jeg mener hvor svært er det at stege nudler og æg!!!!
12/3 10
Vi tog flodbåden tilbage mod busstationen. Det var en rigtig flot tur, som gik 2,5 time gennem junglen. Floden var lidt lavvandet, så turen foregik fra side til side på floden for at finde der hvor det var dybest. Vi skrabede da også på et par gange :). Vi blev sat af båden ved flodbredden og der skulle vi med en shuttle bus til busstationen. Dvs det var noget gammelt lort som næsten ikke kunne slæbe sig over bjergene, men kunne til gengæld race med 120 ned af bjerget. Sikke en tur. Bussen til kuala lumpur var en flot og ny bus, med masser af benplads og masser af europæisk musik(tra alalala)
Så tog vi til lufthavnen men vi kunne ikke finde vores fly på tavlen, så efter lidt undren og diskussion fandt vi en information. Det viste sig at der var 2 lufthavne i kula lumpur. Hmm og vi stod selvfølgelig i den forkerte. Så vi fik benene på nakken og fandt en bus. Heldigvis kørte den næsten med det samme, og det tog kun 30min til den anden lufthavn, og heldigvis var vi i god tid. Så det lykkedes. Vi gir en kvajebajer når vi kommer hjem :)
13/3 10
Så Ankom vi til borneo. Det første indtryk var, ÅH NEJ. Byen vi kom til lignede alle andre byer og selvom den lå lige ved havet var der ingen strand at se.... vi fandt et fint hostel, dog lidt dyrt. Så fik noget lækkert grill mad til aften. Det trængte vi til efter to dage med dårlig og sparsom mad.
14/3 10
Vi startede dagen med at se søndagsmarked. Det var et meget anderledes marked, hvor der udover det sædvanlige skrammel også blev solgt dyr. Det var lige fra fisk og skildpadder til hamstere og hundehvalpe. Det var meget mærkeligt at se små hundehvalpe sidde i små bure og kamp svede i den lumre varme som er her på borneo.
Vi syntes at vi ville tage til stranden og bade. Vi gad ikke tage ud på en ø for at bade, men ville i stedet finde en mere lokal strand. Men efter en times gåtur og godt svedige, fandt vi "stranden". Der var vand ja, og sand.. men så også lige en losseplads ud over det hele. Syntes generelt at mange folkeslag i de østens lande er nogle svin. De smider om sig med affald og gider ikke fjerne det. Så børnene legede med gamle flasker og plastikposer i vandkanten. Vi gad ikke rigtig gå i vandet og gik derfor videre i håb om at finde bare en smule rent sand. Men nej, dette var ikke muligt. Vi besluttede at tage en bus tilbage, da det var lidt hårdt at gå. Vi havde set en lokal tage en bus og så tænkte vi at det kunne vi også gøre. Vi ventede lidt og der kom en bus som vi tog med. Der var bare den hage ved det at vi blev smidt af i den modsatte ende af byen.... Træls, så nu skulle vi stadig gå mega langt.. men hva.. :)
Vi har undret os over hvorfor de ikke laver nogle megafede strande ved de strandpomenader som de er ved at bygge. Eller laver en stor badebro. Det kunne tiltrække en masse turister, for vandet er lækkert nok. Det er ikke nødvendigt at tage ud på en lille ø.
15/3 10 - Kinabantangan safari
vi stod tidlig op for at tage bussen til regnskoven, hvor vi skulle se vilde dyr. Ifølge damen på hostlet kunne vi gå til busstationen, men det viste sig at være den forkerte. Da vi nåede derhen grinte de af os. Heldigvis var der en taxi og han kunne finde ud af at give bilen lidt padal.... så 5 min inden bussen kørte nåede vi stationen og fik købt billetterne. PUHA.....
det første der skete i bussen var at der blev delt piller ud og vand. Vi undrede os over hvad det var man takkede nej tak til pillerne. Manden prøvede på tegnsprog at forklare det var noget mod hovedpine, troede vi. Og det undrede os at over halvdelen af buspassagerne tog imod tilbudet. Men efter 1 times kørsel og med voldsom kvalme blev vi klar over at det nok var køresygepiller. Vi kørte op og ned fra side til side mellem bjergene og vejen var ekstrem dårlig så vi hoppede rundt på sæderne. PUHA. Heldigvis stod dette kun på i ca. 4t. Derefter blev det lidt bedre. Men ingen af os nåede at blive helt dårlige. Efter 6-7t blev vi sat af i vejkanten. Her fandt vi den restaurant som skulle være pickup stedet for turen. Meeennn restauranten kendte intet til turen og der var ingen andre mennesker end os. Efter 30min ankom der endelig nogle andre. Vi hilste pænt på dem på engelsk. Og så spurge de hvor vi var fra. Vi sagde det og fik kommentaren "Hej, det er vi også". Det var for mærkeligt, men super fedt. Vi har mødt så få danskere at det var skønt at se nogle. Men ved nærmere eftertanke så ved vi ikke med sikkerhed om vi har mødt flere for hernede snakker man bare engelsk og det er ikke altid man lige får spurgt om hvor folk er fra!!!
Efter et stykke tid blev vi hentet af en lille bus. Derefter gik turen over stok og sten, helt bogstaveligt talt. Vi kørte på noget der mindede om en markvej, men som var i super ringe stand. Efter 2t kom vi til en flod. Her blev vi sejlet over til den anden side. Vi skulle bo ude midt i regnskoven i nogle hytter. Rundt om hytterne var der sat stødhegn op på 5000volt. Vi måtte kun røre det hvis vi gerne ville have bob marley hår ellers skulle vi holde os væk :) vi spekulere stadig over hvorfor hegnet var der, og griner lidt over at de måske ikke hegnede de farlige dyr ude men inde(os) :)
så tog vi på river cruise og det var for VILDT..... turen tog 2 timer og vi så en masse fugle og 4 slags aber. Der var almindelige små grå langhalede aber over det hele. Og tro det eller lad vær der var også en masse næseaber (probuscus). De er meget truede og borneo er det eneste sted i verden de lever. Vi var så heldige at se en vild orangutang som sad i et træ og spiste frugter. Da de er meget sky og både kan høre og lugte os var vi ekstremt heldige. Den skyndte sig da også at kravle ned og forsvinde ind i skoven. Det var så fantastisk at se en i den vilde natur. Se hvor stor den er og se hvor meget den ligner os. Derefter så vi en hel flok pig tailed aber. De legede og hyggede sig ved vandkanten. De var blot få meter fra os og var på ingen måde bange for os. De gav os en rigtig god opvisning af deres kunnen. Det var så fedt!!!!!
efter turen sad jeg (heidi) helt måløs i en times tid. Det er det vildest jeg har prøvet. At være så tæt på naturen. Følelsen i min krop kan slet ikke beskrives.
Efter et solidt måltid aftensmad skulle vi på nat vandretur i skoven for at se om vi kunne finde sovende dyr. Det er bare lidt svært ikke at larme når man går 15 mennesker igennem en skov i mørke. Vi så da et par sovende fugle men ikke noget vildt spændende. Men turen i sig selv var ret nervepirrende da der laver alverdens giftige dyr skoven. På turen blev jeg bidt i anklen af et eller andet dyr. Guiden troede det var en myre. Det gjorde vildt ondt. Og hævede voldsomt op og så begyndte det bare at klø.....
Desværre er bagsiden af medaljen at det hele er meget dyrere end i den anden del af malaysia. Men man kan jo ikke få det hele.
16/3 10
efter en god natsøvn stod vi tidligt op for at tage på morgen river cruise. Det var meget diset og man kunne se solen fordampe vand fra overfladen af floden. Det var helt eventyrsagtigt. På turen så vi 3 krokodiller og den ene var bare stor. Den var omkring 3 meter. Den var virkelig flot, men var også ret skræmmende.
Efter morgenmaden skulle vi vandre 3 timer. Eller det sagde de. Men vi gik i 30min. Så en del af floden sad der 1times tid og gik tilbage. Igen havde vi intet held med at se dyr men guiden fortalte om de forskellige planter, bl.a. var der en blomst de skar i små stykker puttede i kogende vand og drak. Dette var medicin for astma.
Så fik vi endnu en bådtur på floden. Her så vi igen almindelige aber, pig tailed aber og næseaber. Dog var næseaberne virkelig tæt på så man kunne rigtig se deres store næser og ansigtsudtryk. Vi fik også den ære at se en hel flok bevæge sig i skoven langs floden. Vi så hvordan de hoppede fra træ til træ og næsten svævede gennem luften.
Da vi spiste aftensmad kom det pludselig en båd sejlende med noget lys ombord. Og derefter blev genstanden transporteret op af trappen til os. Imens de nærmede sig kunne vi høre de begyndte at synge "happy birthsday". Og så sang de squ davids navn og gik hen mod os med en kage i hænderne. De havde selv set han havde fødselsdag næste dag og havde bagt en kage til ham. Det kom helt bag på os. Det var bare noget af det sødeste vi har oplevet. Vi var virkelig rørte. Malayer er bare et dejligt folkefærd. Kagen var en sukkerbombe og kun middelmådig men man kunne se de havde gjort sig så umagen med den. De havde skrevet 28 på den og der var lys i og alt muligt...
Igen gik vi en nat tur gennem skoven og igen så vi ikke rigtig noget. Øv.
17/3 10
næste morgen var den sidste dag. Da jeg (heidi) var lidt sløj blev jeg hjemme fra bådturen. David så flere krokkodiller og en næsehornsfugl. Derefter pakkede vi og blev kørt til endnu en vejkant hvor den lokale bus ventede på os. Hernede er de virkelig gode til at vente på folk og køre lidt tilbage efter nogle hvis de er kommet for sent.
Busturen i den lokale bus var forfærdelig. Det var den ringeste bus vi nogensinde har kørt med. sæderne var gået i stykker. Nogle manglede selve puden man sidder på og på mit sæde virkede ryggen ikke. Så manden bag (heldigvis dansker) fik mig lige i skødet. Men han tog det pænt ;) ud over de rædselsfulde sæder var bussen overproppet. I mellemgangen sad flere mennesker.
Efter 5timer ankom vi til semporna. Her blev vi hentet af et selvskab som vi havde snakket med i telefonen. Vi viste intet om dem andet end de var noget af det billigste vi kunne finde. Men det viste sig at vi havde heldet med os. Vi blev sejlet ud til nogle små hytter der var bygget på vandet. Der skulle vi så bo. Det var fantastisk. Der var fisk alle steder man kiggede.
18/3 10
så sidder vi så her. Midt ude på havet ved et koralrev. Vi bor bogstavelig talt på vandet. Stedet er bygget på pæle. Det er fantastisk. Her er dejligt varmt men samtidig med er her en let brise som får temperaturen til at virke helt perfekt. Lyden af bølger er musik i vores øre og man kan ikke andet end at nyde det og slappe af. Vi tog 4 dyk. Da vi ankom til øen hvor vi skulle dykke var der en soldater med maskingevær. Dette skyldes der for år tilbage var en bortførelse. Men vi må tilstå vi er en anelse skuffet. På havbunden er der affald over alt,. Det er en stor losseplads. Ud over dette er koralrevet forholdsvist kedelig og næsten ikke eksisterende. De fleste koraller er sorte og døde og resten er sprunget i luften pga. dynamitfiskning. Selvom det er forbudt at dynamitfiske oplevede vi det to gange. De lokale forklarede at fiskerne bare giver politiet nogle fisk og så er alt godt. De forstår ikke konsekvensen af hvad de gør, det eneste de forstår er at de vil have mad på bordet ellers dør de...... selvom malaysia er et af de rigeste lande i asien har disse mennesker aldrig været i skole. Det eneste de har prøvet i deres liv er at fiske.
Denne dag fik vi en finsk helt. Både mig og david tabte vores dykkerbriller og Ville var så sød at hente dem på 6 og 11m vand, bare ved at dykke og holde vejret, super.
19/3 10
Sidste dag på singamata og det var med at nyde de sidste timer inden at turen gik tilbage til hovedstaden. Vi fik da også lidt for meget sol under parasollen :), men ikke mere end det var til at holde ud.
20/3 10
Så er vi tilbage i Kota Kinabalu. Vi var noget trætte efter en tur med natbussen. Så det var bare med at finde et hostel og få et par timers søvn.
Da vi vågnede tog vi til den lokale zoo for at se på aber. Vi fik afvide på hostlet at vi kunne tage en bus derud. Så vi tog afsted og kom hen på busstationen. Her spurgte vi om hvilken bus vi skulle tage. Puha det var ikke lige sådan at komme derud sagde de. Man skal tage en bus og derefter køre med en bil, og man kunne risikere at skulle vente flere timer på at komme hjem. Det var da meget nemmere at vi tog en privat chauffør derud og hjem igen. Det ville kun koste 70 ringgit. Det syntes vi var lidt dyrt, så vi tog bare en bus til 2,80 ringgit pr person og derefter fandt vi en bil som kunne køre os det sidste stykke. Eller retter en flink malaysisk dame hjalp os med at stige af bussen det rigtige sted og finde en bil. Hun hjalp helt uden vi spurgte. Vi er store fan af malayer. De er enormt venlige, ærlige og vil altid gerne hjælpe. Og når vi siger vi er fra dk hører vi intet ondt. Den tur kostede 12 ringgit. Sikke en besparelse :) Vi kunne nok have gjort det samme på vejen hjem, men vi gad ikke lede efter en som kunne køre os til bussen, så vi tog bare en taxa hele vejen til hostlet. Men vi havde da sparet 18 ringgit.
Det var ikke verdens mest spændende zoo, og det var tydeligt at nogle af dyrerne havde udviklet tvangshandlinger. De stod og gentog de samme bevægelser hele tiden. Det var ikke så rart og se. Inden i fugle buret var vi ved at blive fløjet ned af 3 kæmpe hornbills. David havde ikke set dem komme og fik første kastet sig ned på jorden i sidste øjeblik. Stakkels david, for han kan i forvejen ikke så godt lide fugle. De var kæmpe store og fløj få centimeter over vores hoveder.
Derefter så vi nogle af dyrene blive fodret, og det gav os chancen for at sidde ved siden af en 7 år gammel orangutang. Den var bare så sød. Og man kunne rigtig se hvordan dens opførelse mindede om et barns. Derefter så vi næseaberne blive fodret. Da vi sad der og kiggede gennem ruden hørte vi en kæmpe bump og en abe smaskede op af ruden..... puha vi blev bange. Det syntes den var vældig sjovt. Ud over dette var der et bur med oddere og gibbon aber i. Aberne drillede odderne men havde stor respekt for dem så de skyndte sig ned på jorden drillede en odder og hoppede op i det nærmeste træ.
Da vi egentligt var på vej ud af zoo hørte vi nogle lyde inde fra hækken. Det var en forestilling af optrædende dyr som var ved at starte. Det var en sjov oplevelse med 2 papegøjer som konkurrede om hvem der var hurtigst til at hente 3 ringe og sætte dem på en stang.. det viste sig at der ved siden af mig (heidi) var en kasse og i den kasse var der en slange. Den havde været der hele tiden men vi havde ikke rigtig lagt mærke til det. Jeg siger jer da slangen blev taget op af kassen skreg folk som gale og flygtede ud til siderne. Vi er lidt stolte for vi holdte stand og blev pænt siddende. Jeg (heidi) var så heldig at komme i nærkontakt med en katteligende dyr. Det var rigtig sødt. De skulle vise hvor god dens lugtesans var så jeg skulle holde en vindrue i den ene hånd og så skulle den finde ud af hvilken hånd jeg havde den i. Den var rigtig sød og den tog fat i mine hænder med sine klør og snuste og slikkede løs på dem. Til sidst valgte den en hånd som selvfølgelig var den rigtige-. Og så måtte jeg kæle lidt med den. Dejligt dyr!!!
Da mine solbriller var gået i stykker gik jagten ind på nogle nye. Men de har alle sammen de samme kopivarer over det hele. øv.
Jeg må tilstå at dagene er begyndt at blande sammen. Det er svært at holde styr på hvilken dag det er og hvor lang tid vi har været af sted.... vi nyder det stadig men vi er begyndt at snakke om det kunne være dejligt at bo det samme sted mere end 2 nætter.
Vi er også stadig lidt triste over at vi ikke fik dykket på sipadan, som skulle være blandt de 10 bedste dykkersteder i verden, men der var en kæmpe venteliste og vi kunne først komme til i midten af april. Og så kom vi heller ikke til at bestige sydøst asiens højeste bjerg som vi også rigtig gerne ville for der var også venteliste. Og vi har selvfølgelig ikke bestilt noget på forhånd for det tager alt for mange kræfter og tid at planlægge det hele på forhånd og vi vil hellere ud og opleve en masse.
21/3 10
Vi havde besluttet at vi ville tage en færge ud til en af de små øer som ligger ud for Kota Kinabalu. Det var her at de fine strande skulle være. Vi valgte at tage til Manukan, for det var her de lokale tog hen for at bade. Det kostede næsten ikke noget at tage der ud, så det var jo skønt. Vi havde taget vores dykkerbriller og snorkler med, for der skulle være en masse fine fisk at kigge på. Der må vi sige at vi blev lidt skuffet. Vi havde godt hørt at fiskerne havde sprængt hver en stump af koralrevet i stykker, men de havde åbenbart og skræmt alle fiskene væk og plumret vandet til. I forhold til hvordan vi har set stimer af fisk på Koh Tao og flotte koraller, så mindede dette sted om limfjorden med iltsvind. Men stranden var lækker nok og vandet var da også skønt at bade i. Så vi fik da hurtigt brændt 4 timer af inden at vi blev hentet igen. Endnu en gang havde vi fået for meget sol. Vi lærer det åbenbart ikke, så vi må lærer det på den hårde måde. Men vi får da en del farve alligevel.
22/3 10
Så gik den vilde jagt ind på at finde en scooter vi kunne leje. Vi ville selv køre op i bjergene for at kigge på nogle forskellige parker. Denne gang skulle det være en ordentlig maskine, så David valgte en 138 cc med semi automatisk gear. Det var guf og en nødvendighed fandt vi ud af senere. Vejene er ret stejle hernede.
Turen startede da også med flot vejr og det derud af 80 km/t. Da vi ramte bjergene kunne vi godt se at det trak godt sammen henover bjergene. Men vi håbede at det ville trække væk igen. Men ak og ve. Da vi havde kørt ca. 10 km begyndte det at regne. Det regnede først lidt og vi fandt et lætag vi kunne søge ly under. Det endte med at vi var der i 45 min. Så løjede det endelig af. Vi kørte videre, men så begyndte det at blive tåget og lidt senere begyndte det at små dryppe. Vi besluttede at fortsætte trods regn, kulde og tåge. Ja der var pissekoldt på bjerget når solen ikke var der til at varme og vi havde jo som sædvanligt ikke taget noget videre tøj med. Men vi havde da en trøje eller to vi kunne tage på. Det hjalp en smule, men det varede ikke længe inden at vi var gennemblødte. Vi besluttede at vende om ca 30 km fra målet. Det ville bare ikke stoppe med at regne. Vi begyndte endelig at tørre lidt, da vi nåede ned af bjerget og temperaturen steg lidt igen.
Jeg(Heidi) må indrømme at mine tanker i dag har kræset meget om en rugbrødsmad med leverpostej. Det har ellers ikke været så slemt. Men i dag har der været en del tid til at tænke. Så til alle jer som tager leverpostejsmader forgivet så tænk på mig næste gang :)
23/3 10
så fløj vi til Kula Lumpu, eller der gjorde vi næsten ikke. Tiden fløj fra os og vi kom kun lige med. da vi så landede og fik vores var min hængelås gået i stykker og den kunne ikke åbnes. Vi kunne se den var blevet klemt. Men da vi brokkede os til air asia sagde de at de ikke kunne reklamere den fordi den ikke var gået i stykker. Jojo den var da hel men en hængelås der ikke kan åbnes er i min forstand det sammen som at den er gået i stykker. Så jeg brokkede mig hel vildt, viste dem davids lås som var megen til. Men de blev ved med at sige at den ikke var gået i stykker. Efter lidt tid kom der en mand med noget værktøj og fik smadret låsen så jeg kunne komme i min taske. Men jeg kunne stadig ikke få refunderet penge så jeg kunne købe en ny for nu sagde de at de ikke kunne refundere hængelåse, kun lynlåse og hul i stof. Så blev jeg vred og sagde de bare måtte putte det under en af disse og give mig pengene, men NEJ. Først da vi troede med at blive stående indtil vi fin penge skete der noget. Der kom en anden man (muligvis en ovenstående) og vi fik skrevet det ind under en ødelagt lynlås. Jeg fik kun halvdelen af hvad hængelåsen har kostet i dk men det er bedre end ingenting og det handler også om princippet i at de skal erstatte det de ødelægger.
Vi fandt et billigt sted at bo (45kr) og derefter gik jagten på et undervandscamera. Men det viste sig at det ikke er sådan bare lige. Hvis man skal længere ned end 10m (vi dykker til 30m) skal man købe et plastitui som skal uden på cameraet. Dette koster 5000kr til vores nuværende camera. Derfor kiggede vi på små digitalcamera, og det billigste vi fandt var 2700kr for camera med kasse. Men så havde de det selvfølgelig ikke hjemme. øv. Så nu må vi prøve i indonesien og se om vi kan finde noget der kan bruges der, for der er så meget under vandet vi gerne vil tage billeder af.
Vi er ved at lære at rejse nu. Men landet har også en del af skylden til at det er blevet lettere. Nu tager vi offentlige transportmidler og undgår turisthejerne Busserne er fra nye til gamle med ødelagte gear og tæpper indvendigt over det hele. Malaysiere er søde og børnen vinker og siger goddag. De er bare så smukke og charmerende. Og de giver os de største smil når vi hilser tilbage. Menneskerne er bare så ærlige og hjælpsomme, det er næsten ligesom at være hjemme.
Bagsiden er at når man finder et billigt værelse skal man ikke være sart eller have klastrofobi. Eller have en sart lugtesans....
men det er helt sikkert ikke sidstegang vi er i malysia.
- comments
vivi Nyder at læse jeres dagbog, det er "for vildt" alt det i oplever..................fortsat god tur :) knus fra vivi
nina dejligt at kunne læse lidt om jeres tur, god påske ha det godt.kærligst nina