Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag d. 1- fredag d. 2. maj
Jeg ankom torsdag formiddag efter en noget hård 20 timers bustur til Hanoi. Fandt dog nemt hen til det hostel, som de hollandske piger havde inkvarteret sig på, hvilket var en hvepserede af et backpacker-sted! Festende brune, ildelugtende backpackere i en pærevælling. Hostlet lå midt i den gamle bydel af Hanoi, som består af et netværk af små gader, der hver især har sit speciale i varer, fx en hel gade med plastikartikler, en hel gade med skobutikker, tøj m.m. De gamle smalle gader er proppet af motorcykler der hvor fortovet skulle have været, og fodgængere, bilister og motorcyklister i begge kørselsretninger deler derfor de samme få kvadratmeter. Man støder hele tiden på de gadesælgende kvinder, der bærer rundt på afsindigt tunge kurve spændt på en stok over skulderen, fulde af varer, fx ananas eller berliner van kuchen-agtige søde sager, altid under den samme karakteristiske trekantede bambushat. Disse kvinder, skulle jeg senere finde ud af på Hanois kvibdemuseum, er fattige kvinder fra landet, bjergene, som må knokle hårdt fra tidlig morgen til sen aften, for at tjene nok til deres børns opvækst og skolegang (der er underlagt et tykt lag af korruption), og nøjes med at se deres små børn og mænd en gang hver 14. dag. I mellemtiden bor de under kummerlige forhold side om side på sovesale. På museet var der en stor afdeling om tradition inden for graviditet, fødsel og barsel, hvilket fik mig til at tage billeder af samtlige informationstavler :) indenfor Ede-kulturen, som er en af de etniske minoritetsgrupper jeg stiftede bekendtskab med på min easyrider-tur, skulle brudens forældre give gommens jordemoder gaver i forbindelse med brylluppet! Måske man skulle overveje at slå sig ned som jordemoder i Vietnam, det ville da give nogle gysser i så fald :) I Vietnam beder man til en moder-Buddha og 12 hellige jordemødre, hvis man som kvinde ønsker at blive gravid, er gravid eller barslende. På museet var desuden en stor afdeling omhandlende de aktive kvinder under Vietnamkrigen, som kæmpede på lige fod med de mandlige soldater. Overalt kan man købe gamle propaganda-plakater af kvinder med et værktøj i den ene hånd og en kalashnikov i den anden. Jeg synes det ser forfærdeligt ud. Dette museum var dog, i forhold til krigsmuseet i Ho Chi Minh City, ikke propagandistisk i samme grad. På øverste etage var der en imponerende samling af forskellige klædedragter fra nogle af højlandenes ca. 75 forskellige etniske minoritetsgrupper. Fantastiske farverige og vidt forskellige, med en imponerende deraljerigdom på de store stykker af stof.
Hanoi virker umiddelbart mere lokal, og minder mere om de små byer end den kæmpe store Ho Chi Minh City. Den enorme geografiske afstand mellem de to byer mærkes tydeligt. Hanoi er festlig i de gamle gader, og den vågner op hver aften til fest og samvær over aftensmaden. Der er en fantastisk lyd af højlydt talende og alligevel summende folk, der enten sidder på tæpper på jorden eller på mikroskopiske plastikstole langs murene og indtager aftensmaden. Som man møder det i alle tropiske lande, er børnene oppe til sent, og løber rundt og leger midt på gaderne mellem de hidsige motorcykler.
I Løbet af dagene i Hanoi spiste vi mange meget lækre vietnamesiske retter, fra bestemte restauranter/gadekøkkener som blev vores foretrukne. Vi fik fx grillet kylling med stegte ris i kashewnød-sauce, hhv friske og friturestegte forårsruller, stegte nudler med oksekød og den velsmagende nuddelsuppe med oksekød: Pho Bo. En aften fik vi femretters menu. Som i både Thailand og Cambodia, kokkereres maden ofte direkte på gaden, og man møder mange duftindtryk på sin gåtur. Den vietnamesiske mad er uhyre velsmagende! Og i Hanoi hedder den foretrukne øl naturligvis Hanoi.
- comments