Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag d. 20- onsdag d. 23. april
Jeg ankom til Ho Chi Minh City ca 22 søndag aften og blev sammen med de andre backpackere overfaldet af de salgs-aggressive taxachaffører så snart vi satte foden på vietnamesisk grund. Sammen fandt vi ud af at få en ok taxapris til backpacker-gaden, for i denne by får man følgende to råd allestedsfra: hold øje med dine ting og stol ikke på taxachaufførerne. Vi kørte i en yderst luksuriøs rumfærge af en bus fra Cambodia-grænsen til Ho Chi Minh, og siden er jeg kun blevet bekræftet i mit indtryk af, at Vietnam er et økonomisk velstillet land, i hvert fald i forhold til fattige Cambodia.
Ho Chi Minh er en venlig by at færdes i, med grønne parkarealer, lækkert mad, interesserede vietnamesere, og scootere overalt!! Her er mange vestlige tilbud, flere end i Thailand og Cambodia, men den asiatiske grund er stadig solid under fødderne.
Den første aften tog jeg ud for at spise en lille (meget velsmagende) suppe før sengetid, og her faldt jeg i snak med en vietnamesisk kvinde. Hun boede i Hanoi, og var på ferie i HCM. Efter fagter og gentagende ord lærte vi lidt om hinanden. Hun fortalte at hun var mor til tre og netop blevet forladt af sin nu exmand. Jeg spurgte om hun søgte en ny, men hun fortalte at dette ikke var muligt, for "in Vietnam only one man". Hun fortalte at dette var et hyppigt problem i Vietnam.
Den følgende dag gik jeg en god tur gennem HCM, passerede et stort marked, den franske katedral, som dælme hedder Notre Dame, the reunification palace og sluttede på Warmuseum. Her brugte jeg 2,5-3 timer. Det var en hård omgang. Øverst kunne man læse den sammenhængende historie, dog fra en til tider temmelig propagandistisk kommunistisk tone, men meget informativ og lærerig.
Om aftenen mødtes jeg med amerikanske Kylie og hollandske Liz, og tog i biffen! Vi endte med at se tegnefilmen "Rio2", da action- og gyserfilm var de eneste alternativer, og ikke til at holde ud efter at have set "the real stuff". Den var mega sjovt, og det var ca ligeså underholdende at se de forudgående reklamefilm samt vietnamesernes reaktioner i løbet af filmen. :) som i både Thailand og Cambodia, er de meget romantisk anlagt, og den mest cheasy musik spilles i enhver restaurant med respekt for sig selv.
Jeg mødtes med østrigske Mika og Christina til morgenmad. Meget søde piger! Vi gik rundt i district 1, som er den bydel vi bor i. Vi slappede i en park, og fik uden at have bedt om det, vasket vores sandaler af mand med sin tandbørste, og ville derefter have ALT for mange penge for det. Vi diskuterede med ham i 20min! Vietnameserne er hardcore "pruttere" når det angår handel, og nu er jeg glad for at have nået at øve mit prutteri i Thailand og Cambodia, inden denne eksamen i stædighed og skuespil på vietnamesisk grund.
Om aftenen tog jeg på natmarkedet med et par danske piger, som jeg mødte i bussen fra Kampot. Vi fik en speciel slags ris-pandekager med reje- og svinekødsfyld, meget lækkert!
I dag tog jeg til Cu Chi Tunnels med Mika. Vi undgik de dyre turist-taxaer, samt overturistede steder ved at tage et par lokale busser. Ho Chi Minh er en kæmpe by, og det tager ca 1,5 time at komme ud. Overraskende var det, at selvom vi krydsede et stort område af byen, så vi ikke nogle meget fattige områder, som i Cambodia fx, hvor husene/hytterne mange mange steder kan falde sammen når som helst. Det var et meget smukt landskab at passere. Temmelig grønt, da det ligger så tæt på Saigon-floden, og flere steder kunne vi se spirende rismarker. Tunnellerne blev gravet under det første af Vietnam-krigen og brugt at nordvietnameserne til at forsvare sig og bekæmpe amerikanerne. De byggede et imponerende stort netværk af underjordiske gange, som ovenfra var fuldstændigt skjult. Inden vi skulle ned i tunnellerne, skulle vi se en film med billeder fra 1967. Og sikke en propaganda!! Vietnameserne spiste lækkert mad og spillede grinende kort, når de ikke, børn som gamle, kvinder som mænd, snød amerikanerne. Den lille vietnamesiske pige som havde dræbt 154 amerikanere var en helt, og enhver som dræbte en amerikaner var helt. Sådan sagde filmen bogstaveligt talt. Kommunisme blev desuden hyldet i enhver sammenhæng.
I bussen på vej tilbage til HCM mødte vi en ung vietnamesisk studerende. Han fortalte at alt havde ændret sig siden den frie markedsøkonomi trådte i kraft i 1986, hvor landegrænserne blev åbnet for international handel. Indtil da havde vietnameserne siden krigen sultet og været meget fattige.
Mika, Christina, samt en flok fra deres hostel og jeg tog ud på en lille bitte restaurant om aftenen, som kun bestod af ét rum med ét bord, som vi besad. Det var meget velsmagende og festligt, og en god finesse på mit Ho Chi Minh-besøg, inden jeg sent om aftenen skulle med en bus mod Dalat.
- comments
Finn Thrane Kæreste datter, Tak for din spændende beretning om Ho Chi Minh - mærkeligt at få dette sted, som jeg bare kender fra datidens aviser, betrådt i virkeligheden af min datter i nutid. Har prøvet af få oprettet en Skype-konto, men er blevet afvist... Skal vist have hjælp til det! Skønneste forårsvejr her idag, hvor jeg har haft kursus med mit fotohold, som var nærved ellevilde - ikke så mærkeligt, når bøgeskoven udfolder sine gulgrønne blade og temperaturen nærmer sig de 20'... Savner dig, kære datter, men glæde mig også så meget over dine stærke oplevelser. Kærligst, Far