Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag d. 16. april
Jeg fik hjælp af den franske ejer af guesthouset, til at finde ud af hvor det ville være godt at tage hen denne dag. Han havde forslag til nogle flotte steder, hvor jeg ville den eneste turist. Det drejede sig om et gammelt tempel med en tilhørende ny pagode, samt et lille bjerg med to pagoder på. Udenfor den første pagode var mange af de ældre, skaldede buddhistiske kvinder klædt i Hvidt samlet i forbindelse med nytåret. De boede sammen i et tilstødende hus, med kun et kæmpestort lokale, som en kirke.
I løbet af dagen drak jeg tre-fire "sugar cans", som er saft fra en bambus-lignende plante blandet med lidt appelsinsaft. Meget velsmagende! Lidt som milkshake.
Dette område af Cambodia er fuldstændig fladt, og kun ganske få små bjerge dukker pludseligt op i landskabet. Sådan et bjerg lå de næste to pagoder på. På toppen en lille pagode, hvor drengebørn og en frisk ung Munk løb rundt og spillede fodbold med deres klip-klappere. Der var en larm som i en svømmehal! Yan forklarede mig motiverne af Buddhas livshistorie, som overalt fra malet indenfor på væggene. Vi kunne lynhurtigt gå rundt på bjergets top, og se en fantastisk udsigt til alle sider, bl.a. Cambodias største sø. Kun horisonten satte en grænse for udsigten. I dette område var der lidt mere fugtigt, og mange rismarker stod grønne, samt kæmpe marker af lotusblomster! Så smukt! Husene heromkring var bygget på meget høje pæle, som forhindrer at vandet løber ind under regnsæsonen. Vandstanden stiger 6-7 meter nogle steder! Yan fortalte at mange vietnamesere bor i sådanne vand-landsbyer, fordi man ikke vil have dem til at bo andre steder. "For turister kommer her jo ikke for at se vietnamesere", som han sagde. Yan selv er racistisk overfor vietnamesere, hvilket er mærkeligt at høre på, da han beklager sig over Thailands racisme overfor Cambodianere. Jeg argumenterede imod, og prøvede at nuancere hans syn.
På den større pagode længere nede på bjerget, var der kæmpe nytårsfest, hvor folk dansede i ring, kastede vand på hinanden og derefter baby-pulver, som klistrede sig fast til tøjet. Inde i pagoden var de ved at vaske Buddha og alt interiøret med store vandslanger. Det er nemlig en tradition at gøre dette på den tredje og sidste dag i khmer New Year.
Vi stoppede på en restaurant på vej hjem, som stod på høje stylter, fuld af hængekøjer og med udsigt over det smukke landskab.
Yan kørte mig derefter hjem.
Jeg slog mig ned ved et bord med to uafhængige amerikanere og to af de ansatte. Meget søde mennesker. Jeg fik lov at spise deres private nuddel-ret, og vi drak en Angkor beer sammen. Mens jeg sad der, skrev Yan en ubehageligt ligefrem besked, og ville have mig til at betale på alternativ vis. Jeg blev bange, vred og ked af det. Og holdte mig til de andre, som jeg tog ud at drikke en øl med. Det var bedre end at være alene. Jeg fortalte det til guesthousets ansatte, og de lovede mig at holde ekstra øje med, at han ikke kom ind. Derudover havde jeg troet, at de temmeligt dyre billetter til templerne og vandfald m.m. inkluderede scooter-kørsel, men det var åbenbart ikke tilfældet. Han ringede til mig og jeg lod paulie fra guesthouset tale med ham, og aftale at han kunne hente pengene når jeg ikke var tilstede. Han ville have 80 USD, hvilket er totalt overpris. Jeg lagde dog bare pengene i en kuvert, og placerede dem i receptionen, for jeg skulle ikke nyde noget af at tale mere med ham. Paulie fortalte mig at det er meget atypisk for Cambodianere at gøre sådan, i særdeleshed når man er gift og har børn, som det er tilfældet med Yan. For at undgå at jeg skulle være alene på guesthouset dagen efter (i dag) inviterede Paulie mig med til noget frivilligt arbejde, hvilket jeg sagde ja til. De er meget opmærksomme, og det er rart. Men det har været rigtigt ubehageligt, for han fortsatte hele aftenen og i dag med at sende beskeder og ringe, hvilket jeg ikke responderer på. Nu skal jeg bare ud af byen.
- comments