Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg blev hentet kl 5 om morgenen af Yan, for at se Angkor Wat i lyset fra solopgangen. Det var smukt at se de enorme bygninger i silhuet mod den gryende himmel. Angkor Wat er et af verdens største templer og fra 1100-tallet. Det er enormt og overvældende med detaljerede udhuggede hinduistiske sten-figurer overalt, samt udhuggede krigsmotiver i væggene. Det ser grusomt ud med blodige slag.
Jeg så mange kæmpe Angkor templer på det enorme område. Særligt var Bayon templet og Ta Prohm (hvor Tomb Raider er optaget) en stor oplevelse. Jeg tror billederne taler for sig selv.
I forbindelse med nytåret var der opstillet et stort festivalområde ved templerne, hvor vi var henne og se cambodiansk musik og dans. Jeg blev pludselig interviewet på nationalt TV, det var en god historie at jeg var kommet helt fra Danmark for at fejre Khmer New Year. :)
Da Yans kone og søn er taget hjem til familien, inviterede han mig ud at spise nytårsmiddag. Det var en restaurent med et liveband, delvist bestående af drenge på 13-14 år, (særligt trommeslageren så meget ung ud, og klarede alt godt, bortset fra tempoet :)). Her kunne man melde sig til at synge gamle khmer sange. Det gjorde Yan! Hvis man synger med en skarp, nasal stemme over de øverste toner i registret, og med den karakteristiske vibrato, jo mere des bedre, så synger man godt. Og det klarede han til fulde. Han forsøgte at få mig op at synge, men denne kontrastfulde vestlige klang, synes jeg ville være lige grænseoverskridende nok, og jeg blev reddet af strømsvigt! Til middag fik vi en oksekødsret med kæmpe myrer og andre bevingede insekter. Det smagte godt, men jeg skulle nogle gange undgå at kigge ned. Vi drak Angkor beer til, som ligesom de fleste andre brands her i landet, udnytter templernes berømmelse.
- comments