Profile
Blog
Photos
Videos
Noosa er nu vores nye opholdssted. Vi har indlogeret os på YHA Halse Lodge, som er et fint lille hostel.
Den sidste dag i (lorte) Brisbane gik med at få styr på alle Ninas ting sammen med den danske konsulent Lars Kirk (som vi senere har fundet ud af er en lille celeb hjemme i DK, det er nu meget sjovt), og vi forsøgte på at få lidt ud af Brisbane - uden held. Det er en total kedelig by efter vores opfattelse. Det mest spændende vi oplevede var at komme med op på Lars' kontor, som var i en stor fin bygning og der var fri kaffemaskine, slik osv. Så vi var rigtig på businesstur; vi blev også samlet op af ham i en fornem Audi. Og Lars var skide sød - han var højdepunktet på vores ophold i Brisbane. Det siger lidt om vores opfattelse af byen (uden at sige noget grimt om Lars).Bagefter mødet ville vi finde et galleri, som ifølge Lonely Planet skulle være et godt sted at se noget aboriginal kunst m.m., men der var ikke noget der lignede aboriginal kunst. Så det var en fiasko. Det var et lille sølle galleri med nogle enkelte billeder på væggene. Derfor endte vi bare med at gå en tur i botanisk have; men det var også mega kedeligt. ERGO: Vi synes Brisbane er lorten fra lorten, skide kedelig by. Muligvis god, hvis man er til et vildt natteliv, men det var ikke lige det vi var i humør til. Derudover havde vi også håbet lidt på, at vi skulle opleve den store naturkatastrofe tæt på, uden at det skulle være farligt, men der var nærmest intet at spotte. Kun en enkelt lille ødelagt bro ude i floden.
Noget der var med til at gøre Brisbane endnu mere dårligt, var at vores hostel var lidt uhyggeligt. Det mindede om et gammel sindssygehospital og man fik lidt fornemmelsen af at der var spøgelser (Nannas tallerken bevægede sig på et tidspunkt fuldstændig af sig selv og Nina hørte mærkelige lyde inde på værelset), så det var lidt underligt.
Næste dag gik turen så mod Noosa, hvor vi befinder os nu. Vi blev anbefalet i Byron Bay i hvert fald at tage 3-4 dage her, så det lyttede vi selvfølgelig til. Det har vi dog fortrudt lidt, da vi føler os lidt rastløse - så meget er her måske heller ikke at lave. Det er en hyggelig lille by, og her er flot natur. Dette nød vi ved mandag at leje en scooter, som vi cruisede rundt på i nogle timer (ja, her griner i nok alle sammen lidt - men det gik faktisk rigtig godt!). Vi sad begge på den samme scooter, og kørte Noosa tyndt. Vi havde regnet med at der ville være lidt mere spændende ting at se, men det var helt okay, og det var sjovt at køre på scooter. Herved fik vi også øvet os i at køre i den venstre side af vejen. Scooterne her kører jo ikke på cykelstien, de tæller lige som en personbil. Så det var midt ude på vejen og i fuld fart! J
Derudover havde vi håbet på, at de sidste par dage her i Noosa skulle tilbringes med Michael og Peter, men dem så vi kun kort mandag, for så tog de videre på en bush camp. Øv bøv for os, men mega fedt for dem. Vi håber på igen at se dem i Rainbow Beach. Det er så dejligt at have nogle at være lidt sammen med!
I gaar var vi saa i Noosa National Park, hvor der er nogle gode gåture og der skulle gerne være rigtig god mulighed for at se koalaer, så vi krydsede vores fingre. Dog fik vi kun set en enkelt koala paa vejen, men den var tilgengaeld skide soed, og vi fik taget nogle gode billeder af den. Man faar bare lyst til at nusse og kramme dem, fordi de er saa nuttede! Derudover saa vi et par store oegler og lyttede til alle de spaendende fugle. Saa det var en god gaa tur, og det var isaer rigtig flot da vi naaede ud til kystlinjen.
I dag går turen så videre mod Rainbow Beach, men bussen kører først kl. 15.30, og vi skulle checke ud kl. 10, så vi har nogle timer der lige skal dræbes. Dette bliver muligvis bare gjort på stranden (og måske med et surfbræt under armen). Woop woop.
Når vi kommer til Rainbow Beach er planen, at vi så skal på safari på Fraser Island i 3 dage. Det håber vi bliver kanon godt.
På trods af kedelige Brisbane og vores rastløshed her i Noosa har vi det dejligt. Dog går Nanna rundt med lidt dårlige nerver, for det er altså ikke altid, at Nina er helt god til at passe på sine ting - hun er god til at glemme, hvor hun har lagt dem henne. Men der bliver altså passet godt på dem alligevel! Det er bare ikke altid lige nemt at finde dem J
Angående vores fobier har vi heldigvis kun set en lille DØD edderkop siden sidst. Det var da dejligt at vi for en gangs skyld kunne skrive en blog, uden nogen klamme edderkopper.
MEN MEN MEN, i mandags da vi kom hjem var der pludselig et kæmpe motherf***er firben lige foran vores fødder og uden for vores dør. Den var meget svær at skræmme og stirrede meget på os, så der gik lang tid før den forsvandt igen… I mens vi sad og drak os en lille juice i cafeen paa hostlet i gaar, kom den pludselig paa besoeg igen. Lige under benene paa nogle svenske piger som sad og spiste ved siden af os. De blev mega forskraekkede, saa det var lidt sjovt. Ejerne af cafeen sagde, at det var deres gode ven "Lenny", saa ham skulle vi ikke vaere bange for, vi skulle vaere glade for at det ikke var hans storebror vi saa, for han er meget stoerre. Saa vi har en lille mistanke om, at det var storebroderen der var uden for vores doer, for han virkede lidt stoerre end den famoese Lenny.
Vi har de sidste par dage levet af lækker salat og pasta, det har været rigtig godt. Det har nærmest været højdepunktet på vores dage at komme hjem til en god omgang salat. Mm.. Vi er lidt vegetarer hernede, fordi kødet simpelthen er mega dyrt og vi har næsten kun oplevet klamt kød når vi har købt maden færdigt (sidst fik Nanna et stykke fuldstændig råt kylling i sin karry-ret). Ad.
Nu vil vi nyde det sidste af Noosa og forsoege at faa tiden til at gaa, inden turen gaar mod Rainbow Beach.
Farveller.
- comments
Farmor Hej Nanna. & Ninna Dejlig at følge jer. Dejlig for dig Nanna at det ikke er Farmor du rejser med,jeg var rejst hjem til det kolde Danmark efter nr 2 edderkop. Uha Uha. Mange kærlige knus herfra.
mor tina Hej tøser. godt at se i har det godt, og ikke bliver alt for skræmt af kryb. mange kys her fra,,