Profile
Blog
Photos
Videos
Så er de to kaptajner tilbage! Siden sidst har vi været bosat i 1770 på det svedigste landområde kaldet Southern Cross. Vores start var lidt hård, da vi blev lovet af Oz buschaufføren, at vi sagtens kunne indlogere os der, men da vi så kom, var der fuldstændig booket op pga. cyklonen, som gjorde at alle var flygtet dertil fra Airlie Beach, som var blevet evakueret. Så vi stod uden et sikkert sted at sove. Personalet var til gengæld de dejligste mennesker vi længe har mødt, sådan en midaldrende/ældre mand med tatoveringer op og ned af armene og konen var en dejlig bombastisk kvinde med lange hår under armene og store bryster. De var der straks til at hjælpe os og gjorde alt, hvad de kunne for at finde os et sted at sove. Hvilket faktisk resulterede i, at vi blev placerede hos personalet, så Nina sov hos en af deres buschauffører i hendes lille hybel, mens Nanna SKULLE HAVE sovet hos noget andet personale, men endte selvfølgelig i Michaels seng ;-)
Stedet var simpelthen så mega lækkert, der var dejlig natur, en lille sø med tilhørende (anderledes) vandcykel, swimmingpool, bordtennis osv osv. Og så sov man i sådan nogle små hytter, der var opkaldt efter verdens lande, så det var et totalt chillern sted, man slet ikke havde lyst til at komme væk fra igen.
Den næste dag fik Michael så booket os med på en Scooter Roo tur, som de havde planlagt at tage på. Vi havde det lidt træls med bare at følge efter, også fordi vi endte på samme hostel som dem, men det var til gengæld det hele værd! Det var sindssygt sjovt, for vi kørte rundt på sådan nogle små choppers, med højt styr, flammer og hele molevitten. Vi skulle også have de smarteste flamme-læderjakker og hjelme på, og man kørte heller ingen steder uden lige at blive dækket til i et par tatoveringer. Så vi var et par rigtige biker-b****es. Så cruisede vi ellers bare rundt i Town of 1770, så solnedgangen, fik lidt mad og spottede også lidt wildlife. Det var virkelig en god tur! Så tak Michael ;-)
Gennem Michael og Peter mødte vi også nogle andre danskere (nogle piger fra Varde og et par gutter), som vi festede med om aftenen, så det var rigtig hyggeligt. Det er skønt at møde nye mennesker!
Næste morgen var det så meningen, at vi skulle videre med Oz Experience mod Airlie Beach. Vi havde booket os på bussen på internettet og læst, at den kom 8.45, så vi gjorde os klar og stod nede i receptionen kl. 8 og troede at vi var i god tid. Det var vi så ikke, for receptionen fortalte os at bussen kørte kl. 7. Så vi stod IGEN uden et sted at være og var også lidt på skideren, for vi havde booket os på vores sejltur den 6. (som var eneste mulighed for at komme af sted), så vi kunne heller ikke bare vente til næste dag med at tage bussen. Derfor endte det med, at en lidt ophidset Nina ringede til Oz, som gjorde Nina endnu mere ophidset ved at sige, de ikke kunne gøre noget, så det hele resulterede i, at vi skulle betale 143 $ for at komme med Greyhound bussen som først kørte kl. ti om aftenen. Heldigvis var personalet IGEN så søde, at de lod os blive på Southern Cross (gratis, det koster normalt 10 $, og 5 $ for at for opbevaret bagage), så det var egentlig ikke så svært at få tiden til at gå. Vi endte også med at købe en buket blomster til dem, fordi de simpelthen havde været så søde til at hjælpe os og gjorde, at vi følte os godt tilpas hele tiden, på trods af den trælse situation.
Vi kom så på Greyhound bussen og kørte hele natten, det var egentlig meget rart, fordi så sov man bare hele vejen, men vi sad nu og var glade for at vi har valgt at rejse med Oz Experience. For med Greyhound var det som om, at det mest bare handlede om at komme fra A til B, hvor med Oz handler det også en masse om hvem man rejser med, og man har hele tiden grinern på over buschaufførerne osv. Dette kan selvfølgelig også bare være fordi vi kørte om natten.
Nu har vi så vaeret i Airlie Beach, og er vendt tilbage efter 2 nætter og 2 dages sejllads til the Whitsundays. Det har været SÅ god en tur! Denne tur havde også en lidt svær start, for da vi kom ned til Whitsundays Adventure Sailing kontoret for at tjekke ind, var det første hende der sad der, sagde til os: "Have you not received the message from the reception at your hostel?", og så tænkte vi straks åh nej. Den båd vi skulle have sejlet med var nemlig gået i stykker pga. cyklonen, men heldigvis fik vi mulighed for at komme på en anden båd, og det sagde vi selvfølgelig ikke nej til. Vi endte i stedet op en katamaran båd med 24 andre mennesker (hvor min. 80 % var kinøjsere!).
Da vi stod på kajen og gjorde klar til at sejle søgte vi tilflugt hos en masse andre unge mennesker som også skulle ud at sejle, så vi stod og fik lidt opperen på over dem vi skulle sejle med, fordi der også var nogen som vi havde mødt tidligere på vores tur. MEN da nogle af de andre så begynder at forlade kajen for at gå ombord og de unge mennesker bliver siddende, bliver vi selvfølgelig også siddende på kajen, men der går ikke længe før en mand kommer og siger "skal i ikke med eller hvad?", og så er det, det går op for os, at vi slet ikke skal ud at sejle med disse unge mennesker, men i stedet skal på båden sammen med nogle lidt ældre mennesker og alle kineserne!
I starten rynkede vi lidt på næsen over dem vi skulle sejle med, især fordi størstedelen var kinesere som fattede minus 24/7, men det endte faktisk med at være rigtig hyggeligt.
Den første dag sejlede vi ud til en lille ø, hvor der var mulighed for scuba dive og snorkling. Planen var egentlig bare at vi skulle snorkle på denne tur, men vi blev for fristede og meldte os (HELDIGVIS!) på dykning. Det var rigtig sjovt, og vi kom på hold sammen med to andre piger og dykkerinstruktøren Steve, så det var dejligt at være fri for langsomopfattende kinesere. Det var lidt svært at vænne sig til at trække vejret gennem sådan en iltmaske, men man fandt faktisk hurtigt ud af det. Det var rigtig sjovt at opleve vandet på en ny måde og svømme rundt mellem alle de specielle fisk og se på lidt koraller og sådan.
Senere sejlede vi så hen til det sted hvor vi skulle sove, hvor ankeret blev smidt ud og så var der det lækreste aftensmad under den smukkeste stjernehimmel (efter at have set den smukkeste solnedgang). Det var virkelig flot og man blev helt ekstatisk over at ligge der midt på havet under åben himmel og bare slappe af.
Næste morgen blev vi vækket kl. 7, og så stod den ellers på dykning igen med Steve. Her drillede Nannas ører lidt, men Steve var god til at hjælpe og vi fik et okay dyk alligevel. Bagefter sejlede vi så hen til Whitsunday Island, hvor vi skulle på en lille gåtur indtil vi ankom til den berømte hvide strand. Her var suuuuuper lækkert! Turkis vand og dejligt (ikke varmt) hvidt sand, og vi havde det hele fuldstændig for os selv, så det var mega fedt. Så fik vi ellers bare badet og daset den, og personalet hjalp os med at få taget nogle sjove billeder.
Derefter gik vi tilbage til båden og så var der snacks til solnedgangen og senere endnu en omgang lækker aftensmad. I løbet af turen havde vi også snakket lidt med to portugisiske fyrer Nelson og Balthazar, som var et par friske sjove drenger og de lærte os at spille poker senere på aftenen. Det var faktisk rigtig sjovt og Nina sparkede totalt røv! Hvis vi havde spillet med penge, havde de alle været ruinerede nu. Lillle frk. Pokerface.
Næste morgen hed det igen op kl. 7, pakkede tingene sammen og så tog vi os lige et til dyk med Steve, som faktisk endte med at være det bedste dyk. Nannas ører drillede ikke, og vi fik set lidt flere spændende ting dernede, så det var rigtig godt.
Vi vendte så tilbage til Nomads hostel i Arilie Beach, som også var virkelig godt! Her var det igen små hytter man boede i, der var swimmingpool og en fungerende aircondition. Hvis bare vi kunne have været der lidt længere…
I går aftes gav vi os til at feste sammen med de få ikke-kinøjsere vi sejlede med, så vi sad på en bar kaldet Beaches og drak os fulde - udelukkende ved at nasse. Så vi var et par succesfulde nasserøve i går. Så sparede vi de penge J Aftenen forløb rigtig godt, vi havde en virkelig sjov aften!! Og vi mødte også Anders og Rasmus fra tidligere. Derudover mødte vi også en fyr kaldet Vincent, som vi havde fået fortalt en masse sjove historier om gennem Jeanette og Michelle, som har mødt ham tidligere på deres rejse, og til at starte med vidste vi slet ikke det var ham, indtil han sagde hvad han hed og så gik et kæmpe lys op for os. Det var skide skægt! Men gud hvor var han irriterende.
Aftenen endte lidt med paranoia på, da de portugisiske fyre Nelson og Balthazar, som vi hele tiden havde syntes så godt om, begyndte at blive ALT for meget og ville noget med os, som vi ikke lige ville med dem, og vi mistænkte dem faktisk for at give os en drink, som ikke ville være klog at drikke. Vi startede egentlig bare med at drikke den, indtil det hele begyndte at virke meget mistænkeligt og så lod vi som om vi drak den, sagde vi skulle på toilettet og så var vi ellers dem der var smuttet! Heldigvis mærkede vi ikke noget til det, så vi håber det bare var et paranoidt øjeblik, men det var stadig en ubehagelig og underlig situation. Især fordi vi havde været sammen med dem i nogle dage og bygget en slags tillidsbånd op til hinanden og dannet en slags venskab, og så ender det bare sådan der. Det synes vi var lidt træls, men vi er glade for at være væk fra dem.
I dag gik turen mod Cairns (en 10 timer lang tur) som derfor også var vores sidste bustur med Oz Experience, da Cairns er vores endelige stop her i Australien. Det synes vi er lidt trist, men vi ser også frem til en ny rejse på New Zealand!
Nu bor vi på YHA, og her er også rigtig lækkert. Vi har været på nogle rigtig gode hostels de sidste mange gange, så det er skønt. Her er også swimmingpool, dejligt rent køkken og så er her overraskende rent. Mmm…
Busturen herop til Cairns var lidt speciel, for saa fik vi set allle oedelaeggelserne cyklonen har medfoert. Det var helt vildt, alle traerne var fuldstaendig noegne, og alt laa bare helt hulter til bulter. Man kan slet ikke forestille sig det medmindre man har set det. Saa det var lidt maerkeligt pludselig at se, hvor voldsomme oedelaeggelser saadan en cyklon kan medfoere..
Vi har endnu ingen planer for i morgen og for, hvad der skal ske her i Cairns. Måske en lille luftballon tur bliver aktuel (vi krydser vores fingre), og så skal vi have mødt Nannas familie.
Rock on!
- comments