Profile
Blog
Photos
Videos
Dagene i Cairns er gået og vi befinder os nu på New Zealand. Yeah baby!
I Cairns fik vi egentlig ikke oplevet lige så meget som man måske havde forestillet sig der var at opleve. Vi brugte mest bare tiden på at shoppe og slappe af på hostlet. Vi kom ikke på luftballon tur eller andet, primært fordi det regnede det meste af tiden, så lysten til at gøre noget var ikke særlig stor. Derudover tænkte vi også lidt, at de ting vi kunne gøre ville der også være rig mulighed for at gøre på New Zealand, og så kunne vi jo lige så godt spare de penge. Man havde måske også lidt den indstilling, at nu var opholdet i Australien slut, og nu satte vi næsen op efter vores nye rejse på New Zealand.
Selvom vi ikke oplevede så meget i Cairns var det stadig et OK ophold. Byen var noget mindre end, hvad vi havde regnet med og måske også lidt mere skummel end vi havde regnet med. Vi følte os faktisk lidt utrygge når vi gik på gaden om aftenen, bl.a. fordi der var så mange skæve personligheder. Menneskerne var slet ikke som dem vi har mødt tidligere på vores tur, her var der mange aboriginals (hvilket i sig selv ikke er noget problem, men mange af disse aboriginals var altså lidt uhyggelige. Der var bl.a. en der kiggede rigtig uhyggeligt på os og ikke ville lade os komme forbi ham), alkoholikere og ubehagelige personligheder.
Det bedste ved vores ophold i Cairns var helt klart YHA hostlet, her var virkelig lækkert og det var den skønneste (og rene) pool. Dette sted kan klart anbefales! Og det var også rigtig billigt. Dog boede vi sammen med et værre snakkechatol, men hun var nu sød nok - selvom hun klippede tånegle på gulvet inde på værelset.
I går indlogerede vi os så på Calypso hostel, som lå lidt uden for centrum, og gåturen hertil var en varm og svedig tur, men vi stjal en indkøbsvogn til vores bagage, som gjorde det lidt mere overskueligt. Dette hostel var vi så til gengæld mindre vilde med, for her var faktisk ret ulækkert. Meget afslappet og laidback med sødt personale, men køkkenet var klamt og værelset lugtede mega dårligt af sur karklud (hvilket gav grimme flashbacks til Spot-X Surf camp).
I dag gik turen mod lufthavnen og New Zealand, og på trods af en lidt hektisk start pga. en Nanna der (igen) kom til at slå alarmen fra i søvne, men heldigvis vågnede Nina (igen) inden det var for sent, og så fløj vi ellers ud af sengene og blev kørt til lufthavnen af hostlet.
Opholdet i lufthavnen var heller ikke helt succesfuldt, da for det første startede vi med at tro, at der på skiltet stod, at man ikke måtte have mere end 10 $ med, hvilket vi havde, så vi gik op til en mand og spurgte, hvad vi skulle gøre for vi havde altså mere end dét der stod på skiltet, hvor han bare kiggede på os med store øjne og sagde "Do you have more than 10.000 $ on you???", hvor vi bare bakkede flove tilbage. For det andet drillede Ninas pas lidt, de var ikke helt nemme at overbevise, så en lille snak med "the immigration" kunne ikke undgås. For det tredje og sidste skulle Nannas taske (igen) dobbelt tjekkes, så det gik der også lidt tid med.
Men nu er vi fremme! Vi er lige kommet tilbage til Base efter at have været ude og få noget at spise. Vejen tilbage til hostlet var heller ikke en særlig god oplevelse, for her endte vi bag en højst sandsynligt påvirket eller sindssyg mand, som gik og lavede skydefingre til folk og opførte sig ret aggressivt. Pludselig begynder han så at kigge bagud efter os, og vi får begge flere gange øjenkontakt med ham, og pludselig stopper han bare op og ser ondt på Nanna og skælder hende ud, og siger alt muligt med "f***ing f***... bla bla bla" og "I'll kick your f***ing ass" osv. Vi blev VIRKELIG bange - så bange, at vi begyndte at løbe væk fra ham efter at have set ham vende om for at følge efter os. Vi endte så inde i receptionen på et hotel, hvor der sad et par som kunne se på os at vi var rigtig bange og spurgte om vi var på flugt fra nogen, hvilket resulterede i, at de hjalp os ud af bagvejen, så vi kunne komme væk fra manden og tilbage til vores hostel.
Nu sidder vi så på hostlet, har fundet pusten igen (dog stadig lettere chokerede) men ellers i god behold! I morgen skal vi udforske Auckland, og så står den ellers på f***ing cruisin' the NZ roads i vores campervan, som vi skal afhente den 15. Woop woop! Vi glæder os! Og håber på snart at møde Rikke og Emilos, som forhåbentlig fyrer den af i Australien :-)
- comments