Profile
Blog
Photos
Videos
Skrevet den 19. April
(Rap - mix et godt beat):
Yo... Yeah… Oh…
Så er vi der igen, med en uge tilbage.
Vi tekster til jer nu, så'n at I ka' snage.
Vi håber I er glade for vores lille blog,
og at I derfor endnu ik' har fået nok.
Måske det' den sidste, vi ved det ikke,
men uret er i hvert fald begyndt at tikke.
Tik tak, tik tak…..
Hej igen!
Så er det tid til, måske for sidste (men nok 2. sidste) gang, at skrive igen. Vi er et par glade bloggere, som nu er ved at være ved vejs ende. Hawaii/Oahu er ved at være slut og om et par timer går turen mod byen der aldrig sover: New York City!
Siden sidst har vi fået oplevet en del her på Oahu. Efter Island Colony Hotel i Waikiki var planen som nævnt tidligere, at vi skulle til Kailua, hvor vi havde booket os ind på et hotel. Da vi så blev samlet op af vores taxa, og skulle til at af sted og gav chaufføren adressen på hotellet, finder vi pludselig ud af, at hotellet ligger på Hawaii - The Big Island, for der er åbenbart også en by der hedder Kailua. UPS!Derfor stod vi pludselig med en reservation på en anden ø og by, som vi ikke skulle til og en ventende taxachauffør. Efter megen forvirring og forgæves søgen på nettet efter et hotel i Kailua (på OAHU!) endte vi med at booke os ind på et hotel i Honolulu. Derved tabte vi altså lige 98 dollars på at være for uomhyggelige og måtte derfor afbestille reservationen på det forkerte hotel. Men sket var sket, og vi endte på Pagoda Hotel lidt tættere på det centrale Honolulu, som var et rigtig japser hotel. Her var vi i 5 dage, som stod i sightseeingens tegn. Vi valgte en dag at tage på en "lille" gåtur til Downtown og Chinatown. Takket være Lonely Planet, hvor vi fandt en god gårute. Det var en lang, men god tur. Vi kom bl.a. forbi et par virkelig klamme markeder med døde kæmpe grise, baljer propfyldt med dyr - tenderende til dyreplageri - heriblandt baljer med kæmpe frøer og krabber, levende vel at mærke.
Chinatown havde selvfølgelig også et par templer at byde på, hvor vi barfodet (som man jo skal) tog ind i et af dem - Izumo Taisha. Derudover gik turen mest med at nyde den specielle atmosfære i Chinatown og bare få sig en masse indtryk.
Vi sluttede turen af med at gå omkring Ala Moana Shopping center, som var et kæmpe center med alle slags butikker lige fra Louis Vuitton og Ralph Lauren til Lego og American Apparel (JAAA!).
Vi kom hjem, godt døde og udmattede og gjorde os nu klar til at varme op til den efterfølgende dag ved at se Pearl Harbor filmen, for i morgen skulle den stå på Pearl Harbor! Alarmen ringede kl. 06.00 næste dag (føj! Især når vi har sovet til kl. tolv hver dag), og kl. 7.40 havde vi en shuttle bus klar til at køre os til Pearl Harbor. Tidligt var det, men det var helt sikkert det hele værd! Selvom at vi sagtens kunne have gjort det senere, for vi kom slet ikke til at stå i kø eller noget som helst. Men det var rart at have hele dagen til det, for vi endte faktisk med at bruge 8 timer derude.
Det var en stor oplevelse at gå rundt på jorden, hvor en af de største historiske begivenheder har fundet sted, og det var ikke svært at forestille sig, hvordan det må have set ud og føltes ved angrebet den 7. december 1941. Vi startede besøget med at tage til Arizona Memorial, hvor turen startede med en lille dokumentar film og så blev man ellers sejlet ud til skibsvraget og det hvide tempel oven på vraget. Herefter gav vi os til at udforske US Bowfin Submarine, som var en ubåd, hvor man kom ned at gå inde i den, og dannede sig et indtryk af, hvordan det har været at arbejde på båden. Efter Bowfin tog vi så en shuttle bus til Ford Island, som er en militæreget ø, hvor US Battleship Missouri lå til kaj. Dette var båden, hvor 2. Verdenskrig sluttede med General McArthurs underskrift på Japans overgivelse. Det var også noget helt særligt at gå rundt lige der, hvor det havde fundet sted. Derudover var det også en oplevelse i sig selv bare at gå rundt på det kæmpe store krigsskib og se de store kanoner og alle rummene nede i skibet. Besøget sluttede af med en tur på Pacific Aviation Museum, som er forholdsvis nyt og også beliggende på Ford Island. Her kunne man så se nogle flyvere fra dengang og vi valgte at prøve en flysimulator, hvor vi kom ind at sidde i et cockpit og prøve at lege til vi fløj rigtig ved at skulle styre og skyde andre fly ned. Et lidt udvidet computerspil.
Kl. 15.30 blev vi samlet op af vores shuttlebus chauffør og vendte så, godt udmattede og mættet med historie, tilbage til Pagoda Hotel.
Efter at have tilbragt et par dage i Honolulu vendte vi tilbage til Waikiki og Hawaiian Monarch Hotel, efter forgæves forsøg på at finde overnatning i Kailua. Her har vi så tilbragt de sidste par dage af vores Hawaii-tur. Den ene af disse dage gik med at leje en mini coupe, som er en lille bil/scooter for to personer, som vi cruisede langs østkysten på. Det var virkelig, virkelig sjovt!!! På den måde fik vi også set det, som vi havde tænkt vi skulle se her på Oahu, hvilket vi var begyndt at tvivle på om vi kom til efter en mislykket cykeltur og mislykket forsøg på at komme til Kailua. Vi kørte bl.a. til Hanauma Bay, som var virkelig flot, vi fik set lystårnet ved Makapu'u Point og vi endte til sidst i.... Kailua! Hvor vi spiste aftensmad inden turen gik tilbage til Waikiki. Heldigvis var Kailua (Oahu's største by) ikke noget særligt, så vi fik det pludselig ganske udmærket med, at vi ikke var endt dér. Dog fik vi ikke set kysten, som vist skulle være noget særligt i Kailua. Men byen i sig selv, virkede ret intetsigende.
Vi havde det rigtig sjovt i John, som mini coupen til Nannas store glæde hed, på trods af megen tilråb og dytten - og lige en f***finger til at sætte prikken over i'et. Vi forstod ikke helt, hvorfor folk var så fjendtlige, for godt nok var John ikke for hurtig i betrækket, men hvad kunne vi lige gøre ved det? Vi kørte som vi kørte og trak pænt ind til siden, så folk kunne komme forbi, så vi blev faktisk lidt fornærmede over folks umanerlige opførsel. Det er trods alt ikke verdens undergang at køre bag en lille sjov dyt, der ikke kører så hurtigt igen op ad bakke. Dog var der også en del, der kiggede på os både med begejstring og med grin. Vi blev peget lidt af, men det var da bedre end at få en f***finger i hovedet.
I går var vi igen på farten, for nu skulle vi til Sea Life Park og svømme med delfiner! Igen ringede alarmen tidligt, kl. 07.00, og kl. 8.25 kørte bussen mod parken. Parken i sig selv var egentlig ikke noget særligt ud over et par bassiner med søløver, skildpadder og fisk, men delfinsvømningen var helt sikkert pengene værd!
Vi havde købt et Royal Swim Adventure, hvor man kom til at svømme med to delfiner og fik også to kys. Vi var også så heldige at komme til at svømme med to specielle delfiner, nemlig verdens eneste wholfin/hvalfin (navnet siger lidt sig selv) og den anden delfin hed Kaleo og er en lille moviestar, da han er med i filmen "50 First Dates". Vi fik begge 2 svømmeture, først ved at holde fast i finnerne og bagefter ved at blive skubbet på fødderne, så man stod op i vandet og blev skubbet af sted. Nanna var god, men Nina valgte at tabe bukserne og gøre sig selv lidt til grin. Derudover fik vi begge et kys på kinden af Kaleo og gav ham igen med et ordentlig smækkys på munden. Det var en rigtig god oplevelse, og man havde slet ikke lyst til at gå op af vandet igen, fordi man bare ville blive og lege med de mega søde delfiner.
I aften går turen videre mod New York, og vi er derfor på vej til vores 4. og sidste stop på rejsen. Det er så mærkeligt!! Vi har sagt det mange gange, og bliver ved med at sige det. Vi synes bare det er underligt, og lige præcis i dag er der faktisk en uge til vi kommer hjem. I morgen kan vi sige: "på tirsdag…" Bumshakalakalaka BUM!
Vi er så spændte på at komme hjem til jer alle sammen igen. Lidt vemodige over at turen er ovre, men glade over at skulle hjem til alle jer!
Hawaii har været et skønt ophold, på trods af et par lidt skeptiske sind i starten, da vi faktisk måske syntes at 3 uger var lidt meget at skulle bruge her, fordi vi valgte at vælge ø-hoppene fra. Men tværtimod har det været lige tilpas. Det har været rigtig rart at der både har været plads til at slappe af og sole sig en masse, samtidig med at der har været rig mulighed for at lave noget andet og tage ud og udforske området lidt. Selvom vi kun har befundet os i Waikiki området, men det har bare været en fordel, for det har været et sted lige efter vores smag - også i bogstaveligste forstand, for Cheesecake Factory er blevet besøgt FLITTIGT! Men som sagt går turen i aften mod The Big Apple, og vi glæder os som små børn til at tage en kæmpe stor og forhåbentlig lækker og sprød bid. (Selvom vores pengepung anbefaler os på det kraftigste at lade være).
Forhåbentlig kommer der lige en sidste blog fra New York, så dette ikke er den sidste. Vi vil gøre vores bedste.
Aloha Hawaii - Godday New York! Oh yeah baby
- comments