Profile
Blog
Photos
Videos
I dag mødte jeg 7.30 på arbejde, det er det tidspunkt på dagen de virkelig har brug for hjælpen. Der kom det her srilankanske par, som gerne ville adoptere et barn fra hjemmet. Jeg talte lidt med kvinden, og hun fortalte mig, at hende og hendes mand har været skrevet op siden 2006, og at de stadig måtte vente 2-3 år, før de kunne få chancen for at adoptere. Det er meget svært, at adoptere i Sri Lanka. Der er nogle love omkring det. Du skal være et par for at adoptere først og fremmest, derudover, hvis du er fra Sri Lanka må du som regel kun adoptere, hvis parret ikke selv kan blive gravide. Men jeg tænker bare, der er ca. 60 børn og 4-5 faste ansatte. Udover det er der mellem 3-8 frivillige af gangen. 15 ud af de 60 børn er babyer, som ikke kan noget som helst selv. Det vil altså sige, at der er rigtig mange børn i forhold til voksne. Hvis alle de vokse skulle tage vare om en baby hver, er der ca. 45 børn tilbage i alderen (1-5 år) som skal klare sig selv!! Det er jo grotesk? Og sådan forholder det sig ikke engang. Der ligger altid omkring 6-7 babyer på gulvet, fordi der ikke er nogen, der kan tage dem eller gider tage dem op (de fastansatte). Det her par vil komme til at vente 8-9 år, før de kan adoptere!?! Statens system er så f***t up, der kommer hele tiden nye børn til hjemmet, og der er så mange familier der vil adoptere? Lad os da få de børn ud i en fart, så de kan få noget kærlighed, tryghed og nogle acceptable omgivelser..
Derudover var der en skrækkelig episode i dag. Vi tog hjem kl 12 for at spise frokost, og da vi kom tilbage skreg alle børnene. Vi fandt ud af, at nogle af børnene ikke var blevet skiftet siden kl 9 om morgenen, så vi spurgte the ladies, hvorfor de ikke var blevet skiftet, og de sagde at der ikke var flere bleer eller klude, der var rene. Lige efter det blev meldt ud, så vi en af the ladies, kom små løbene med en kæmpe pakke af bleer, hvorefter hun låste dem inde i et skab og gik med nøglen. Vi gik selv over efter for at tjekke et andet skab med klude, og det var proppet med rene klude til børnene. Efter begyndte vi at skifte alle sammen, en efter en. Mens vi skiftede dem så vi løbende flere og flere af børnene havde blod i bleen pga. den dårlige hygiejne. Årh da jeg så det, tændte jeg helt af! De damer burde få en ordentlig en på hovedet!! Senere på dagen, hørte jeg pludselig en dreng råbe og skrige, så jeg løb hen til ham. Her stod der den her "store" dreng og slog og sparkede en lille 2 årige dreng i hovedet, rev ham og bed ham over det hele. Jeg tog den lille dreng op, og han havde blod ned af armene og i ansigtet. Mens sad der to ladies kun 2 meter derfra og drak the som om intet var hændt.
Efter job tog vi til stranden, det tog en time med bus og kostede 18 rupees (så billigt!!), og priserne på offentlig transport er endda lige steget med 40% siden sidste uge. Stranden var dejlig, der var ikke så meget sol, da vi var der i eftermiddagstimere. Det indiske ocean er ret så heftigt, med alle understrømmene, men det var dejligt at få sig en svømmetur. Jeg har lige spist min aftensmad hos min familie, og min mund is on fire!! De laver deres mad så stærkt, og det er de sjoveste sammensætninger af retter. I dag fik vi brune nudler, karrysovs med hvidfisk i, frisk ananas, kokosblanding med hele små rejer i og stegte grøntsager. Af drikkevare fik vi et glas varm vand. Noget som er ret så spøjst her i forhold til den danske madkultur er, at familien ikke spiser sammen med mig og Nini. De mener det er høfligt, først at lade gæsterne spise og så spiser de selv efter, men ikke nødvendigvis sammen. Drengen spiste i dag på trappen, mens onklen spiste i sofaen og moren og datteren spiste ved bordet.. Derudover spiser de kun med højre hånd, de bruger ikke bestik og de må ikke bruge venstre hånd da den anses som væren "uren".
- comments



Trissen Det er fandme godt I er der til a tage jer af dem, når de KÆ*****ER ikke gør det... bliver sååååå sur indeni!!!!!!
Nanna Jeg er også rasende over, hvordan de forholder sig til de børn!!! Det gør ondt at se! Kommer til at give, Noah, Fie, Nicholas og alle vores dejlige børn så mange kys når jeg kommer hjem! Bare ved at se på dem de har det godt!