Profile
Blog
Photos
Videos
hiiii!
Nu er der kun 2 uger til jeg er tilbage i DK, det er en lidt mærkelig følelse. Føler at tiden er fløjet afsted, men glæder mig nu til at komme hjem til familie og venner. Det at være væk i 2 mdr. har været helt perfekt for mig!
På torsdag og fredag er det nytår her i Sri Lanka.. Derfor har vi fri fra arbejde, og skal bare nyde stranden, tror jeg. Fredag aften laver min familie et kæmpe festmåltid, som jeg glæder mig til at se og prøve at deltage i. Lørdag tager vi til beach party alle os frivillige der er tilbage, og fejrer "det nye år" hæ.
For en måned siden startede vi med at være omkring 10 frivillige på børnehjemmet, i dag var det kun Janine og jeg, så det har været en rigtig røv dag, tror jeg har skiftet 30 børn! Vi er ved at nærme os regnsæsonen, så de fleste er taget hjem.
I sidste uge brugte vi to dage på at rengøre og rydde op i et legerum som er koblet til børnehaven. Det blev bygget i 2005 efter tsunamien, og er ikke blevet gjort rent siden. Det var overdrevet klamt. Jeg har oploadet nogle før og efter billeder. Inden var der kakkelakker, myrer, edderkopper, firben og igler over det hele. I legetøjet, på gulvet, væggene mv. Derudover var alt støvet, klisteret og muggent. Det værste er, at børnene leger der hver dag. Vi endte med at smide 4 sorte sække ud med ødelagt legetøj og vi vaskede alt, hvad der var i det rum. To dage efter var vi færdige, og vores supervisorere blev rigtig glade og var meget taknemmlige over, at vi havde gjort det og kunne gøre det!
Derudover har vi fået os en ny baby..... tror aldrig jeg har set en så stor baby, OMG - han er 3 mdr gammel og vejer 8 kg! Gav ham flaske idag, min arm krampede fuldstændig efter at have holdt ham oppe..... Han er gigantisk. Men nu også meget sød. Det er bare lidt synd, han har lidt problemer med at se ind i mellem, fordi hans kinder er så fede. Specielt, hvis vi ligger ham på siden, så forsvinder hans øjne bare... haha!
Håber alle har det godt derhjemme, glæder mig til at se jer meget snart!
xoxo
- comments
Faren Tak for endnu et fedt indspark.... Troede de ikke havde mad nok de der babyer......