Profile
Blog
Photos
Videos
...Er så småt ved at komme tilbage i guidejobbets rutiner, og lære mig de nye ting der følger med når man er på Blue Village! Især Bamsedragten (og de andre figurer) har jeg lige skulle vænne mig til, at man skal i så ofte - I fatter ikke hvor varmt det er! Men nyder virkelig hverdagen på hotellet, hvor alle bare er super søde og hjælpsomme :)
I lørdags var jeg for første gang rigtigt ude i Bodrum, da vi skulle fejre hotellets bar-manager, som havde fødselsdag. En awesome nat hvor der blev danset til den lyse morgen og festet igennem på ægte guidemanér!
Søndag havde jeg heldigvis fri, og da jeg endelig fik øjne, blev resten af dagen brugt på lidt selvforkælelse til mig og mine tømmermænd ved vores pool her i Akyalar... Ved ikke om det var fordi jeg bare så VIRKELIG ramt ud, eller om det bare var endnu et eksempel på den overvældende hjælpsomhed, jeg er blevet mødt med af tyrkerne, men da jeg sad og kæmpede med at puste min badeluftmadras op, kom en tyrkisk kvinde hen og insisterede på at hendes kæreste skulle puste den op for mig. Endnu engang ville de ikke godtage et nej, så han fiksede den for mig på nul komma fem! Den slags tror jeg næppe ville ske i Danmark, men det tyrkiske folkefærd har virkelig overrasket mig på den gode måde! :) Til gengæld har de samme "manjana"-stil som man oplever i de fleste lande syd for Tyskland, og gør tingene lidt på deres egen måde. Som når vi fx. tager Dolmusen (lokal minibus) til arbejde. Man stopper bare bussen med tomlen langs vejen og hopper på. Når sæderne så er fyldte (der kan max sidde 14), slænger chaufføren lige en 4-5 plastik taburetter op på gulvet til de næste der står på. Nemos problemos..! Og køreplanen kan du godt kaste langt væk :)
Endnu en fridag ventede mig mandag, så det var lige til at overskue! Mandag blev der svømmet endnu mere i poolen, og eftermiddagen blev brugt på lidt shopping i Bodrum (ps. nu har jeg endelig to telefoner, og kan igen kontaktes på mit dk nr.) Aftenen sluttede Robin og jeg på en af restauranterne ved marinaen her i Akyalar!
Jeg vil slutte for denne gang. Er først kommet hjem her kl. 22.30 fordi jeg havde "host" på programmet idag, så har skullet hjælpe til med aften showet! I morgen venter endnu en skøn dag, som starter i Superkidsklubben hvor vi har Splash-day! Den eneste dag hvor man højst sandsynligt ender i poolen - skønt! :)
- comments