Profile
Blog
Photos
Videos
Mit livs rejseeventyr er påbegyndt på Filippinerne. Jeg har efterhånden været hernede i en uge. Og wow sikke mange gode oplevelser jeg allerede har fået mig. Uforglemmelige oplevelser som jeg vil ofte vil tænke tilbage på med et kæmpe smil på læben.
Ankomst til Manila:
Vi ankom til Manila lørdag d. 6 februar efter en meget lang flyvetur. Fra Billund til Amsterdam. Fra Amsterdam til Hong Kong. Fra Hong Kong til Manila. En tur der ca tog 22 timer i alt.. Min bror modtog os i lufthavnen. Vi ankom til deres lejlighed lørdag aften, hvor vi brugte resten af aftenen på at pakke ud og få lidt af spise. Ellers var det bare tidligt i seng, da vi sov dårligt på flyet.
Kirkegård:
Søndag startede i et rolig tempo. Vi var alle trætte og led lidt af jetlag. Derfor startede dagen med en lækker brunch på en hyggelig cafe.
Derefter kørte vi ud til Det Amerikanske Monument og Krigskirkegård, som lå ca 10 km sydøst fra Manila. Det er et stort område der rummer det største antal amerikanske grave fra 2. Verdenskrig.. Der ligger begravet 17.200 soldater.. Det var et fascinerede syn at se så mange hvide gravsten står så tæt på rad og række, imens solen skinnede ned på dem..
På store kalkstenstavler var der indgraveret navnene på savnede soldater. Der var opført navne på 36.285 savnede. Det var svært at forholde sig til at hvert navn engang var et menneske, som kæmpede for deres land og for at overleve. At hvert navn repræsenter et menneske af kød og blod, som har en familie som stadig er i sorg og ikke ved hvad der er sket med deres kære. Trods en forfærdelig begivenhed besad området en ro og fredelighed, som jeg nød.
3 dages udflugt:
Mandag til onsdag var fyldt med gode og uforglemmelie oplevelser. Kl. 1 om natten blev vi hentet i en privat mini bus som skulle køre os længere nord på.. Busturen tog 7 timer, og hold da op for en køretur. Chaufføren arbejdede konstant med gearene og kørte zigzag mellem hullerne og vejen og uden om jordskred. Jeg er taknemmelig for køresygepiller :)
Tidligt om morgen blev vi sat af, da vejen pludselig stoppede. Vi skulle vandre i 45 min. Vi nåede frem til den lille landsby Batad, som var omgivet af risterrasser. Her levede man som for 100 år siden med undtagelse af elektricitet. Der var ingen veje til biler og lastbiler. Risterrasserne var op til 2000 år gamle. Udsigter fra vores lille bosted var imponerende. Det var svært at løsrive sig fra. Vi kom dog på en vandretur hvor vi vandrede mellem Risterrasserne og så hvordan befolkningen arbejdede.
Det var som at blive ført mange år tilbage i tiden. Ingen larm fra nogen form for køretøjer. Kun hunde, høns og fugle kunne man høre. Der hvilede bare en dejlig ro og fred over stedet.
Vandfald:
Senere vandrede vi ned til et fantastisk flot vandfald. Vi havde badetøj med i vores rygsække. Vi skyldte os i det og svømmede en tur i det iskolde bjergvand. Sikke en oplevelse. Kun sådan noget man normalt ser på film, og pludselig befinder man sig selv i det.
Hængende ligkister:
Vi kørte videre til Sagada, som var en idyllisk landsby, hvor der ikke var nogle internationale hoteller, fastfood kæder og mærkevarerbutikker. Det var et sted fyldt med venlige smil, og små købmandsbutikker..
Vi havde en lokal guide med som viste os hængende ligkister, som er en ældgammel og hedensk begravelses skik. Kisterne er af forskellige størrelser, hvor de ældste kister er skåret ud fra et helt stykke træ. Traditionen går ud på at de døde bliver begravet i kister som hænges op langs bjergvæggen eller i grotter udenfor landsbyen. Der blev sagt at de hængende kister kunne forhindre organer fra at blive taget af rovdyr og også velsigne sjælden evigt. Det skulle efter sigende være en dyr begravelse, da de skal ofre 20 grise og 3 gange så mange kyllinger.
Uden på flere af kisterne hænger en spisebordsstol. Guiden forklarede at når et familiemedlem dør sidder deres lig på en stol i hjemmet, mens venner og familie kommer og tager afsked. Derefter må ingen sidde på den stol igen. Kisterne bliver hængt på klipperne for at bringe de døde tættere på himlen.
Fantastisk oplevelse og fedt at opleve forskellige traditioner indenfor denne kultur.
Sumaguing Cave:
Det var nu tid til huleudforskning, som foregik hundrede meter under jorden gennem en labyrint af spektakulære klippeformationer og underjordiske floder. Udsigten blev endnu bedre for hvert skridt man tog, dybere og dybere ned under jorden. Det var som at bliver transporteret til en anden verden - så mange smukke klippeformationer udskåret af den bedste arkitekt- Moder Natur. Vi havde en fantastisk guide til at navigere os gennem grotten. Det første stykke vej var ikke så smukt og der var masser af flagermus. Men jo dybere vi kom ned, jo smukkere blev omgivelserne.
Hele turen var en fantastisk oplevelse og meget grænseoverskridende. Man skulle konstant være på dupperne og fuld koncenteret for ikke at træde forkert på klipperne.
Afslutning:
Jeg har allerede haft de mest fantastiske oplevelser. Jeg skal nok lægge nogle billeder op herinde, så I bedre kan se hvad det er jeg foretager mig hernede :)
- comments
Annemette Moesgaard Hvor ser det bare skønt ud nansen og så spændende at kunne følge lidt med herhjemme :) Nyd det rigtig meget og glæder mig til at høre mere :*