Profile
Blog
Photos
Videos
SAFARI i Tarangire National Park..
Som kom dagen, jeg så længe havde ventet på, vi skulle på safari. Vi stod meget tidligt op, da vi gerne ville ud til nationalparken før alle turisterne kom. Det blev en hurtig morgenmad os af sted det gik. Vi kørte 1½ time og pludselig var vi der. Der gik ikke mere end 2 min. så så vi de første dyr, en flok antiloper. Pludselig var der aber og inden der var gået en time havde vores guide Julius fundet de første løver. WAUH, det var bare så flot og fantastisk altså. Vi kørte rundt og pludselig var der elefanter meget tæt på vores safari bil, så vildt altså. Og gud, hvor er de altså fascinerende de elefanter. Vi kørte rundt og så naturen lidt, men vi var langt fra mættede, så vi kørte videre efter frokost. Pludselig så vi en kæmpe flok gribbe i gang med at fortære en gnu som løverne havde efterladt. Ikke langt derfra lå løverne og slog mave, de var godt mætte efter gnuen. Vi så flere og flere løver og til sidst var vi kun 2 meter fra en sovende løve, uh altså. Dyrelivet var smukt og der var masser af fugle, vi så alle dyrene fra Løvernes konge, både Timon, Pumba og Zazoo. Vores chauffør bremsede hårdt i, da en hel flok af antiloper, zebraer og giraffer krydsede vejen. Det var fantastisk at se en helt flok passere vejen, smukt. Der var elefanter overalt man kiggede, vi må mindst have set 300 af slagsen, store som små og masser af babyer. En anden fascinerende ting var en flok okser på mindst 2000 der krydsede vejen lige foran os, så vi måtte pænt holde tilbage for dem. Det mest sjældne var løvemor med 5 unger og så var vi så heldige at se en leopard, det er nærmest umuligt, så det var en stor oplevelse.
Nina og jeg var bare helt oppe og ringe efter den oplevelse, det er noget man aldrig glemmer. Desuden har vi besluttet at vi VIL bestige Kilimanjaro, eller i hvert fald prøve. Vi skal nok finde tid i skemaet og så gør vi det. Vi skulle for resten have været ude på Mama Siaras kostskole og arbejde nu her, men pga. Mama Makundi (den nuværende skoles rektor) mener hendes elever har godt af at vi er der, så bliver vi der længere indtil de får "sommerferie" (vi er under ækvator, så det er omvendt) I morgen skal vi om og undervise 4-6 årige i engelsk på Mama Teddys skole, det glæder jeg mig bare til, de er så søde de små pus.
Men hvad kan jeg sige, jeg nyder stadig Afrika helt vildt meget og glæder mig til at opleve endnu mere hernede. Vi har også overvejet at tage et smut forbi Zanzibar, nu når vi alligevel er så tæt på..
Hav det godt, vi skrives..
Nanna!
- comments