Hej alle sammen..

Nu er det på tide til endnu et blogindlæg. Internettet hernede er meget ustabilt og kan kun bruges på en computer ad gangen. Det betyder at mens skolen er i gang bruger de nettet på kontoret, så det er kun om aftenen vi kan bruge nettet og af og til virker det ikke. Det er også utrolig langsomt, så derfor er det nærmest umuligt at loade billeder, men jeg gør mit bedste..

Vi oplever bare så meget hver eneste dag og jeg tror allerede jeg har oplevet mere end nogen turist nogensinde ville. Elly er så elsket af alle, at de vil gøre alt for os, så de tager os gerne med på en tur selvom de har fri. I weekenden var vi på marked med David(tidligere ansat på skolen) og Niels (medlem af bestyrelsen PULS). Vi var rundt på diverse madmarkeder, hvor du kan købe alt mellem himmel og jord. Nina købte sko lavet ud af dæk, jeg tager et par med hjem så i kan se dem, de er simpelthen så sjove. Senere var vi på masai-marked, hvor de solgte alle slags træfigurer. Nina og jeg havde lyst til at købe det hele, men vi fik kun et par ting med hjem. Jeg fik købt en masai-familie som jeg fik pruttet ned i 20.000 shilling. Pengene er meget anderledes hernede, 1 krone er ca. 250 shilling, så min figur kostede omkring 80 kr. Man skal lige vænne sig til de "høje" priser - man tænker sig lig en ekstra gang, når de siger 15.000 for en pakke toiletpapir, så dyrt plejer det nu ikke være i aldi, haha.. Dog er alle luksusvarer som toiletpapir eller generelt amerikansk eller europæisk helt vildt dyrt. Det er ikke noget under, at vi er nogle af de eneste der har råd til toiletpapir.

I søndags var vi i kirke - det var noget af en oplevelse. Afrikanerne danser og synger rundt i flere timer og det er en lille fest. Det hele foregik på swahili, så vi fattede ikke en meter, men børnene stirrede som var vi guder. Der var nok 300 mennesker og Nina og jeg var de eneste hvide. Det endte dog med at vi var omringet af en 10-15 børn, der ville mærke vores hud og hår. En lille pige samlede noget af det hår op, jeg havde tabt og puttede det i lommen. Senere på dagen var vi på masai kvægmarked. Det er en oplevelse, jeg er sikker på ingen normale turister får. Niels, Nina og jeg var de eneste hvide ud af en kæmpe folkeskare og Nina og jeg vakte mere opsigt end alle dyrene. De kiggede og stirrede på os, så jeg tror det er første gang to unge hvide piger har været på kvægmarked, hehe. De ville tjene penge på alt, så hvis vi ville tage et billede skulle vi betale, men det nægtede vi simpelthen. Vi var på en "restaurant" som med sikkerhed ikke ville få en glad smiley af det danske tilsyn. Det var et firkantet hegn, hvor hullerne i hegnet var dækket med pap og plastic og hvor taget var gamle metalplader. Det var noget af en oplevelse og Nina og jeg var lige ved at købe en ged til 20.000 shilling, men vi venter til senere, hvor Niels har fødselsdagJ

I dag, mandag havde vi vores første undervisning. Jeg havde en køkkenklasse på 29 elever på forskellige niveauer og var helt alene om at lære dem engelsk. Det var nu ret udfordrerne, men utrolig sjovt. Eleverne elskede sangene og jeg tror de nød det samtidig med, at de lærte noget. Deres normale engelsklærer har det samme niveau som de bedste af eleverne, så lærerne kæmper en kamp med engelsktimerne, så jeg tror de var glade for at lade os overtage undervisningen for en tid.

På onsdag skal vi på safari og torsdag er det eksamensdag på skolen. Der kommer ca. 500 mennesker til festen, så det bliver helt sikkert en stor oplevelse som jeg glæder mig meget til. På lørdag skal vi ud til en af Tanzanias største søer, hvor der forhåbentlig også er masser af dyr. Søndag går turen ud i det øde Masailand, hvor vi skal besøge dem og i kirke..

Jeg oplever så meget hver dag, at jeg føler jeg har været her i meget længere tid end jeg egentlig har. En ting er sikkert, jeg nyder bare det her helt vildt. Vi er kommet så tæt på de rigtige afrikanerne - vi ser meget mere end de turiststeder alle besøger. Jo, vi kan ikke gå i shorts, toppe og drikke øl, men det vi oplever, er så fantastisk. Vi oplever alt den lokale stemning, mad og kultur på første række og det er noget jeg aldrig vil glemme.

Nanna..