Profile
Blog
Photos
Videos
Så er de første 3 uger veloverstået. Turen til Langtang blev desværre aflyst pga. mavebesvær, så vi har brugt de sidste dage i Kathmandu. Efter riverrafting flyttede vi tilbage på det hotel hvor Anne havde boet de første par dage. Det varme vand kommer og går og hotellet er under renovering, men vi betaler sølle 42 kr pr nat for et af de pænere værelser, så det er skam helt fint.
På hotellet holder en gammel franskmænd til, som er ved at etablere en restaurant i gården på hotellet. Til trods for at vi nu har boet her i 7 nætter, har han stadig ikke forstået, at vi ikke snakker fransk, så hver morgen bliver vi mødt med franske hilsner. Selv forstår han intet engelsk, så da Anne en morgen forsøgte at bestille morgenmad fik hun kun toast og te.
Dagene i Kathmandu er mest blevet brugt på genopladning af batterier, køb af souvenirs og spisen på diverse restauranter der tilbyder "western food." Anne er efterhånden ved at være godt og grundig træt af asiatisk mad og de forholdsregler vi er nød til at tage for ikke at få delhi-belly - en god gang rugbrødsmadder ville falde i god jord lige nu.
Fredag spiste vi farvel-middag med Vishnu på en af de finere lokale restauranter, som serverede nepalesisk BBQ og Gorka-øl - selvfølgelig til en tredjedel af de priser vi betaler på de mere turistede steder. Bagefter tog vi ud for at mødes med Sam - en nepaleser som Mathias mødte på flyet hertil. Vi var hjemme og møde hans familie, hvor vi fik nepalesisk dessert og det var lidt sjovt at se hvordan de boede - Sam, søsteren, hans forældre, hans onkel og tante og en tjener i en tre-værelses. Bagefter tog vi på club med Sam og hans fætter og venner. Vi var de eneste turister, så det var lidt noget andet end de irske pubs i Thamel. Alle barer m.m., lukker dog allerede kl. 12, og da vi stod udenfor kl. 5 minutter, kom militærpolitiet og tjekkede at der blev lukket den - en del anderledes end en bytur ved åen i Århus.
I går stod den på rockclimbing. Mathias lider af højdeskræk, så Anne startede. Guiden kunne ikke særlig meget engelsk og var ikke særlig behjælpelig, når det var svært at finde fodfæste. Desuden var selen af ældre dato og rimelig ubekvem ift. de seler Anne har brugt tidligere. Ca. halvvejs oppe kunne hun ikke rigtig komme længere. Den ene - og nemme - side af væggen var optaget af en lille nepalesisk dame og en guide, som faktisk hjalp hende, så Anne var lidt overladt til sig selv. Guiden var absolut ikke til nogen hjælp, så Anne besluttede sig for at lade Mathias prøve. Mathias fløj afsted, så hurtigt at der næsten ikke var tid til billeddokumentation. Ca. samme sted som Anne gik i stå, kiggede han dog ned efter råd - og kom aldrig længere, da alle muskler frøs og han også måtte ta' turen ned.
Imens havde den lille nepalesiske dame klaret hele turen op, så Anne tænkte "hvis hun kan, så kan jeg fandme også!" Og det gjorde hun så. Muren var godt 30-40 meter høj, men udsigten om udsigten på toppen kan intet berettes, da Anne mest fokuserede på at hun skulle ned igen.
Om aftenen spiste vi på en lækker mellemøstlig restaurant, inden menuen formentlig står på ris og karry de næste 2 mdr.
Om et par timer flyver vi - på hver vores fly - mod Delhi, hvor vi har booket hotel og tog til Agra i morgentidlig, hvor vi bruger et par dage og får set Taj Mahal. Planen er, at vi herefter skal til delstaten Rajasthan, hvor vi skal se Amber Fort, ørkner og gamle templer.
- comments