Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der billeder fra de første 10 dage i Indien. Siden vi sidst skrev, er vi kommet til Rajasthan, hvor vi først besøgte hovedstaden Jaipur med City Palace, stjerneobservatorium og andre turistmål. Vi kørte rundt med Mohammed - en sød autojigsawchauffør - som udover at vise os hele byen, tog os med til sin vens barns 12 års fødselsdag. Sjovt lokal oplevelse med et kig ind i en meget anderledes verden. Bedstefaren var meget insisterende på at få vores adresse, så måske tropper der en inderfamilie op i Solbjerg. Anne blev iklædt tørklæde og fik en plet i panden, vi blev håndfodret med kage (betyder held og lykke) og Mathias gav den gas på dansegulvet sammen med bror, onkel og andre mænd til festen. Det vidste sig bagefter at faren faktisk havde to koner (han var muslim), men hans første kone ikke kendte noget til den familie vi mødte (de var hinduer).
Vi fik desuden set Amber Fort, der dog lidt var en skuffelse efter Amber Fort og vores eksklusive rundtur.
Turen til Pushkar - hvor vi nu befinder os - var også noget af en oplevelse. Vi troede at vi havde bestilt billetter til en såkaldt "turist" med aircondition og benplads, men det viste sig hurtigt ikke at være tilfælde. Mathias ben kunne til at starte med være i gangen med efter 10 minutters kørsel stoppede bussen og samlede en frygtelig masse lokale op. Det betød at en lille dreng placerede sig på Mathias armlæn og der blev spillet bollywood musik for alle pengene.
Vi har nu været i Pushkar i 5 dage og de er blevet tilbragt med madlavningskursus (vi glæder os til at lave mad til jer alle sammen, hvis krydderierne kan skaffes i Danmark). Vi har været til yogatimer ved bredden af den hellige sø og i dag stod den på fejring af Holi.
Holi er en farvefestival os fejres af ca. alle hinduer. I løbet af den sidste uges tid har vi set en del tegn på at noget særligt var under opsejling; "stick dance" hver aften, diverse kiosker lavet op til farvehandlere og fyrværkeri.
I dag stod vi så op i god tid, for at nå i sikkerhed på tagtop café, inden det for alvor gik amok i gaderne. Vi mødtes med vores nye svenske ven, Mattias, som kunne passe på kamera, penge og andre værdigenstande mens vi begav os ud i myldret. Resultatet kan ses i det nye album. Vi var nede på pladsen, da der stadig var god stemning og en god blanding af lokale og turister. Efterhånden som dagen skred frem blev det nemlig vildere og vildere og en del unge mænd blev ført væk af politiet. De lokale lod desuden til at ha' en anden opfattelse af hvor nok er nok end de fleste turister, så vi så det meste fra tagtoppen.
I morgen begiver vi os på en 9-dages kamelsafari over ørkenen til Jaisalmer. Toilet i naturen, ingen brusebad og søvn under åben himmel bliver noget andet end byerne vi indtil videre har besøgt.
- comments