Profile
Blog
Photos
Videos
Gora betyder hvid/vesterlænding. Det har vi om noget lært undervejs gennem ørkenen. De 9 dage har stået på et kulturchok der vil noget, der har medført blandende følelser men en bedre forståelse for hvorfor intet virker i Indien. De eneste hårdtarbejdende mennesker vi har set de sidste 9 dage har været kvinderne - de har så til gengæld også arbejdet hårdt, hvilket siger sig selv, når mændene ikke laver andet end at sidde på en sten. Børnene går tilsyneladende ikke i skole, da de har tid til at løbe flere km efter kamelen og råbe "gora gora", til stor irritation efter dag 3 hvor det sjove og charmerende for længst var gået af det.
Vores kamelmænd, Dharmu og Salvan, var bedste venner og levede livet som ungkarle. Selvom de kunne lave en anstændig risret, gik de mere op i deres egen komfort end hvorvidt kamelen nu lå stille når vi skulle op, om der var drikkevand nok og de satte os til at gøre deres arbejde. Kamelvognen blev selvfølgelig pakket så de kunne ligge og sove det meste af dagen, mens vi flere gange var ved at falde ud bagtil.
Men alt det negative sat til side, så var det en vild oplevelse at sove under stjernerne til lyden af påfuglenes parringsskrig. Undersvejs så vi gazeller, antiloper, slanger og lerhytter, så vi fik da set en del af Indien som er de færreste turister forundt. Bondemændene var gæstfrie på en måde som ingen af os nogensinde har oplevet før og det var sjovt at blive lukket ind i deres familier og se hvor store forskelle der er. Ørkenen var ikke total blottet for liv, men den brændende hede midt på dagen samt kulden om natten, gjorde at man ikke var i tvivl om at man befandt sig midt i Indiens største ørken.
Særligt for Mathias, som kun to gange før har siddet på et firbenet dyr, var turen på Kumulius (vores kamel) gennem ørkenen en speciel oplevelse. (selvom det var Anne der måtte bide i sandet, da kamelmændene ikke kunne holde Kumulius, da vi skulle op). Vi nåede dog hele vejen frem - i modsætningen til de fleste andre, som giver op halvvejs. De utrænede ridemuskler var ømme de første par dage, indtil vi fandt en god rytme, så det meste af vejen gik det egentlig som smurt.
De skøreste episoder fra turen må være:
1. På besøg i nabofamiliens hus bliver Anne spurgt om det er ok, at datteren bliver Mathias' 2. kone. (Efterfulgt af et stort "please")
2. Bondefamiliens undren over at vi ikke havde børn. Deres reaktion var at tilbyde at den 2-årige søn kunne sove sammen med os.
3. Kropskontakt mellem kønnene. Vores kamelmænd sov i ske, holdt i hånden, masserede hinanden og gik på toilet-måneskinstur sammen. Det er vist ganske normalt i Indien.
4. Transport i Indien. Fra turen med kamelerne var slut og hen til bussen foregik det med jeep hvor 15 mennesker blev stuvet ind og de lokale bare hoppede af og på som det passede dem.
5. Hver gang man kørte/red under en højspændingsmast skulle man ikke røre ved metal - med mindre man altså følte sig i stødet.
Efter 9 dage på landet i Indien virker Sydeuropa næsten effektivt og præcist, så vi er begge rimelig sikre på at der er lange udsigter til Indien som stormagt.
- comments
Lis Sikke oplevelser I har - og dejlige billeder ! det er rigtig sjovt at læse og se alle billederne ! og få lov at følge jer i jeres eventyr. Kærlige tanker og hilsner fra Mormor