Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom turen til Florida, hvor vi kørte imod Miami, mere specifikt South Beach. Her boede vi i en lækker lille lejlighed ned til vandet. Vi forkælede lidt os selv med lejligheden, da den var overbudget, men det var også super skønt at bo lækkert og have et køkken, hvor vi kunne lave god mad, da vi efterhånden var meget meget trætte af fastfood.Vi brugte mest dagene på at gå lidt rundt i nabolaget og se South Beach med alle deres tattoo butikker og folk der udelukkende var der for at vise sig. Desuden brugte vi mange timer på at ligge på standen og nyde det blå hav og den varme sol. Efter 5 dage udelukkende med afslapningen og badeferie tog vi til Everglades hostel i Florida City, hvor vi brugte en nat her, før vi skulle til key West, og vi følte os øjelikkeligt tilpas her med den hyggelige stemning og nød det rigtigt meget, så vi besluttede os at komme tilbage efter Key West. Så kørte vi til Key West, hvor vi havde vores første couchsurfing oplevelse. På turen derned, der ellers er kendt for flot landskab var vejret helt vildt dårligt med regnen, der bare styrtede ned og oversvømmede gaderne, men de næste tre dage var det meget bedre. Vi boede ved et par, der hedder Lane og Ryan, hvor vi sov på deres sofa den første nat pga. det dårlige vejr, og så camperede vi i haven de næste to. Vi fik lov til at låne to cykler de havde stående til couch surfere, så vi brugte det meste af dagene på at cykle rundt på den lille ø, der kun var 3,2 x 6,4 km stor. Her så vi nogle flotte nærmest caribbiske strande og vi var ved det sydligste punkt i USA. Desuden nød vi bare at cykle rundt og blive en del af det meget afslappede tempo, der var gældende på øen. Vi holdte os mest til Old Town delen af øen, da de andre to dele udelukkende var beboelse og så en masse kædebutikker, man ser alle steder i USA. Om aftenen den første dag tog Ryan os med ud og spise på et lokalt sted med god seafood og derefter tog han os med ned til havnen ved Mallory Square, hvor de lokale og turisterne hver aften mødes fra to timer før solnedgang til to timer efter og fejrer det, med gadeartister, boder og klappen når solen går ned. Derefter gik vi op ad Duval Street, der er fyldt med barer og live musik. Lane var desværre syg da vi var der, så Ryan stod mest for at tage os med rundt. Næste morgen tog han os med ud og spise morgenmad på Amigos, der efterhånden var blevet vores stamsted, hvorefter vi tog ud for at paddleboarde, hvilket nærmest er som at stå på et stort surfbræt og så padler man fremad med en enkelt åre. Det var super hyggeligt og vi havde det sjovt på trods af at der var meget vind. Da det var første gang vi alle skulle prøve det, lavede vi et væddemål om hvem der først faldte i, og den eneste der endte med at falde i, var Rasmus. Om aftenen tog Ryan os med hen til en lille udendørs bar, hvor Rasmus og han spillede poker, det var uden buy in, og man vandt bare credit til baren. Det var en vildt sjov aften, kun med en masse lokale typer. Om aftenen tog vi i byen, Nadja med Lanes kørekort, hvor vi skulle ud og se sexy bullriding. Altså en masse piger der skulle ride på en rodeotyr på en bar, og den som så mest sexet ud i dommernes øjne vandt en penge præmie. Man kunne købe sig til dommersæderne for omkring 100 dollar, de var til auktion. Det var ikke sådan vildt sexet, men det var meget underholdende - og det var alle typer piger, der var deroppe og smide tøjet. Morgenen efter sagde vi farvel til Lane og Ryan og kørte tilbage imod Everglades.
- comments