Profile
Blog
Photos
Videos
Nu var tiden kommet til at tage den legendariske køretur langs Highway one, også kaldet Pacific Coast Highway. Allerede så snart vi var kommet ud af Los Angeles, kørte vi knap hundrede meter fra vandet. Vi fulgte kysten til Santa Barbara, hvor vil skulle overnatte. Vi blev indlogeret på et hostel, der var åbnet 4 dage inden vores ankomst, og det var bare en helt almindelig villa, hvor alle rummene var lavet om til hyggelige værelser til leje. Santa Barbara er en hyggelig lille by ved kysten, men kræver godt sommervejr for at kunne udfolde sit fulde potientiale, som de danske strandbyer ved Vesterhavet.
Efter Santa Barbara fortsatte vi nordpå af Highway one, og efter et par timers køretur nåede vi den smukkeste del af turen; The Big Sur. Her forvandlede vejen sig til noget, der mest af alt mindede om en rutsjebane tur op og ned af klippesiden langs vandet. Her forstår virkelig hvorfor denne vej er blevet verdenskendt, når man ser sceneriet med, klipper, hav, kyst skov og solnedgang.
Efter at have overnattet på motel og kørt det sidste stykke vej, ankom vi til vores mål; Hippiernes hovedstad, San Francisco. Vi havde reserveret senge på et hostel, der ligger midt centrum af byen. Byen er ligner det man har set på film: smalle stejle trappetrinsformede gader. Så snart man træder ind i byen, mærker man, og falder for den charme. Om aftenen mødte vi Myles fra Australien, der havde været på rejse verden rundt i 8 måneder. Han gav os et par tip til hvad vi skulle se i San Francisco, og fortalte os om de forskellige distrikter i byen.
San Francisco er kendt for at have en af verdens højeste koncentrationer af homoseksuelle, så dagen efter besøgte vi Castro, bøssernes distrikt. Vi planlagde ruten så vi ramte The Misson, der oprindeligt var distrikt for spanske katolikker. Nu er det et "hip" sted, med den unge del af San Francisco, vintage butikker og caféer, og ikke mindst hipstere. Med ømme fødder efter at have slæntret ned af Valencia Street, begyndte vi at lede efter en park vi kunne hvile os i. Parken vi fandt hedder Dolores Park, og viste sig at være samlingsstedet for de unge. Mest af alt mindede det om kongens have i København. Her blev der af de forskellige gæster drukket øl offentligt, spillet bold, røget hash og klappet de mange hunde folk tog med i parken og lod løbe frit. Vi endte med at komme tilbage til parken for bare at være der og nyde vejret og den gode stemning flere dage.
Vi var i San Francisco i en uge, og en af dagene skulle vi naturligvis op og se Golden Gate Bridge, der var en fantastisk udsigt over byen deroppe fra, og vi gik ud til midten af broen stille og roligt som Rasmus' højdeskræk nu lige kunne kapere det. Samme dag tog vi til Golden Gate Park, hvor vi brugte en time på at fodre egern, da de kom helt hen og tog mandlerne fra vores hånd. Til sidst kravlede de endda op på os for at få dem. Dette var også en dejlig park, med massere af træer og meget færre mennesker.
- comments