Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg ankom til Adelaide, Australien i går. Jeg kom gennem paskontrollen efter at en dame havde sent mig nogle suspekte blikke og stillet mange unødvendige spørgsmål. "you've been to australia before?" "you intend to work here? you do realize you need a proper visa in order to do so?" "what kind of work do you intend to do?" "where will you be staying ?" "whats your itinerary for the next 24 hours - in case of any visa complications, crime related business or terrorist actions we need to know exactly where you are and be able to reach you." "you dont have a phone number? see that makes you even more interesting (hun kunne lige så godt have sagt suspicious)" osv.
Endelig - da jeg langt om længe var sluppet ud af hendes greb og hun modvilligt havde givet mit pas det nødvendige stempel kom jeg ud til endnu en mand som mente jeg så mistænkelig ud. Hans område var baggagetjek og jeg havde udfyldt mit arrivalcard ved at kryde nej i samtlige 10 spørgsmål vedrørende min baggage og dens indhold. Nej, jeg havde ikke taget kød, frugt, medicin, vandrestøvler eller træ med til australien. Heller ej havde jeg været i kontakt med en gård eller dyr. Jeg havde heller ikke været i Sydamerika eller Sydafrika indenfor de næste 6 dage og jeg led ingen symptomer på en aktuel svineinfluenza. Den lille indermand som stod for baggagetjek synes det virkede underligt at jeg ikke havde nogen af delene og min baggage blev sendt igennem scanneren 2 gange for at være helt sikker. De tog endda mine conversesko ind i laboratoriet for at tjekke dem for jordrester.
Langt om længe blev jeg sluppet igennem Australiens Grænse og da jeg gik igennem døren til lufthavnen stod Caitlin og hendes to veninder Steph og Tess med et kæmpe skilt med mit navn på! Caitlin kom løbende og som en dårlig amerikansk film begyndte vi begge at tude! Det må have været meget underholdende for de omkringstående.
En ubeskrivelig hede ramte mig da vi trådte ud af døren til Adelaide. Pigerne oplyste mig dog om at det "kun" var 34 grader og det var en relativ kold dag. (s***) Vejrudsigten lover mellem 38-48 grader de næste fem dage og det er simpelthen for varmt til at gå på stranden så vi er som regel indenfor for at undgå at blive til omvandrende krebs.
Trafikken i Australien er modsat af Danmark og andre CIVILISERET steder og de kører i venstre side af vejen! Jeg kigger konstant til den "normale" side og går bare over uden at tænke over det fordi der jo er fri bane! Caitlin er heldigvis altid med mig så hun fungerer som en slags førehund indtil videre. Det resulterer også i at jeg gang på gang er ved at dø af skræk når hun kører ud fra en sidevej for der kommer jo biler! Det er bare sådan at de kører i den modsatte bane ....
En anden ting der går mig på og jeg bliver meget mærkelig i mit hoved hver evig eneste gang jeg bevæger mig ind i en butik er Juledekorationer. Jeg kan simpelthen ikke få varmen og julen til at passe sammen og da jeg gik en tur på the plaza idag og små børn sad på julemandens skød mens en kæmpe kø af skrigende unger var linet op med deres opgivende forældre på sidelinjen stod jeg og gloede i 10 minuters tid før jeg accepterede at jeg ikke kunne forstå det. Caitlin og Sheridan snakker konstant om julegaver og Deb vil sætte juletræ op i weekenden som vi skal pynte. Jeg siger bare ja og dazer ind på mit værelse hvor jeg stirrer ind i spejlet og falder om af forundring. Jeg håber snart at jeg kan koble jul og sommer sammen for jeg finder mig selv i en meget underlig tilstand når ordet jul eller synet af en juleting dukker op. Jeg bliver simpelthen helt paf og jeg kan slet ikke genkende den følelse for normalt er jeg god til at indstille mig på de mærkeligste ting, men jul og sommer... no way!
Nyhederne har i dag været spækket med et enkelt emne - nye mulige brande. Australien lider i øjeblikket af tørke og i morgen - på trods af de 43 grader er der lovet tordenvejr sent på eftermiddagen og torden går ikke sammen med tørke. Skoler er blevet lukket midlertidigt og noget af byen er blevet evakueret (vi bor i den "sikre" ende så der er ikke nogen farer her). Ekstra brandmænd er blevet kaldt ind og landmændende arbejder 24 timer i døgnet med hjælp fra frivillige for at nå at høste deres afgrøder før der opstår eventuelle brande.
Det er vanvittigt, fantastisk og på en gang meget overvældene... Velkommen til Australien!
- comments