Profile
Blog
Photos
Videos
Om 12 timer og 55 minutter starter vores rejse. En rejse som har været planlagt i ca to år og som er blevet justeret en million gange. Det er med blandede følelser at jeg skriver bloggen. Dels er det for at i alle skal se at jeg mener det seriøst når jeg siger at jeg vil holde jer opdateret, dels er det for at give tankerne frit løb.
I går holdt vi vores afskedsfest på Sepps og jeg er mere end taknemmelig for at så mange kom og sagde farvel til os - det var meget bekræftende og en enorm lettelse. Det var skønt at se jer for en sidste gang og jeg er enormt glad for hilsnerne i min sorte bog. Dem får jeg brug for når jeg sidder i langbortistan og føler mig ensom. Så ved jeg nemlig at uanset hvad der sker vil der altid være noget fantastisk at komme hjem til!
Jeg oplevede gang på gang at folk kom op til mig og sagde "hvor er det fedt" og "jeg ville ønske jeg var lige så modig som dig". Men der må jeg skuffe jer. Jeg må indrømme at jeg er pisse nervøs for at tage afsted. jeg er så nervøs så mine hænder ryster mens jeg skriver. Jeg er på grådens rand og jeg har været ét stort nervevrag den sidste uge. I dag er virkeligheden gået op for mig - sådan da. Jeg har set mange af jer for sidste gang i meget lang tid og det gør mig meget følelsesladet. Jeg er ved at indse hvad det er jeg er ved at træde ud i og jeg ved at når jeg står op om 8 timer og 30 minutter vil jeg græde som pisket indtil jeg ankommer til Moskva! For så er der ingen vej tilbage!
Den ambivalente følelse jeg sidder med er sikkert sund. Det siger daddy ihvertfald. Det hele handler jo i princippet om valg og jeg har valgt at udleve min drøm om at rejse jorden rundt. En drøm som jeg har haft siden min far gav mig en bagpackertur til Thailand/malaysia i 11 års fødselsdagsgave. Han vækkede eventyrlysten i mig og jeg har endnu ikke været i stand til at tæmme den. Forhåbenligt vil denne tur være med til at give min veludviklet eventyrlyst et massivt fix så jeg kan finde ro herhjemme når jeg engang kommer hjem igen. Og hvornår gør jeg så det er der nok mange der spørger.. Tjaa, det er kun fremtiden der ved det. Jeg Ved det ikke selv. Jeg har sagt til mange af jer at jeg nok stikker hovedet forbi DK til sommer, men igen kommer det an på hvad jeg laver og hvordan jeg har det der hvor jeg befinder mig. Der er også en anden væsentlig faktor, der afgører dette, men den overlader jeg til dels til andre personer.
I morgen går det altså løs og jeg har lige indtaget hvad min far kalder "den sidste nadver". Hvilke ubevidste tanker der ligger bag det begreb tør jeg ikke tænke på. Hele dagen igennem har vi snakket om angst og om hvilke forventninger og hvilken frygt der er forbundet med den forestående tur. Det er klart at jeg har tænkt en masse igennem under hele forløbet og jeg har overvejet en masse ting. Usikkerheden, frygten og savnet står i kontrast til forventningen, spontaniteten og the time of my life. Jeg har valgt det sidste, men det første spøger i kulissen og det er enormt vigtigt. Jeg har paraderne oppe uanset hvor vi er henne og jeg tager mine forholdsregler. Samtidig tager jeg chancer som kan være både gode og onde. Jeg er som i ved enormt spontan og forhåbenligt vil det medføre en masse fede oplevelser, men det kan også gå grueligt galt. Går det galt ser i mig hurtigt igen - går det godt, går der nok lang tid.
Lufthavnen i morgen bliver ligesom på en dårlig amerikansk film. Det bliver meget overvældende og jeg er jo klar over at både Claudia Bjørch, Charlotte Bjørch og PUK KRISTIANSEN i særdeleshed kommer til at føre kapløbet om flest tårer. Det bliver hårdt og jeg glæder mig langt fra. Samtidig skal i vide hvor højt jeg elsker jer og hvor meget pris jeg sætter på at i gider komme og sige farvel til mig.
Jeg forlader Danmark med en underlig følelse og jeg tror ikke jeg er klar over hvad jeg er gået ind til. Det finder jeg uden tvivl ud af når jeg er afsted og jeg er sikker på at jeg får en oplevelse for livet. I skal vide at uanset hvad der sker har i været helt fantastiske og jeg er overvældet over de mange lykønskninger og bekræftigelser jeg har fået med mig! Jeg er stolt over at have de venner og den familie som jeg har og jeg glæder mig til at komme hjem og fortælle jer alt om mine forhåbentlig fantastiske oplevelser.
Min familie sidder og venter på mig med kage, te og fangerne på fortet så jeg vil gå ind og nyde de sidste par timer i deres og tv3's selskab før jeg bevæger mig ud i den store verden.
"Save tonight and fight the break of dawn Come tomorrow tomorrow I'll be gone"
- comments