Profile
Blog
Photos
Videos
Buenos Dias todos!
Saa er vi atter paa tasterne, fordi vi jo ikke fik fortalt om wonderful Mexico sidste gang! Saa here goes:
Vi floej fra Equador til San Jose i Costa Rica og videre til Mexico City, hvilket var nogle uhyre lange flyture da vi begge doejede med snot i hele kraniet! Vi er i dag stadig doeve paa begge oere! Vi ankom til Mexico City (verdens stoerste by!) fredag ved midnat.. Igen fantastisk timing! Vi koerte igennem den menensketomme by, paa naer forlystelsespiger i gennemsigte plateusko, alfonser og hunde, som havde baal i gaden! De to piger fra nord var en smule aengstelige... Men vi ankom i god behold til vores hostel, som var ganske udemaerket, men som havde et mindre (laes STORT!) problem med bed bugs! Vi havde endda betalt ekstra for at faa vores eget rum og lidt privatliv, og det endte i raedselsnaetter i selskab med alverdens kryb.. Og denne gang skal det naevnes at bed bugsene er blevet saa flabede at de gaar efter ansigtet! Vi lignede mest af alt spedalske med roede hunde.. Trine gik denne gang ikke fri og endte som en opsvulmet elefant i sengen, da hun fik allergisk reaktion efter de mange bed bug bid.. Som kirsebaerret paa toppen holdt My sig selv vaagen en hel nat paa grund af hoste - damm you A.C.! Ja - det var en fest! Oven paa den omgang hoppede vi videre til Oaxaca (udtales wahaca for de interesserede)! Skoen by og skoen guidet tur til termiske kilder, det stoerste trae i Syd Amerika (ikke saerlig spandende!), Tekstilfarm, hvor vi saa dem vaeve, en mezcal fabrik - mezcal er lavet af algarve planten ligesom tequila, bare meget staerkere, saa folk blev ganske sjove til smagningen!
Saa havde vi faaet nok af by og traengsel og bad til vorherre om et roligt paradis - og det var lige hvad vi fik! Efter 10 timer i bus ankom vi til Puerto Escondido.. Ved foerste oejekast en lukket turistby da de fleste gostels var til salg, men det var kun for det utraenede oeje! efter anbefaling af en dansk dreng paa hostelet i mexico City, fandt vi vores hostel Buena Onda (god boelge).. Her blev vi taget imod af det soedeste franske, excentriske, surferdude tvillingepar og deres smilende, smukke koner og glade rock and roll-boern! Hostelet laa lige paa stranden - naar vi stod ud af vores cabana stak vi taerne lige ned i det lune sand! Stedet var fyldt med haengekoejer, udendoers koekken og hele moletjavsen, og den berygtede mexicanske pipeline laa lige ude i boelgen blaa forude.. Her brugte vi lynkineser 4 naetter med saltvandshaar, brune ben, knasende sand mellem taenderne og solnedsgangture langs stranden med en corona i haanden.. Men man skulle ikke lade sig snyde af paradiset - for naar moerket faldt paa var stranden befolket af folk der absolut ikke var guds bedste boern! Vi sad en aften 2 meter fra vores hostel og kiggede paa stjerner, da vi saa en fyr fra hostelet ved siden af gaa 5 meter fra os.. Ud af ingenting kom to sorte skikkelser og rullede ham paa godt dansk - formentlig med kniv, da fyren fik meget travlt med at fyre haenderne op i luften. Vi gik heldigvis fri, da de formentlig troede vi var planter, som vi sad der ved siden af de smaa palmer.. Thank God! Der var lidt mere drama i luften, da vi den sidste dag sad 2 meter fra en giga stor kokosnoed der faldt ned fra en af palmerne! Som bekendt doer flere mennesker af nedfaldne kokosnoedder end flystyrt om aaret. Hvis i kan klare mere drama, skal i da ogsaa lige have denne: Paa vej hjem fra at have haevet i ATM i downtown, blev vi forfulgt af to mexi maend (den ene foran, den anden bag os) paa en oede gade i lidt for lang tid.. Der havde vi naer skidt i bukserne! Men endnu en gang var vi foedt ud en heldig stjerne og beloennede os selv bagefter med 700 ml cola til hver paa pizzariet efterfoelgende! Allersidste dramahistorie skal i ikke snydes for.. Den fandt sted da vi skulle med taxa til busstationen. Saa snart vi sate os ind i bilen lugtede der mistaenkeligt meget at hash og sprut og taxamanden slingrede en kende og var til tider helt ovre pa den anden side af de stiblede linjer! Vi endte gudskelov ikke som stakkels Natasja, men ingen trak vejret i det kvarter der var frem til busterminalen!
Vi kan ligesaa godt indroemme at vi ikke lavede en skid mens vi var i Puerto Escondido.. De storste beslutninger vi tog var med menukortet i haanden ved nogle af de mange strandcaféer.. Vi traengte simpelthen bare til ren afslapning med en bog og den elskede Ipod. Vi kom ogsaa til at holde rigtig meget af de foeromtalte skoenne franske ejere, saa det var en tarevaedet afsked.. (ja, de var rent faktisk ogsaa kede af at vi rejste - tro det eller ej! ;) )
Nu er vi lige ankommet til San Christobal de Las Casas med fornyede kraefter og fuldtopladede batterier, dog lidt tunge i hovedet efter ENDNU en ubehagelig natbustur, til at udforske byen.. Vi savner jer og taenker paa jer!
Adieu, ciao, adios, au revoir, auf wiedersehen, good bye - catch ya later !
- comments
Marie For Susan tøser - det er sku da helt vildt hvad i oplever både på den gode og spooky side - GODT at alt går godt og at i trives trods dyr og andet. HYG JER:-)......Vigga er lige kommet hjem fra Koloni i dag.....glad og træt:-)
Frank Det er jo utroligt alt det i fortæller på bloggen. Vi herhjemme må overveje et "afklimatiserings forløb" for jer. En periode hvor i gradvis oplever at oplevelses- og spændingsniveauet gradvis falder. Fortsat god tur !!