Profile
Blog
Photos
Videos
Hu hej vilde dyr! Tiden er floejet med 180 i timen og vi har svedt alt ud om bloggen... Saa her er en opdatering, som til tider er lidt grov i kanten..
Den helt store oplevelse,vi har haft siden sidst har vaeret tiden i Peru, siden vi slap jer i Ica.. Vi kom til den sindssygt smukke by Qusco oppe i Andesbjergene, som ligger 3800 m over havets overflade! Vi har hoejdepiller med hjemmefra og de blev taget som de skulle, og vi regnede med alt var lutter lagkage.. Vi noed de smukke andes markeder, koebte groft sagt hele Perus lager af textiler (rygsaekkene er FYLDT til bristepunktet!), poncho-galskaben ville ingen ende tage! Vi var bjergtagede af de smukke lokale i deres fantastiske farverige klude med en bylt paa ryggen med en baby dinglende og karakteristiske lange sorte fletninger bundet sammen for enden paa ryggen.. Alt koerte som en nysmurt cykelkaede, indtil tredjedagen, hvor den berygtede hoejdesyge satte ind! Vi havde ellers taget piller mod det som vi skulle, men der var ingen kaere mor.. Hoejdesygen kan bedst beskrives saaledes: nogen staar konstant paa dine lunger, saa du simpelthen ikke foeler du kan traekke vejret, gevaldig hovedpine, ingen foelelse i ben og arme og dele af ansigt, svimmelhed, opkast, ondt i maven og andre sjove symptomer. Det der gjorde det endu sjovere, var at vi naeste dag skulle paa vores fysiskkraevende 4dages trekkingtur oppe i hoejlandet. Vi gik i seng og satsede paa alt ville blive godt til den naeste dag, men naeste morgen var det kun intensiveret og My havde ovenikoebet haft diare hele natten! Vi hev os ud af sengen, da vi skulle hentes kl 7:00 paa vores hostel og begge havde samme farve i ansigtet som paa et nyvasket lagen.. Vores kaere guide, Milton, vores driver og personlige kok hentede os i det Milton dagen inden havde erklaeret var en bus, hvilket dog viste sig at vaere en lille personbil. Vi blev mast ind paa bagsaedet med kokken og vi proevede at forklare vores guide, at vi altsaa ikke havde det supergodt, hvortil han svarede at det ingenting gjorde, for han havde masser af coca blade, som hjalp mod alt ting! No problemo! Vi skulle blot tygge paa nogle coca blade, saa ville vi slet ikke maerke at vi var syge, traette og sultne.. (betryggende!) Efter 3 timers benhaard trekking, hvor ingen sagde et ord af frygt for at skulle skide eller kaste op, ankom vi til vores lejr. Det var hos vores hestemand, som havde et lille primitivt stenhus med straatag, hvor vi laa paa hans jord i telte.. Her boede han alene med sine to soenner, da moren var doed, og de var ofte alene hjemme mens faren arbejdede (for rige snotunger som os), de fik kun et maaltid om dagen (suppe), en kop vand, havde en flaske som yndlingslegetoej, havde sandaler paa i frostvejr, og alligevel var de saa glade og smilende. Vores hjerter kunne ikke holde til det, saa vi blev ved med at give den mindste dreng chokolade i smug, og hver gang lignede han en, der havde faaet en pony i julegave! Det skal dessuden ogsaa naevnes at det toilet, som af gode grund, ofte var besoegt af os, blot var et lille blaa skur med tre sider med et hul i jorden, og uden lys, saa om natten var det til tider svaert at ramme hullet!
For at goere en lang historie kort, endte det med at vi maatte aendre i planerne paa anden dagen, fordi My var saa daarlig, at hun ikke kunne spise, og de mange timers trekking i total opadgaaende terraen tog paa kraefter, der bare ikke var der.. Hver gang der var stop fordi diareen traengte sig paa raabte vores kaere guide "Vamos chicas" i et saadan tonefald, at vi i dag faar kuldegysninger ned af ryggen naar nogen siger de ord!
Efter 2 uger i Peru hoppede vi videre til Equador, der er et foholdsvis lille land.. Vi var 6 dage i hovedstaden Quito, der er delt op i den nye og den gamle bydel. Vi boede selvfoelgelig i den nye bydel, som guidebogen lonelyplanet, som vi ikke besidder, kategoriserede som yderst farligt kvarter! Der var en meget skummel vibe i byen og i hovedreglen var vi inde doere naar moerket faldt.. Vi besluttede os for at tage pa en tur til Otavalo markedet, det stoerste marked i latinamerika, og gik ind pa et rejsebureau og bookede det. Da vi gik ud igen med guiden og skulle gaa ti meter over paa den anden side af vejen til bilen, kom to smaa drenge og smaekkede malerier helt op i snotten paa os, som de ville saelge til os. Vi, de gode turister, sagde "No Gracias", men de ville naermest ikke lade My komme ind i bilen.. Saa da vi endelig kom ind, stod mavetasken vidt aaben og kameraet i et farvestraalende pink etui var gone with the wind! Saa super-My hopper ud af bilen, loeber efter de to drenge (cirka 6 aar gamle) og stjaeler kameraet tilbage, som befinder sig nede i den ene drengs vaade bukser (vaad af ukendte aarsager!).. Drengen saa forbloeffet ud - han havde formentlig aldrig proevet at offeret stjal tyvekosterne tilbage, og skaeldte ud paa dansk.. Den lille foraeldreloese purk havde sikkert bare brug for lidt kaerlighed, men ikke i form af et kamera! Niks! Dont mess with these vikings!
Stjaeleviben er forhaabentlig slut nu! Naeste dag ahvde vi endnu en tur - denne gang til mitad del Mundo = jordens midte (aekvatorlinjen, hvis nogen er i tvivl!) Vi var paa et sjovt eksperimentelt museum, hvor noerderne My og Trine proevede de magnetiske kraefter, corioliskraeften og alle de andre unavngivne kraefter af.. My var den eneste paa holdet der formaaede at faa et aeg til at balancere paa et soemhoved, hvilket hun stolt modtog et diplom for til stor gene for de amerikanske turister som var groenne af jalouxi! Europe Rules! Et andet sejt forsoeg gik ud paa at se hvordan vandet roterede ned i aflobsroeret i forskellige retninger. Paa den sydlige halvkugle mod uret, 5 meter vaek paa den nordlige med uret og lige paa den roedmalede aekvatorstreg var der slet ingen virvel! Dessuden proevede vi ogsaa hvordan man har mindre styrke lige paa aekvator og hvordan det er svaert at holde balancen naar man gaar lige.. Vi har faaet at vide at det alt sammen var trick og loejer, men vi er lidt blaaoejede og VIL tro paa at det hele er videnskabeligt bevist.. Vi havde under alle omstaendigheder en dag af dimensioner og ville slet ikke forlade stedet!
Saa var det slut for Equador og Mexico ventede i horisonten! Stay tuned! Las chicas mexicana will be back med mere fra kaktussens land!!
- comments
My og Trine Bonusinfo: Der til sidst, stod der altsaa "slut for Equador".. Computeren maa have troet vi havde vovet os ud i bandeord, eder og forbandelser, hvilket vi jo aldrig kunne finde paa!..
My og Trine Vi proever lige igen: "S-L-U-T for Equador".. Vi vasker vores munde i Ajax !
marie Halleluja tøser - hold kæft hvor i oplever, Mand hvor er jeg imponereret over jer, godt i nede fra højderne igen og godt der ikke blir hundset mere med jer! - Håber i er blevet højdesygen kvit og godt i har hinanden:-)
marie Så først resten af beretningen nu og forstod først det med Slut nu:-), I 2 er eminente til at beskrive jeres oplevelser - fedt at følge med. Og angående My er der kun at sige, at det har jeg altid vidst - hun er sku så sej, har ben i næsen og noget helt særligt:-) HYG jer fortsat - glæder mig til at høre mere:-) hasta la vista chicas.