Mads:

(1/9 2009)

Tirsdag den 1. september. Vækkeuret ringer allerede kl. 2.30, alt i alt blev det til 2½ timers søvn for mig, og væsentlig mindre for Morten, da han skulle køre helt fra Spjald, og derfor havde længere til lufthavnen i Århus.Vi havde begge været meget spændte dagen før, så det resulterede i at vi ikke kunne falde i søvn. Det var derfor meget hårdt at komme af sted, nu her 17 timer efter, er vi da også ekstremt trætte!

Rejsen starter ud med nogle småproblemer, da check-in skrankerne åbenbart ikke kunne finde ud af at få os checket ind hele vejen til Moskva. Det fik en SAS medarbejder dog hurtig ordnet. Efter vi havde taget afsked med vores forældre, var vi godt på vej mod Moskva. Rejsen gik som den skulle, men landingen i Moskva var lidt specielt, da Moskva lufthavns landingsbaner var ret hullede! At komme igennem immigrationen i Rusland var som et helvede, da vi stod i kø, i meget lang tid - Morten blev i hvert fald ret utålmodig! Vi havde bestilt lufthavnstransfer hvilket vi meget tæt på var ved at fortryde, da chaufføren rent ud sagt kørte som en Brian uden kørekort! Men sådan køre man vel i Moskva…

Det var vidst ikke rigtig gået op for hverken jeg, eller Morten, at vi nu står på egne ben de kommende 5 måneder, derfor var vi meget overraskede da vi landende her i Rusland. Vi forstår ingen ting af hvad der står på skiltene, og vi måtte ud og føle os frem. Vi fandt en restaurant hvor vi fik noget aftensmad, og derefter fik vi købt nogle drikkevare til de kommende dage. Nu vil vi se lidt tv, og så går vi nok i seng derefter!

Mads:

(2/9 2009)

Ca. 25 grader og blå himmel, vejret er dejligt her i Moskva. I dag har vi haft en guide som har vist os rundt i byen. Vi har set mange katedraler - og LÆKRE RUSSERE! ;) men derudover har vi også været ude og se det hvide hus, den røde plads osv. osv. desværre er den røde plads lukket, og vi kunne derfor kun se den udefra.

Byen har i dag kun budt på positive overraskelser, det skyldes nok at vi bor på et hotel som ligger et godt stykke udenfor centrum, og derfor virker ret trist. Vores guide fortalte os at det hotel som vi bor på, samt de omkring liggende hoteller har været brugt til atleter ved seneste OL som har været afholdt her i Moskva.

Metroen i Moskva er utrolig flot, men det kan godt være en udfordring at finde ud af hvilken retning man skal tage togene i, da russisk kan være ret svært at tyde. Vi fandt dog ud til den togstation hvor vi skal tage toget fra i morgen, og vi fandt da også hjem. Vi er derfor klar til at komme med på den transsibiriske jernbane.

Morten har desuden fødselsdag i dag, vi har ikke rigtig mulighed for at fejre det i byen, men det bliver nok til en øl senere på dagen.

Morten:

(2/9 2009)

Turen til Moskva var spændende og vores guide Natasja rigtig sød og hjælpsom. Efter vores byrundtur viste hun os metroen og hvilken rute vi skulle tage næste dag. Da hun forlod os ved 14-tiden stod vi pludselig på egne ben midt i Moskva centrum. Centrum viste sig at være utrolig flot, især når man sammenligner med det kvarter hvor vores hotel ligger. Byrundturen gav os begge et andet billede af Rusland og ikke mindst russerne - de var måske slet ikke så fjendtlige igen, som vi forestillede os hjemmefra. Vi har måske mere tilfælles med dem, end vi lige går og aner. Hertil aften skal min 20-års fødselsdag fejres med en kold bajer, måske en Tuborg, som har vist sig at være ganske populær herover i øst. Dertil køber vi nok noget mad og tager med op på hotellet, det er i hvert fald langt billigere end det der fås på hotellet.

Mads:

(3/9 2009)

Så kom dagen hvor vi skulle med den transsibiriske jernbane! I aftes hyggede vi os med et par bajere og spillede Bezzerwizzer, Mortens fødselsdag skulle jo fejres, så han fik lov til at vinde 3 ud af 4 runder ;D (Jeg er nok mere en dårlig taber til at erkende at Morten nok er klogere end mig, men det vil tiden vise når vi har spillet lidt mere) Dagen starter ud med pakning af bagage, da vi allerede skulle checke ud klokken 12. Vi vores tog gik først 21.25 og vi havde derfor meget tid som skulle slås ihjel. De første timer blev brugt på at bestille hostels i Hong Kong og LA samt et mislykket forsøg på at bestille indenrigsfly i Thailand. Efter at have fået ondt i røven af at sidde i hotellets reception, gik vi ud og fik noget at spise. Vi fik også købt nogle drikkevare til den 3 dage lange togtur.

Vi tager metroen ud til stationen hvor toget kører fra, vi var dog stadig ikke helt sikre på at vi var kommet til den rigtige! Da vi sidder og venter på toget, kommer der en ung brite hen til os og beder os om at passe på hans ting, vi var overraskede over at han stolede så meget på fremmede mennesker, men vi faldt i snak med ham da han kom tilbage. Han kunne bekræfte at vi var kommet til den rigtige station, da han selv skulle til Irkutsk.

Jeg var meget spændt på hvordan togene så ud, og hvem vi kom til at dele kupé med, det blev dog en meget positiv overraskelse. Toget virker meget moderne, der er meget rent og flot, og vores nye room mates for de næste 3 dage er et par fra Holland, som virker meget åbne. De var i hvert fald også glade for de skulle dele kupé med os.

Morten:

(3/9 2009)

Så kom den dag både Mads og jeg havde set frem til - vi skulle med toget fra Moskva til Irkutsk - en rejse der ville vare godt 3 dage. Vi forlod tidligt hotellet, men det var begrænset hvad vi kunne lave med alt oppakningen på ryggen - vi fandt derfor en god bænk og slog os ned - tiden blev slået ihjel med et par gode durum's - det bedste mad vi hidtil har fået på rejsen.

Det lykkedes os at komme med metroen hen til togstationen og kom med toget som planlagt. Vi endte i kupé med et par hollændere - hvor førstegangsindtrykket må siges at være meget positivt. De rejser ligesom os også jorden rundt, så vi skal sikkert nok få snakket en hel del. Vi bor på omtrent 3 m⊃2; alle fire, hvilket må siges at være en kæmpe udfordring - alligevel ser jeg frem til at leve livet på togskinnerne det næste lange stykke tid.

Mads:

(4/9 2009)

Første dag på den transsibiriske jernbane er nu snart ovre. Det er meget afslappende at sidde i toget og vide at man ikke skal lave noget de næste mange dage. Landskabet som vi kan se fra kupéen (selvfølgelig) ligner faktisk meget det danske, nogle gange kan togturen derfor godt virke som en tur til Århus. Der er dog et men! Lige så snart vi ser en bygning på turen, bliver vi mindet om at vi faktisk er i Rusland. Bygninger er meget gamle og har de karakteristiske træk som vi også ser i de østeuropæiske lande.

Dagen er ellers gået på at læse, spille yatzy med hollænderne og faktisk ikke så meget andet…

Mads:

(5/7 2009)

Jeg ved snart ikke hvor mange tidszoner vi har krydset, men der er pludselig betydelig forskel i forhold til derhjemme i Danmark. Ingen af os har rigtig styr på tiden - men hvad pokker, vi har masser af tid! Morten og jeg har snakket om at det kunne være rart at kunne få opdateringer hjemmefra om hvordan landskampen imellem Danmark og Portugal ser ud, men nåede hurtigt til den konklusion at det ikke kunne nytte noget da vi ville være nået langt ind på natten her når kampen spilles. Vi vil forsøge at skaffe os nogle informationer om kampen i morgen, der er åbenbart telefonnet herude alligevel!

Igen i dag har vi ikke lavet så meget, vi har læst, spillet mere Bezzerwizzwer (stillingen er nu 5-5!). Vi har 1½ dag i toget endnu, og ingen af os har været i bad siden vi stod på toget! Ret klamt, men sådan er livet på skinnerne vel.

Morten:

(3/9 - 7/9 2009)

Omtrent 4200 kilometer er efterhånden tilbagelagt på skinnerne igennem Rusland. Landskabet har ikke ændret sig særlig meget og de stationer hvor vi gør hold, ligner ligesom landskabet meget hinanden. Den eneste måde vi reelt kan mærke, at vi nærmer os Sibirien og Irkutsk er det køligere klima og at vi hele tiden skal sætte uret en time frem - hvilket faktisk har haft en rimelig negativ indvirkning på søvnrytmen.

Når man sidder og kigger ud af vinduet og spekulerer over hvad man egentlig er i færd med kan man ikke andet end blive fascineret - rejse til den anden ende af jorden i et tog - og rejsen er først lige begyndt.

Livet ombord er noget helt specielt - hver dag kigger en sælger forbi og prøver at prakke os nogle nytteløse souvenirs på - derudover kigger en togstewardesse ind til os med en støvsuger og sørger for der er pænt og rent. Det er svært at forklare, men det bliver nærmest hverdag - også selvom vi "kun" har boet her i 3 dage og 4 nætter indtil videre.

Når det er sagt tror jeg både Mads og jeg glæder os vildt til vores næste stop - Irkutsk. Der er planen, at vi skal bestige et bjerg kaldet Tchersky Peak (2000 m) og derfra nyde synet af Bajkal søen, som eftersigende skulle være verdens dybeste sø - over 1½ km. dyb.

Mads:

(6/9 2009)

Irkutsk, så er vi der snart. Det bliver spændende at komme ud og se noget igen. Jeg var den sidste som faldt i søvn i nat - jeg kunne bare ikke falde i søvn, fik jeg for resten nævnt at jeg er for høj til sengene i toget!? ;) anyways, da jeg vågnede havde jeg fået en stilling fra kampen imellem Danmark og Portugal. 1-1 YES! (tak Mie!).

Dagen har været forholdsvis kort. Vi har læst lidt mere i dag, men ellers har vi skulle pakke sammen. Hollænderne opholder sig ved nogle andre hollænder, så vi har kupéen for os selv. Det var lidt rart da vi så havde lidt mere plads til at pakke i.

Jeg vil nu gå i seng, og jeg ser frem til 4 dage i irtkusk som byder på 60 km. Trekking og en tur forbi Bailkal søen som er verdens største ferskvands sø.

Morten:

(7/9 - 10/9 2009)

Toget standser som planlagt i Irkutsk - hvor vi bliver mødt af vores guide. Han hedder Dmitry og er maks. 1,65 høj, dranker og kæderyger. Han henviser os til et skummelt sted, hvor vi kan tage et bad, mens han finder det udstyr vi skal have med på ekspeditionen til Tchersky Peak. Jeg hoppede som den første ind i badet, mens Mads tålmodigt ventede - det var bare en skam der ikke var mere varmt vand til ham.

Efter et par timer kommer Dmitry tilbage med alt udstyret og vi haster alle tre ud til et lokalt tog, som vi kørte med de næste 3½ time. På første dagen gik vi omkring 15 km.op ad bjerget - efter et par timer gør vi stop og Dmitry starter et bål og laver en overraskende god suppe - hvis man tager hans redskaber i betragtning. Efterhånden som tiden går, bliver vi begge overbevist om, at vores guide Dmitry er en blanding af Crocodile Dundee og en alkoholiker - han kan tænde et bål med et stykke bark og går altid og gnaver i en grankogle - derudover fortalte han mange historier om hvad han havde oplevet i skoven de sidste mange år.

Da vi nåede et godt sted at slå lejr og det var ved at blive mørkt fik vi aftensmad og 2 glas vodka hver, som vel svare til 2-3 shots - altså hvert glas. Sådan siger man lige 'hej' til hinanden i Rusland forklarede han - men da vi takkede nej til mere, drak han selv resten af flasken og vi gik i seng til en syngende/fuld guide. Den nat sov vi 14 timer.

Næste dag gik turen til en vejrstation godt 3 km. væk - det skal dog siges at terrænet var næsten umuligt og flere steder klatrede vi nærmest op af store sten og krydsede floder med 15-20 kg. oppakning på ryggen. Vi var begge udhvilede, men alligevel var det en rigtig hård tur, som tog os 3-4 timer. Da vi nåede vejrstationen kl. 16:00 forløb resten af dagen med at slappe af og finde os tilrette i en lille hytte.

Den aften kunne ingen af os sove og det endte med, at vi alle sad og delte en flaske vodka, mens vi snakkede om Rusland kontra Danmark - Dmitry fortalte ivrigt, men vi var nok begge klar over, at meget af det han sagde ikke altid var lige rigtigt.

Jo mere vi lærte Dmitry at kende jo mere sjofel og underlig blev han - han var nærmest stolt da han fortalte om dengang han drak 24 øl om dagen. Desuden havde hans kæreste lige fortalt ham, at hun var gravid - trods det var han i tvivl om hvorvidt det var hende han ville giftes med og opstod der chancen for noget nyt ville han ikke tøve - det var for os lidt underligt. Desuden fortalte han om dengang han var på vores alder - "Crazy times - f***ing like a rabbit you know" og sådan blev det ved. Han var nu fin nok også selvom hverken Mads eller jeg forstod nogle af hans jokes.

På tredje dagen besteg vi Tchersky Peak - det var en hård tur og vejret var langt fra med os. Vi kunne ikke se Bajkal søen og vi blev alle gennemblødte og kolde. For at komme ud til Tchersky Peak skulle vi klatre på klippevægge uden line og anden sikkerhed - det var ikke altid lige sjovt, men det lykkedes os at komme frem - som Dmitry sagde "Hiking = Climbing".

På fjerde dagen skulle vi ned fra bjerget igen og nå et tog kl. 18:45 - der var bare et problem - det havde sneet om natten og der var faldet omkring 10-15 centimeter. Vi blev enige om sådan noget kun kan forekomme i Sibirien, da det havde været solskin og op til 20 grader dagen før.

Turen ned af gik fint - men vi så begge frem til en ordentlig seng at sove i. Da vi kom helt tilbage til Irkutsk blev vi hentet af Dmitrys kollegaer og kørt til privat indkvartering. Vi var spændt på at se hvilken familie vi skulle bo ved - det var dog meget positivt og vi fik en nøgle, så vi kunne låse os ud og ind dagen efter.

Fjerde dagen var desværre også den dag hvor Mads fik beskeden om hans bedstemors død - det resulterede i lang tids planlægning og diskussion - han skulle selvfølgelig tilbage til Danmark til begravelse, men hvorvidt jeg skulle med og forsikringen dækkede var en større videnskab. Jeg blev enig med mig selv om, at rejse videre til Mongoliet på egen hånd - meningen er så, at jeg venter på Mads der. Mads blev hentet omkring kl. 5 natten til d. 11/9 og kørt til lufthavnen - da han var taget af sted blev der pludselig meget stille - det var nok først der det gik op for mig, at jeg var ved en russisk familie i centrum af Irkutsk.

Morten:

(11/9 2009)

Mads tog af sted kl. 5 i nat - efter han tog af sted lagde jeg længe og spekulerede over de næste 5 dage - det vil uden tvivl blive en udfordring at rejse på egen hånd, men tanken om at Mads skulle flyve med Aeroflot fra Irkutsk til Moskva var næsten værre. Det lykkedes mig at falde i søvn igen og jeg sov rigtig længe - da jeg langt om længe stod op stod morgenmaden allerede serveret ude på køkkenbordet - det viste sig familien var taget på arbejde. Aldrig i mit liv har jeg fået så god morgenmad - salat, æg, kødbolle, pølse, juice, te, yoghurt, brød og kage. Det var helt vildt.

Kl. 20:50 kom Dmitry (vores guide fra den tidligere tur) og hentede mig - han kørte mig til toget og viste mig hvilket tog jeg skulle med. Denne gang skulle jeg dele kupe med et par fra Schweis - det kunne da have været værre. Men det var sådan et rigtig "romantikker" par - Manden tegnede billeder og de hørte klassisk musik - men whatever, så kan jeg da være i fred ;)

Morten:

(12/9 2009)

En træls dag kan man sige - paskontrollen for at komme ud af Rusland varede fra kl 12:00 til 18:00 - I mellemtiden havde vi fået selskab fra tre mongoler i kupeen og vi sad temmelig klemt. Ikke nok med det skulle jeg udlevere mit pas til en russisk paskontrollør og han kom først tilbage med det 5 timer senere - det var lidt nervepirrende. Inden vi kørte over grænsen til Mongoliet gennemtjekkede det russiske politi vores bagage og lige nu er jeg temmelig lettet over de ikke fandt den flaske vodka jeg havde i tasken - den havde jeg nemlig i forvirringen glemt at deklære. Da vi forlod Rusland 6 mand i en 4 personers kupe og krydsede grænsen til Mongoliet så man straks en forandring i landskabet - det var helt vildt.

Den Mongolske paskontrol var halvt så slem som den russiske - vi holdte der i godt 3 timer. De gjorde nøjagtig det samme som russerne - gennemtjekkede kupeen. Stationen efter stod mongolerne heldigvis af - og jeg kunne sove efter en dag, hvor man intet har kunnet lave …