Profile
Blog
Photos
Videos
I dag d. 11.11.2011 er International Planking Day, og det skulle selvfølgelig markeres på finurlig vis. Derfor kørte vi op til toppen af det højeste bjerg på øen, hvor den flotteste udsigt udover Auckland var at finde. På toppen var der militærbunkere og kanoner fra 2. verdenskrig. Stedet er efterfølgende lavet om til en park, og bunkerne er blevet malet røde med hvide prikker så de lignede fluesvampe, altså det perfekte spot til at planke.
Efter at have vist vores skills for planking tog vi hjem til Adams forældres hus, som har den mest fantastiske havudsigt. Vi fandt nogle kajakker i garagen, og tog en sejltur på søen. Vandsport er en stor del af kulturen på øen, og skolerne praktiserer sejlads selv i de små klasser.
Næste punkt på dagsordenen var golf fra terrassen, så i bedste Entourage-stil fik vi slået nogle gode (og mindre gode) slag med driveren.
Inden vi skulle hjem for at gøre os klar til en tur i byen, tog vi forbi svømmehallen for at spille waterpolo med Adams hold. Reglerne i waterpolo er simple: Efter de fire halvlege er færdigspillet skal du have scoret et mål mere end modstanderholdet, så har du vundet. How simple is that?!
Efter at have fået forklaret grundreglerne var vi klar til at spille. Flere af spillerne har været på landsholdet, så jeg prøvede at følge med på bedste vis. Kampene gik godt og jeg fik tilmed scoret på Adam, så håneretten er min indtil videre :-)
Mørket var faldet på i gaderne så vi spiste aftensmad, og tog derpå ud for at opleve Auckland By Night. Vi mødtes med to af Tharwas veninder ved navn Nicole og Amy på en hyggelig Irish Bar. Jeg blev introduceret til 'Lemon, Lime and Bitters' en populær drink i New Zealand. Efter at have fået et par drinks, tog vi videre på Mac's, en rigtig cool bar beliggende i midten af byen, hvor der blev sunget og danset natten igennem.
Alt i alt en rigtig god dag!
- comments
Julie Hauglund Hvor lyder det bare fantastisk, så meget i får oplevet. Super hyggelig dag. :)