Profile
Blog
Photos
Videos
Vi startede dagen ud med at kører ud til Takapuna Grammar, som er den High School min ven Adam tidligere har gået på. Mens vi gik rundt og så på forholdene på skolen, fortalte Adam om hvordan skolesystemet er bygget op på New Zealand. Der er flere ting som adskiller sig fra folkeskolerne i Danmark. Eleverne skal bære skoleuniform gennem hele deres skolegang i Primary School, 5-10 årige elever, samt i Middle School, 10-12 årige elever.
De samme regler gør sig gældende på High School, 12-18 årige elever, dog med den ene undtagelse, at eleverne kan klæde sig som de vil det sidste år på High School! Mange af skolerne i NZ rummer i omegnen af 4000 elever, hvilket er langt fra samme størrelsesorden jeg oplever på min skole hjemme i Danmark. Det kan jeg også kun være tilfreds med, især hvis man som vikar skal have en mulighed for at huske alle navnene på eleverne.. Udover størrelsen på skolen er eleverne desuden kønsopdelte indtil de starter på College.
Efter skolebesøget tog vi på Takapuna Beach for at solbade i et par timer. Ozonlaget i New Zealand er ikke-eksisterende og derfor var man nød til at være ekstra opmærksom på solen. Der blev spillet bold og lavet saltoer på stranden og så var det ellers tid til noget frokost.
Efter middag kørte vi til byen Piha, som ligger i den vestlige del af Auckland, for at løbe en tur i skoven. Vi havde fundet en masse forskellige ruter på nettet, og besluttede os for at løbe Home Track som havde en distance på 7,6 kilometer. Køreturen dertil tog omkring en time, og vejen derud gav en flot udsigt over området. Naturen i dette område var virkelig frodig, så med løbeskoene på gik turen gennem skoven og ud til stranden som lå for enden af ruten. Efter at have fået vejret løb vi tilbage til bilen og kørte hjem til huset for at slappe af, inden vi senere samme aften skulle mødes med familien i Danmark på Skype. På trods af en tidsforskel på 12 timer mellem Danmark og New Zealand, lykkedes det at komme på Skype og få talt med familien igen, hvilket var great!
- comments