Profile
Blog
Photos
Videos
Første weekend i Hollywood. Jeg startede med at spise morgenmad i loungen, hvorfra man havde udsigt til dagligdagen som udspillede sig på Walk of Fame. Mens jeg spiste færdig, kom jeg i snak med to tyske gutter, Tobias og Benjamin, som fortalte om hvad der havde bragt dem til Hollywood. De var ankommet tidligere på dagen, og var blevet inviteret til LA gennem deres musik. De var musikere og havde indspillet en musikvideo sammen, som var blevet nomineret til en pris. De skulle senere samme aften til reception nede på Sunset Boulevard og se deres musikvideo få debut på den internationale scene.
Efter at have ønsket dem held og lykke, gik jeg ned på vejen, og tog bussen mod Santa Monica. Udover Hollywood er byen også kendt for deres strande, og i særdeleshed for Santa Monica og Venice Beach. Efter tre kvarter steg jeg af bussen, og var nu ankommet til Santa Monica. Det her er indbegrebet af Californien, tænkte jeg. De store palmetræer placeret snorlige langs promenaden, de hyggelige gågader med cafeer og tøjbutikker, samt selve stranden med de karakteristiske livreder-huse, beliggende kun et basketball-kast fra selve hovedvejen. Der var kun få mennesker på stranden, og det til trods for at vejret var fint og der var en unormalt højt antal af bikinimodeller som blev fotograferet denne dag.. En af Santa Monica kendte attraktioner er forlystelsesparken, som ligger på molen ud for stranden. Her er antallet af børn temmelig højt, og det samme gjorde sig gældende, da jeg gik hundrede meter videre ned langs stranden til Muscle Beach. Navnet stammer helt tilbage til 1930'erne, hvor der blev afholdt gymnastik-konkurrencer på dette sted. Der blev desuden placeret en platform med styrketræningsudstyr, som hurtigt blev et populært sted for bodybuildere at træne. Senere er stedet blevet verdenskendt da personligheder som Arnold Schwarzenegger og Hulk Hogan, har benyttet sig af stedet til diverse tv-indslag og film. At træne sådan et sted var en stor motivationsfaktor i sig selv og det mindede mig om min daglige træning på Arpoador i Rio de Janeiro. Efter det havde lykkedes mig at komme gennem ringene, som krævede både koordination og udholdenhed, gik jeg videre ned langs promenaden til Venice Beach.
Venice er det ultimative skater-paradis! Nogle af verdens bedste skatere holdere til her, og man skal ikke undre sig over at se dem på skærmen til X-Games, når der bliver dystet om guld i diverse street-discipliner. Der blev skatet på kryds og tværs, og jeg må indrømme at nogle af de tricks, der blev vist denne dag, havde jeg ikke troet fysisk mulige. Med så mange dygtige skatere samlet på et sted, skal der arbejdets for sagen, hvis man vil være den bedste.
It's all about a street attitude of mind.
- comments