Flyveturen fra Saint Martin gik som planlagt, lige i tråd med alle de forrige flyvninger jeg havde været igennem. Fantastisk og utroligt, når jeg tænker tilbage på hvor mange flyvninger jeg har været igennem indtil nu. Efter en mellemlanding i Charlotte Airport, landede jeg i Los Angeles denne sene solrige eftermiddag. Lufthavnen i LA havde jeg lært at kende en gang tidligere, da jeg rejste fra Sydney til Rio de Janeiro, og derfor havde en maraton-flyvning på hele 36 timer. Men lufthavnen virkede også bekendt at en anden årsag, indtil det slog mig at filmen 'Friends with Benefits' blev optaget på selv samme sted. Dette scenarie skulle gentage sig op til flere gange under mit ophold i Tinseltown. For ligesom Rio de Janeiro er hovedstaden for fodbold, er Los Angeles filmverdens pendant, kendt som verdens største filmindustri.
Jeg fandt min kuffert på samlebåndet, og sammen med fem andre backpackere, som også lige var landet med samme fly, bestilte vi en blå taxa, som skulle kører os til hver vores hostel. Efter vores taxichauffør haltende på det ene ben, havde fået slæbt kufferterne ind i bagagerummet, begyndte vi i godt humør at køre ind ad motorvejen. Vores chauffør, ved navn Bill, havde levet i Los Angeles de sidste 40 år, og havde med egne øjne oplevet, hvordan byen var ekspanderet og blevet til verdens film mekka. Bill fortalte desuden at der var to ting man altid kunne være sikker på med LA. Solen skinnede altid, og der var altid trafik.. Selvom vi denne aften havde relativ nemt ved at komme igennem trafikken, var tendensen ikke til at tage fejl af, og det stod mig klart, at man ikke ville have lyst til at gå rundt i LA, der var afstandene simpelthen for alt store. Men ifølge Bill var der en ganske simpel grund til dette, indbyggerne i LA er ligesom gazeller, de elsker store landområder, fortalte han med ironi i stemmen.
'Downtown Hollywood' siger Bill pludselig i højtaleren, og efter at have sagt farvel til resten af backpackerne i Taxaen, træder jeg direkte ud på en oplyst Walk of Fame. At gå ned på en kridthvid sandstrand i Caribien om morgenen, for så at stå i Hollywood samme aften, står for mig som et højdepunkt på min rejse. Jeg så stjerner, bogstavlig talt. Privilegeret, lykkelig og sulten, ville have beskrevet mig meget godt i dette øjeblik. Mens jeg kigger på de endeløse rækker af stjerner, går det pludselig op for mig at taxaen allerede er kørt, og jeg står ude midt på vejen... Jeg samler hurtigt mine ting op og går over til hoveddøren til mit hostel. Jeg skal bo midt på Hollywood Walk of Fame! Hell Yeah!