Profile
Blog
Photos
Videos
Denne aften sad jeg i træningsshorts og Nike t-shirt på tribunen og surfede på nettet, da jeg netop havde færdiggjort dagens træning. Imens jeg sad der og kiggede på Nikes nyeste kollektion af fodboldstøvler, og nok må siges at være inde i mine egen lille verden, kommer klubben supervisor ved navn Gaspard glad forbi. Han fortæller mig at inden for de næste 10 minutter ville Luan Santana, som er en kendt, ung brasiliansk sanger, lande på stadion med sin helikopter. Han skulle denne aften holde koncert på plænen ved Quinta da Boa Vista, hvor præsidentpalæet også er at finde, og havde derfor brug for en hjælpende hånd.
Ud over supervisor i klubben er Gaspard også tjenestemand, og desuden super cool! Derfor var det hans opgave at eskortere Luan Santana fra sin helikopter til scenen ved Quinta da Boa Vista med blåt blik og sirener, og med på bagsædet, oplevede jeg på nært hold det som må betegnes som 'Life of a rockstar'.
Efter mission 'Arrival on location on time' var fuldført og Luan Santana var klar til at gå på scenen, fik jeg VIP armbånd og gik sammen med Gaspard ind i loungen, hvor folk allerede var i fuld gang med at nippe til deres cocktails. Det bedste ved VIP Lounges er uden tvivl den gratis mad, og det benyttede mig til fulde af denne aften! Efter at have taget for mig af retterne i loungen, tog jeg trappen ned til de andre, så vi stod lige foran scenen, da Luan Santana få minutter efter startede, hvad der skulle vise sig at være, et fantastisk show. Jeg havde et par måneder tidligere været til koncerten Sorisso Marotto med mine holdkammerater på samme sted for at se Gustavo Lima optræde. Begge gange var pladsen yderst velbesøgt, og det med god grund!
Søndag plejer at blive brugt til at se fodbold, og denne hviledag var ingen undtagelse. I Brasilien ser man ikke folk skifte fodboldklub, som de skifter underbukser. Her bliver man født ind i traditioner om at elske og repræsenterer sin klub i medgang og modgang. Min kæreste Lorenas familie er ingen undtagelse. De er alle stolte Fluminense-fans og ser størstedelen at deres kampe på stadion. Dette år må siges at være Fluminenses år og Rio-klubben er stadig med i kampen om at sikre sig 4 titler i årets tuneringer.
Vi kørte sammen fra Recreio til stadionet Engenhão denne søndag eftermiddag, for at se pokalfinalen mellem Fluminense og Botafogo. Sammen med hele Lorenas familie fandt vi nogle perfekte pladser på øvrig tribune, og med solnedgangen i horisonten var kampen klar til at gå i gang. Botafogo kom foran efter små 20 minutter, men før pausefløjtet udlignede Fluminense til 1-1, på et fantastisk 'bicicleta' (saksespark) mål af Rafael Sóbis. Anden halvleg stod der Fluminense på det hele og opgøret endte 4-1 til Fluminense, som dermed stå rigtig stærkt til næste uges returopgør, som min søster, Amalie, med garanti skal med ind og se, når hun ankommer til Rio på fredag.
Fantastisk afslutning på en fantastisk weekend her i det brasilianske! Over and out!
- comments