Profile
Blog
Photos
Videos
I dag blev det brasilianske karneval med tilnavnet verdens største fest skudt i gang, hvilket næppe kan komme som nogen overraskelse for beboerne i Rio, idet samtlige tv-udsendelser og aviser har ladet op til denne begivenhed de seneste to uger.
Min oprindelige plan var at tage til Salvador og opleve karnevallet, men jeg var ikke sen til at annullere min flybillet, da jeg blev bekendt med politistrejken nordpå. Politiets indsats i gaderne er altafgørende for at en begivenhed som det brasilianske karneval kan gennemføres med et minimum af problemer. For få dage siden stod de så slemt til i Salvador at de danske myndigheder helt frarådede turister at tage nordpå, hvor den optrappede situation allerede havde kostet de første mennesker livet. I Rio forløb strejken fredeligt og blev i dag afblæst, lige tids nok til at folk kan nyde karnevallet uden at frygte for livet.
Denne morgen gik jeg fra mit hostel på Copacabana til metrostationen Siquera Campos, for at tage toget til træning i São Cristóvão. På vejen derhen fik jeg det første indtryk af hvorledes karnevallet var i gang med at indtage Rio. Med undtagelse af nogle ganske få butikker, ville alt være lukket mens karnevallet stod på. Stilstand ville det imidlertid være synd at kalde metroen som var proppet til bristepunktet med mennesker i kreative udklædninger, på vej til en nye blocos rundt omkring i Rio.
Officielt varer karnevallet i fem dage, men uofficielt er der nærmere tale om en måned. Rio er primært kendt som stedet hvor sambaskolerne konkurrere om hæderen i Sambódromo foran titusindvis af sambaglade tilskuere. Mange mener imidlertid at man oplever det rigtige karneval i Salvador, hvor man kan deltage i diverse optog, de såkaldte blocos, rundt omkring i byen.
Dette har Rio taget til eftertanke, hvilket betyder at hundredevis blocos bliver afholdt i gaderne rundt omkring i Rio fra morgen til aften. Især en bloco er yderst populær. I Flamingo bliver der for andet år i træk afholdt en bloco som har Beatles som tema. Sambarytmer blandet med velkendte sange som 'All you need is love' trækker mange mennesker til denne dag. Los Blocos er relativt nyt at opleve i Rio, men er et af de tiltag som skal gøre Rio endnu mere attraktiv som karnevalsdestination.
Efter endt træning tog jeg med nogle venner til Ipanema og Leblon for at opleve karnevalsstemningen som fyldte luften med samba, smil og glæde. Vi deltog først i en bloco som startede nær metrostationen i Ipanema og gik derfra gennem gaderne hele vejen ned til strandpromenaden, hvor en ny bloco var i gang med at starte - Denne gang langs stranden til Leblon.
Aftenen sluttede af med at opleve Grande Rio optræde i Sambódromo, og selvom jeg i januar havde oplevet de tekniske øvelser var dette show endnu mere imponerende og storslået. Sambaskolernes 3.000 deltagere samt deres enorme karavaner, hvor kun fantasien sætter grænser, udgør et helt igennem fantastisk show som bliver båret frem af skolerne trofaste fans!
Jeg havde mødt en pige ved navn Mell som dansede for sambaskolen Manguera og jeg håbede derfor at de ville løbe med titlen, men det blev til gengæld en anden sambaskole ved navn Unitos da Tijuca som løb med hæderen ved dette års karneval.
Efter at have oplevet førstedagen af karnevallet, er der et spørgsmål der trænger sig på, hvorfor kan hver dag ikke være ligesom det brasilianske karneval?
- comments