Profile
Blog
Photos
Videos
En ting var sikkert og vist, der var bestemt ikke all-inclusive på Mellow Yellow! Det tog jeg derfor konsekvensen af denne morgen og flyttet til hostellet Walk on the Beach som ligeledes er beliggende på Copacabana. Hostellet er danskejet af jyden Ole, og har en hyggelig atmosfære og et godt backpackermiljø, med rejsende fra USA, Argentina og Danmark.
I Rio de Janeiro er søndag afsat til at tage på stranden. Sådan er det for samtlige af Rio's indbyggere, så efter check-in tog jeg til Ipanema med en flok piger og et par drenge fra Chile, som jeg havde lært at kende på mit tidligere hostel. De er alle studerende på universitetet i deres hjemland og havde tidligere på deres ferie besøgt Morro de São Paulo, som jeg om nogle uger selv tager gensyn med. Brasilianerne er udemennesker og elsker at tage på stranden for at nyde solens stråler. I selvskab med resten Rio's befolkning (det føltes det i hvert fald som) dyrkede vi de typiske strandsport-discipliner i form af strandfodbold, slagline, beachvolley og svømning. Mulighederne er mange, og den eneste grund for brasilianerne til at være indenfor er for at sove. Efter at have været på stranden nogle timer besøgte vi søndagsmarked i Ipanema som altid er yderst populært og velbesøgt. Her er der mulighed for at købe jordbær og honningmeloner til billige penge, som vi benyttede os af til fulde.
#HvisderfindesparadispåjordenerIpanemasvaret
- comments