Profile
Blog
Photos
Videos
Har brugt nogle timer idag på at finde en egnet tagbagebærer og nogle nye dæk - som ofte her i Kina, er det ikke ubetinget en succes at finde lidt specielle ting - mest fordi, man ikke ved hvor man skal lede. Til GW Hover bilen findes der faktisk ingen anvendelig tagbagebærer. Men det lykkedes et værksted/udstyrsforretning til 4x4, at finde et firma, som ville kunne lave noget brugeligt i aluminium - om et par dage skulle der komme en tagbagebære specialist til byen og så skal han komme op med en løsning... lyder jo meget godt, men jeg er nu før blevet slemt skuffet her i landet.. så vi ser lige hvad der sker i sagen.
Endelig lykkedes det også, at finde nogle brugelige ørkendæk i størrelsen 245/75 x 16- de er blevet bestilt og skal monteres sidst på ugen.
Jeg har et lille problem med min ene triptæller på motorcyklen - den viser for meget i forhold til den anden.... må vist hellere tjekke en distance med GPS'en og se om den evt. kan kalibreres.
De sidste reservedele fra Tyskland en igen blevet forsinket... det begynder snart at snerpe til - jeg har en del arbejde, at gøre når tingene dukker op: montere nye dæk - moussen er i tysklandspakken, sammen med sidestøtteben, køleblæser m.m.
Absolut sidste tilmelding til Rallyet er den 10. april, så jeg må vist hellere se om jeg kan vride armen om på Yang og måske få ham til at deltage.....han deltog jo sidste år og defor vil jeg gerne have ham på "holdet" - han må kunne lidt triks og fiduser omkring den praktiske afvikling. Nu er vi jo i Kina og tingene kan godt foregå lidt "anderledes" end forventet...he,he
- comments