Torben Vester
En ørken - en motorcykel og en morfar.....
Her vil I kunne følge min forberedelse og deltagelse i Around Taklikamakan Desert Rally 2008 - et 5000 km langt rally som foregår i verdens anden største sandørken - en "grusgrav" på størrelse med Tyskland. Taklimakan ørkenen er beliggende i Xinjang provinsen i Kina's nordvestlige del - syd for Mongoliet, nord for Tibet og med vest med grænse til bla. Kazakhstan, Kyrgistan, Tajikistan og Afghanistan.
Oprindeligt var det planen, at lave et lille team og finde sponsorer, som ville give support til Sun Village - et børnehjem, som tager sig af kinesiske børn, hvis forældre er havnet i fængsel - ofte har den ene ægtefælle dræbt den anden og børnene står derfor på gaden, hvis ikke familien har overskud eller midler til at tage sig af dem.
Desværre kom udmeldingen fra de kinesiske arrangører så sent, at det var umuligt at stable sponsor aftaler på benene. Arrangørene brugte lang tid på, at diskutere om rally'et skulle afholdes før eller efter OL - eller helt aflyses i år.
Endelig kom udmeldingen: Rally'et afholdes i 2008 fra den 1. maj og frem til den 12. maj. Det er i år fjerde gang, at denne event afholdes og løbet bliver kaldt for: Asiens Dakar Rally.
Jeg fik samlet en lille gruppe motorcykel tosser, som ville deltage og et lille team var ved at tage sin form - i alt 4 udlændinge og en kineser - Yang - som deltog sidste år. Yang brækkede nakken i sidste års rally, men er klar igen..... jeg brugte lang tid på at overbevise hans kone om, at vi ikke ville sætte liv og lemmer på spil.
Nu her 3 uger før start, må jeg konstatere, at deltagerne er faldet fra en efter en - jeg, morfar står nu alene tilbage med opgaven, at køre landskamp med kineserne. Ene dansker mod ca. 70 kinesere på motorcykel - jeg har besluttet, at give dem kamp til stregen.... trods min fremskredne alder, ingen rally erfaring, manglende kondition og uden mulighed for at kommunikere med arrangører eller deltagere. Ja, sørme lidt af en opgave - men jeg vil gå frisk til opgaven og vil helt sikkert få en kæmpe oplevelse - god som dårlig...he,he
Jeg vil deltage på min KTM 625 SXC - som det faktisk lykkedes mig at få ind i Kina. KTM'en er blevet ombygget med en masse nødvendigt udstyr og de sidste stumper er lige nu på vej fra Tyskland. Der er bl.a lavet disse ændringen af motorcyklen: 30 liters tank, vacum benzin pumpe, højere sæde, styrforhøjere, bredere fodhvilere, Michelin Desert dæk og mousse (punkterfri "skum slanger"), roadbook holder, ICO tripmaster, Garmin GPS og en masse andet, som forhåbent gør det muligt at gennemføre strabasserne uden de store tekniske problemer. Der en indkøbt en reservedels pakke, som kommer i en af service bilerne på turen. Det vil deltage to service/følgebiler på ruten - Søren Lütgen i hans voldsomme Range Rover 4x4 og vores GW Hover 4x4. Vores bil vil blive kørt af en af vores kinesiske venner - "Flemming" - som også kan køre den tilbage til Beijing, hvis morfar skulle blive skadet.....
Rally'et starter den 1. maj i Urumqi og motorcyklen skal afsendes med tog fra Beijing senest den 20. april - for teknisk kontrol inden start. Vi forventer, at køre fra Beijing den 26. april - to biler og 5 personer. Vi har omkring 3700 km til Urumqi og vil forsøge at skyde genvej gennem Gobi ørkenen - efter sigende er der noget der ligner en vej, som går vestpå, syd for grænsen til Mongloiet. Inden afgang skal jeg lige have fundet og moneret en stabil tagbagebærer og nogle dæk med lidt grovere mønster. Det er svært at vurdere, hvilke udfordringer vi vil møde på turen, men vi forsøget, at forberede os bedst muligt - og så ellers bare løse problemerne/udfordringerne når de opstår - og det gør de jo nok....:-)
Ja, det er noget af et projekt - faktrisk slet ikke noget for en gammel morfar - og det er vel nok præcis derfor jeg gør det.... og så fordi, at jeg ikke ved hvad der møder os....
Husk: Erfaring er noget du får - lige efter, at du har haft brug for det....
Vi vil forsøge, løbende under turen at opdatere med nyheder - vi kan sende sms'er direkte ind på denne side. Kig ind regelmæssigt, hvis du vil følge med i vores tur.
Kom lige til at tænke på filmtitlen: Ud og køre med de skøre..........