Bijanbari torsdag d. 24. marts 2011

Så er det vist ved at være tid til lidt skriveri herinde igen, nu er det for alvor blevet hverdag herude. Dagene minder mere og mere om hinanden, og jeg er kommet ind i en ganske god rytme. Tidligt op hver morgen omkring halv seks-seks, dagen starter enten med en lille løbetur eller et slag badminton med børnene, herefter står den på yoga. Selvom vi alle er lidt stive i kroppen, så tidligt om morgenen lykkedes de fleste af øvelserne, og jeg synes efterhånden også jeg kan mærke at jeg er blevet bare en lille smule mere smidig i leddene. Nu har vi faktisk snart haft den sidste yogatime med lærer på, så nu skal vi til selv at holde os i ørerne og få øvet os på øvelserne.

Udover yoga og gåture bruger jeg stadig en del af hverdagen på undervisningen på skolen. Vi er nu gået i krig med noget engelsk grammatik, de meget simple ting om artikler og navneord, men de forstår det ikke helt, og det kan stadig godt være ret anstrengende at skulle holde styr på alle de ukoncentrerede børn, der har mere travlt med at lege med klistremærker og irritere hinanden end om hvad der foregår på tavlen. Vi skiftes til at undervise, så det er heldigvis ikke hver eneste dag man skal være 100 % på. Om eftermiddagen kommer de sponsorerede børn, og får ekstra undervisning af os, lige nu hjælper vi dem med at læse til eksamen, så den står på udenadslære. Det er faktisk sådan det meste af deres undervisning går ud på, det er ret tankevækkende børnene aner ikke hvad det er de sidder og læser højt for sig selv. Men sådan er det bare hernede og prøver på at acceptere det for børnene er ikke super interesserede i at få det uddybet, det består de jo ikke eksamenen af.

Når det ikke er hverdag har vi nok at se til. Denne weekend har vi brugt på at holde en "børnenes dag", med skattejagt, picnic og dans efterfølgende. Vi havde brugt hele ugen med forberedelser til dagen, vi havde lavet tre poster med forskellige aktiviteter rundt omkring i byen, skattekort de skulle følge og klædt os ud som pirater. Desuden havde vi lavet kartoffelburgere til dem til vores picnic som blev holdt nede foran Trekkers Hut. Det var en succes og børnene synes det var rigtig skæg. Om søndagen gik det endnu vildere for sig, der fejrede vi "Holi" - også kaldet farvefestival. Vi havde iklædt os hvid t-shirt og gammel tøj, samt smurt os ind i babyolie fra top til tå, så vi bedre kunne få farven af efterfølgende. Og det var da også en nødvendighed. Vi fik noget farvet pulver i en pose, og et par flasker med vand og begav os ned i byen, med vores ammunition, men da vi kom ned i byen blegnede det lidt i forhold til "de store drenges" ammunition. Vi blev angrebet med malinghænder og kæmpe spande fyldt med vand og de holdt os fast og tværrede maling ud over os, det var så crazy, og faktisk lidt væmmeligt, for malingen blev pimært smurt ud i ansigtet, så det var svært at se noget. Vi var ikke længe nede i byen, men skyndte os hjem og brugte resten af dagen på at forsøge at vaske farven af kroppen. Det er endnu ikke lykkedes helt endnu, jeg render stadig rundt med en del pink totter i mit hår - total kikset, men børnene synes det ser godt ud, så det hjælper lidt på det (:

Sidste weekend brugte vi i Darjeeling, hvor det nu også er blevet en del varmere, det er virkelig rart, for det gjorde byen en hel del pænere. Vi var i byen fra fredag til søndag, og vi brugte det meste af tiden på at handle gaver, være på kaffebar, spise lækker pizza og gå på thairestaurant. Det er meget rart at komme lidt væk til storbyen og få et break fra det hele, med lidt anderledes mad, og "cafe coffee days" bedste is, mmmhhh. Vi fik besøgt zoologisk have, så vi fik endelig set den tiger som vi jo ellers ikke har set så meget til tidligere på turen, og var ude og se hvordan man forarbejder teen efter den er plukket i de mange teplantager der er omkring os, det var ganske spændende. Søndag ved middagstid blev vi hentet af Roshni og et par af drengene der "hænger ud" i Trekkers Hut. Og så skulle vi ellers gå hjem fra Darjeeling. Det var ned ad bakke hele vejen, men det er faktisk også temmelig hårdt at gå ned ad bakke i fire timer. Det var en god lang tur, men puh vi havde trætte fødder da vi nåede Bijanbari - og meget ømme lår ved næste morgens yogalektion. Det var dog ganske godt med en forsmag på hvordan det bliver på trekking turen, som ligger og lurer lige rundt om hjørnet. Er lidt nervøs for hvordan det skal gå, men Roshni siger at vi er ganske 'fit' og at vi nok skal klare den, så det vælger jeg at tro på, det skulle efter sigende heller ikke være verdens hårdeste trek, og det er jo heller ikke ligefrem Mount E. vi skal ud og bestige, men vi håber på at få et kig over til det, så vi krydser fingre for klart vejr. (: Satser på en ny update umiddelbart efter den store tur.

Savner efterhånden det hele derhjemme, men jeg nyder al den tid jeg har her og nu er der jo snart ikke mere tilbage - kun 4 uger VILDT! Nå men see you soon J Kram fra Monica