Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg troede ikke, at det var muligt, at jeg kunne lave så lidt, og ikke kede mig.
Dagene her tilbringes stort set på balkonen - ja, der er også meget aktivitet på havnen, så der er hele tiden noget at se på, men alligevel dagen går med balkon, en tur til bageren og en tur i vandet, og det er så det!
(lidt Qi-gong øvelser og lytten til afspændingsbånd)
Har altid undret mig over dem, der ikke skulle ud at se noget, når de var på ferie, men jeg er inde i en særlig tilstand hvor der ikke er noget, der er nødvendigt, og jeg skal ikke noget. Normalt kan min hjerne fluks finde på noget, som jeg skal eller kunne gøre - men her står den på ingenting. HERLIGT
Men turen til bageren giver også små oplevelser - bagerdamen genkendte mig allerede 2 dag og 3. dag forsøgte hun at indlede en samtale om at der var meget varmt, og selvom hun kom fra Spanien, så syntes hun at det var varmt - Det var ikke indholdet af samtalen, der var interessant, men den varme og nærvær den foregik i.
og i går kom jeg til at gå lidt længere hen ad gaden - der var en butik med kørestole og andre hjælpemidler - der købte jeg et par sko - der i dk koster 6-700 kr til kr. 24 euro.
den daglige badetur er skøn - vandet er som i slutningen af en varm dansk sommer - næsten lunkent.
Huset her ligger, så det fra vores side er udsigt til havnen og på den anden til stranden - så 100 m til vandet. og stranden er børne- og Monavenlig med lavt vand og der kommer først tang, når det når mig til hofterne.
jeg tilbringer længere tid i vandet end jeg plejer - ser på de få fisk, der er på størrelse med portionsforeller og de små fik i stimer. Tænkte på at hvis Jens havde været med, især da han var dreng, så havde jeg aldrig fået ham op af det lækre vand.
I går var vi ude at spise - ja, på restauranten nedenunder - jeg fik gratinerede østers, muslinger og en dessert med lidt af alle de desserter huset formår - , Søren fik en bøf og en isdessert. Det hele inklusiv drink og vin og vand kr. 610.
ellers lever vi meget spartansk - brød, ost, friske grønsager og Sørens har 4 forskellige pølser at vælge imellem. og vand, vand og atter vand.
Temperaturen er omkring 30 gr - men den er ikke ubehagelig, da det er tør varme og så lufter det de fleste dage
Jeg skal vist ned og have dessertanretningen igen i dag, når fodboldkampen mellem Spanien og Portugal er overstået.
har ikke fået svar fra Kilroy, så jeg kan lægge billeder ind, men det kommer
- comments
Ruth Hvid Dejligt at være med på jeres tur og opleve en tur jeg ikke turde drømme om, jeg er så glad når jeg kan være med på min PC, mange tak, fortsat god tur. Kærlig hilsen Ruth.