Profile
Blog
Photos
Videos
Den ydre og den indre rejse
Efter et par dage uden internet får I en meget lang smøre, som der er mulighed for at sortere , hvad du gider læse. Er lige kommet på og har ikke leget med at finde ud af det med billederne, men dette billede er relevant, da vi i går besøgte den gamle romerske akvadukt fra ca 13. f.Kr. Port du Gard
Denne gang er der 2 forskellige beskrivelser - dels fra vores ydre rejse, og lidt fra min indre.
Først den ydre:
Lørdag den 23.6.2012 om aftenen
Nu er vi kommet til Meze og sidder på balkonen med udsigt over havn, restauranter, søen, palmer og mågerne skaber lydbilledet sammen med stemmerne fra alle de mange, der siDder på restaurantens og nyder den ene franske specialitet efter den anden. Jeg skal have muslinger en af dagene - og måske også østers.
Hher er smukt, eller rettere det ligner netop en sydfransk havneby og Søren er saglig. Det er dette han har drømt om siden han sejlede på Middelhavet for mange, mange år siden. Det er virkelig en livslang drøm, der er gået i opfyldelse for Søren.
Jeg har tidligere boet på sådan en havnefront - i 1984 hvor havde lejet mig ind på et værelse i Rhetiminon på Kreta sammen med to amerikanere, der også var trawelers. Udsigten var smuk, men jeg har aldrig før eller efter oplevet et gulv, der bugede så meget - ca 1/2 meter nedad på midten af værelset, men pyt - pengene var små og udsigten og det leben, der var på havnen var fantastisk, meget mere farvestrålende og græsk end her, men her er også utroligt smukt.
Søren kommer lige ud - han sidder ellers og ser ( efter min mening) en ret kønsløs fodboldkamp mellem Frankrig og Spanien
"Det er ferie, det her" siger han og vender tilbage til fodboldkampen. Spanien fører 1-0 , det bliver en fordel for vores nattesøvn, for hvis Frankrig vinder bliver her en frygtelig larm i nat.
Søndag - her er ikke noget internetforbindelse, så I får en meget lang smøre, når jeg endelig kommer på.
Vi har siden jeg skrev sidst kørt rigtig, rigtig meget - også for meget efter min mening
Torsdag besøgte vi Kayserberg på den alsashe vinrute - ren idyl, gamle huse og masser af blomster - så det var næsten en lettelse at køre ind i landet til et mere spartansk, lidt fattigt udseende Frankrig.
Gamle slidte og dårligt murede huse
Efter at have kørt rundt i Frankrig i snart en uge, så kan jeg godt forstå, at de ikke har en nedrivningspulje, for den skulle godt nok være stor.
Søren sender tit Mureren en kærlig tanke, for han ville få et bomfisslag, hvis han så det dårlige murer arbejde, der er rundt omkring - selv vores ret dyre g flotte holteværelse i Evians - syd for Genevesøen, var fliserne på badeværelset møj skæve.
Alperne og Geneve
Vi har kørt igennem Alperne - set Mont Blance og andre bjerge med sne på, kørte igennem utrolige smalle pas, meeeget højt oppe, - et sted var klipperne hugget til, så de nærmest var halvtag over kørebanen - og det ene smukke landskab afløste det andet med stor variation.
Vi har kørt igennem utallige hårnålesving, og jeg sidder bare helt roligt og afslappet ved siden af, for det har Søren godt nok tjek på.
Vi kom igennem Schwiez og Geneve - det tog sin tid - det var ved 18 tiden og myldretid - aldrig har jeg så mange og dyre biler som her bl.a. Rolls Royces i cabrioletudgave.
Forskellen mellem de dyre huse i Schweiz og husene, da vi igen kørte ind i Frankrig var til at få øje på.
Vi havde over nettet booked et hotel i Evians på sydsyden af Genevesøen - hvis vi ikke havde haft booked så havde vi ikke søgt et hotel her - det var en rig by med Casino. Fantastsk smuk søpromenade, som en dygtig havearkitekt havde lavet tegninger til beplantningen - det er var så elegant.
Booking på nettet er genialt - man sparer ca. 15-20 euro, men det er et problem, når man kommer til et hotel, hvor internettet er nede. Den stakkelse receptionist på hotellet i Cotes du Baron anede ikke, hvad han havde af ledige værelser, men vi havde gudskelov fået printet vores booking på det forrige hotel - normalt viser vi bare reservationen på Ipad, men det havde vi jo ikke kunnet.
på turen så vi så mange smukke blomster - store buske af Herium, lavendler i lange baner i en størrelsesorden, som jeg aldrig har set før, og vi har kørt igennem den ene alle efter den anden af smukke Platantræer.
og franskmændene bliver ved med at overraske med deres venlighed, imødekommenhed og hjælpsomhed.
Den indre rejse
mangeltankegang kontra ressourcetankegang
Dette er ikke en feriebeskrivelse men nattens drøm og deraf følgende refleksioner, så her er ingen rejsebeskrivelser fra det ydre, og som jeg skrev fra starten - helt frivilligt at læse.
Der er nok en masse stavefejl, for jeg kan ikke se skærmen ret godt p.gr.a. solen.
fredag den 23.6 2012 siddende på en balkon på et lille hotel på Cotes du Baron et sted i sydfrankrig. Hotellet lever ikke op til gadenavnet i fornemhed, men et pænt lille rent værelse - gudskelov med 3 senge - de franske senge er så smalle - og med een "dyne" - jeg tror at franskmændene skal leve op til deres eget image om hed romantik - men i denne varme, så ligger man bare og klistre. så i nat har jeg taget singelsengen og Søren har ligget i midten af "dobbeltsengen" , den ser ud som om den passer netop til ham i størrelse.
Vågnet efter en fantastisk drøm, og nu mangler jeg bare at kunne tage telefonen og ringe til Elsemarie - for det , som hun oplever på arbejde er , at alt går fra ressource-tankegang til mangeltankegang, og kollegerne kan ganske enkelt ikke forstå forskellen -- ligesom de medarbejdere, som jeg arbejder med rundt omkring . (De forstår det lidt oppe i hovedet det med at tænke positivt,men ikke nede i maven og i hjertet), og det er også det, der sker for mig, når jeg på ferien ind i mellem mister min energi og ryger ned i frekvens: det er når det gamle mangeltankemønster med fokus på problemer får overtaget.
Søren sagde forleden at jeg var så dygtig til at fortælle om hvordan man skulle modtage forandringer og gå ind i dem, men det kneb, når det var mig selv, der skulle forandre mig. Jeg synes jo selvfølgelig at han var skide uretfærdig, men der er en gran af sandhed - selvfølgelig - selvom det er skide irriterende,
Drømmen
Jeg var i drømmen selvstændig konsulent, og overvejede meget om jeg skulle tage et dyrt 2 dags kursus i at skrive for derefter at tage med til de olympiske lege (selvom jeg hader store folkemængder) for at beskrive hvilken energi disse store sportspræstationer / arrangementer giver folket.
(Søren og jeg taalte i aftes under kampen mellem Tyskland og Grækenland om det store engagement og energi-udladninger, sådan en fodboldkamp udløste)
Jeg ved ikkke, hvad disse store sportsarrangementer giver men det er mere end retten til at slippe kontrollen og få afløb for en stribe følelser for fuld power, og det kit til fællesskabet og nationalfølelsen - det er mere, og hvis nogen har et bud på hvad det er, så hører jeg det gerne.
(en samling og fokusering af energi - ikke bare på banen og under kampen, men også før, efter og udenfor - som udlader kaskader af energi ligesom et fyrværkeri der drysser ned som lysglimt alle mulige og umulige steder)
Var på besøg på et sted, der efterhånden udviklede sig til en slags skole / socialforvaltning.
I et faglokale faldt en underlig byld ned, der havde været gemt undere en stol - da jeg fik kigget lidt på den, lå der en forskræmt 9-10 årig dreng i den.
Han hvar flygtet fra sit hjem i Jylland, og havde drevet om i et stykke tid - det endte med at det nok var i 3 dage. pludselig dukkede en anden dreng også ud af en bylt, for at hjælpe sin kammerat.
jeg fortalte dem, at det ikke var mig, der kunne hjælpe dem, men ville gerne tale med dem først, fandt noget vand og gjorde det lidt hyggeligt for de forskræmte, og deres attityder viste, at de også var forhutlede og de, der ofte blev udnyget. Den ene havde en lidt barsk faceade.
Hvad havde givet dem energien og kraften til at stikke af og klaret sig disse dage, spurgte jeg.
Den "barske" sagde kiggende frem for sig: Det ved jeg ikke, det kan jeg ikke sådan bare svare dig på.
Den anden endnu dreng med det meget forhutlede, skræmte, næsten gennemsigtige ansigt sagde, mens han lyste op: DET ved jeg godt! og gjorde sig klar til at fortælle - endelig én, der interesserede sig for og ville lytte til det mangfoldige og rige indre liv, der fylte ham.
Vi blev forstyrret - sådan som man gør i drømme - og da jeg senere fandt drengene stod de og ventede på at blive sendt på en institution, som var blevet valgt, fordi de havde nogle udendørs aktiviteter a la spejder. De havde igen deres klint-problembørn attituder på. (SAgsbehandleren var Leif Stickholm, der tidligere var min leder i socialforvaltningen i Præstø Kommune - der sad g skrev på sin computer, og med sit kropssprog fortalte, at dette skulle jeg ikke blande mig i)
Skolen /forvaltningen var ved at blive lukket ned til en ugeferie, og om aftenen skulle hele personalet have en forsinket nytårsfest. Der var travlhed, og jeg opdagede, at den ene væg, der nu var en slags teltdug, var sprættet op i ca 1 m - stedet hvor drengene var kommet ud og ind.
Fortalte det til nogle lærer, for skolen kunne jo ikke st åben i en uge. og så staartede palaveren, hvem kunne have tid til at reparere dette (et arbejde, der ville tage formentlig 1 time), de havde ikke tid, og alle remsede op, hvad de skulle nå og hvad de manglede. En var ansat til at medvirke til at udvikle projekter og udvikle lærerne, og hun sagde fortvivlet, at hun havde været ansat i snart et år, og havde kun lavet feberredninger.
så kom skolelederen til, og begyndte at fortælle om, hvor forfærdeligt det var med mangel å ressourcer, og selv NN hvor han havde dokumentret, at han havde opgaver til opnormering, var ikke blevet opnormeret, og nu havde han måtte sætte ham i gang med at finde frem til, hvad dregnene havde stjålet på skolen (selvom ham jeg ikke kan huske, hvad hed, var midt i gulvvasken, der var et vådt gulv, og en gulvsvaber og en spand, der stod midt i en lille pyt af vand).
solkelederen var blevet ringet op bl.a. af sin mor, der kunne fortælle, at der var ting i omløbi byen, som nok var stjålet på skolen.
Diskussionerne gik højt om hvem, der skulle kalre opgaven - og jeg psurgte om man ikke havde en aftale om hvis opgave der var. og så himlede alle op i gne. Uffe (som var tillidsmand i drømmen, det er han også i virkeligheden) kom med en mappe, sålet op på et gulnet stykke papir, der viste at de for flere år siden havde vedtaget at det var de to pedeller, der havde den slags opgaver. Jamen de havde ikke tid.
Jeg forsøgte at fortæll, at jeg nu havde overvejet anvendelse af en masse energi, som hade hvis man lagde tiden sammen, som de deltagende havde anvendt var til at sy mere end hullet mange gange, - først en unødig drøftelse om hvem ,der skulle løse opgaven, så derefter en laaaang snak om mangel på ressourcer, soom jeg godt kunne forstå, men teltdugen ville have været syet samen adskilleige gange, hvis tiden og enenrgien var blevet brugt til dette, istedet for snak om mangel.
Refleksioner
Jeg vågnede med en tom følelse indeni- jeg kunne jo godt forstå skolelederen, lærerne og sagsbehandleren, men kunne også se, at de var helt galt på den - deres fokus på drengene som problembørn, og manglende lytten /fokus på hvad var af ressourcer - og hvis den indre kraft der fik dem til at flygte ikke bliver stimuleret, eller er så stærk, så den kan overleve, som den havde gjort i den ene af drengene indtil nu, ja, så er det næsten forudsigeligt, hvad der sker med dem senere -
De gange, hvor der er lykkedes at overskride grænser og lavet noget, hvor denne indre kraft blev stimuleret så er der flyttet bjerge. Tænker på da jeg på AMU skulle lære de, fra betoncafeen - blandingsmisbrugerne, der ikke havde råd til at gå på anden caf, end betonnet ved Brugsen . om holdninger til naturen, indne de ksulle på et langt forløb til naturplejere. Jeg fik med nogen tøven lov til at hyre en indianer, og Benneth fik den anden halvdel, og lærte dem om eskimokulturen.
så kunne folk selv vælge.
Deltagerne studsede noget, da den første opgave var at fjerne alle borde og stole fra lokalet, for den hivde mand taber sin energi ved at sidde på stol,e og ikke kan lytte til jorden, og derefter blev lokalet indrettet med naturmaterialer, og ritualer. Den 6 februar (et par dage senere)var alle blevet udstyret med termokedeldraget og bev kørt d i Bøgeskoven, hvor de fik besked på at gå ud ig finde deres træ, og sætte sig og lytte til det i en time. De gjorde det sgu, og på nær en, så var alle vildt optaget af, hvad de havde oplevet.
Efter de 3 uger skulle projktet afsluttes med en ekskursion, og deltagerne ønskede at begge hold siulle leve pp indianermaner, og vi tog ud i en stor spejderhytte ,men mange gik i gang med at bygge ne tipp, og andre gik i gang med aat lave en jordovn, og derefter var der indianer danse og sange, mens maden passede sig selv.
Det var den fedeste oplevelse for mange af de deltagerne - familiefædre lyste op, nu vidtste de, hvad de kunne lave med deres børn i fritien og på ferie, de havde kun haft billedet af mislykkede fædre, der ikke havde råd til Bonbonland og ferierejser.
skal lige sige, at nogle kom ind om natten da der stod flere centimeter vand inde i tipien.
og der var ingen bajere og ingen hash - flere var stppet i løbet af ugerne. Bnneth og jeg skulle lave afslutningsuge 1/2 år senere, hvor de sagde at det havde været de bedste 3 uger i deres liv, og de ville ønske, at de havde haft en dag om ugen med os samtidig med at lærte at bruge motorsave m.m. så de kunneh ave blevet ved med at holde fast i deres indre energi.
Kann I se overskrifterne i Ekstra Bladet og alle andre aviser, hvis det havde været i dag.
Hvis nogen af jer på et tidspunkt har ideer , tanker eller andet om hvordan man kan inspirere andre og en selv til at få tænk positivt til at blive styrkelsen af ens indre kilde, så det er den man lytter til, vil jeg meget gerne have at vi deler dem.
Vi har alle brug for dem.
jeg tror klokken eer 8 og vandet driver af mig- jeg sidder altså også i solen - idag skal vi køre 400 km til lejligheden i Meze. I går kørte vi 350 km, og vi sag i bilen i mindst 8 timer - det går ikke så stærkt, når man skal igennem bjergpas og meget skarpe hårnålesving, men hvir var det flot.
Dette står her, fordi jeg har kopieret teksten over . skallige se resten af fodboldkampen england - italien
Konsulent Mona Hvid
Tlf: 21 26 65 66
Email: [email protected]
Dalsgårdsvej 153
4250 Fuglebjerg
www.monahvid.dk
- comments
Kirsten Kære gode naboer. Dejligt at høre fra jer, her er det 12 gr. og det har øsregnet hele dagen, jeg har været i Sorø og se Daniel spille fodbold og senere til fødselsdag i Slagelse sammen med familien, Rebecca, Emil og Benjamin.. I morgen skal jeg have nye briller. Kærlig hilsen Kirsteni