Profile
Blog
Photos
Videos
Gad vide hvordan det bliver, at leve guidelivet!?
Er slet ikke i tvivl om at det bliver hårdt arbejde - men hvordan bliver følelsen? Er det bare super fantastisk fra start af? Skal man lige ind i det, inden man bliver sådanne rigtig glad for det? Eller det utænkelige - at det ikke er mig? Det tror jeg ikke, men man kan jo ikke vide det, før man er i det.
Jeg tror, at jeg bliver glad for det!!
44 dage er der, til guideskolen starter på Gran Canaria.
44 dage som skal bruges på at sætte det liv, jeg idag lever, på standby. Alt hvad jeg ejer, skal enten sælges, eller pakkes ned i flyttekasser, og gemmes ude hos de gamle. 30 kg, er hvad man må medbringe, ihvertfald på Star Tours regning. Alt hvad jeg har i gang i af abonnementer skal enten opsiges, eller sættes i bero. Er heldigvis godt i gang synes jeg. Har bestilt nyt abonnement hos telmore, er i mail korrespondence med min a-kasse, afventer bekræftelse fra Telia, om at de har modtaget min opsigelse på internet og tv, har opsagt min lejlighed og så er jeg faktisk idag, gået i gang med at pakke den første flyttekasse. Mine møbler er jeg også ved at have et overblik over.
Der er lang vej endnu, inden jeg kan hoppe på flyet mod Gran Canaria, men jeg føler mig godt på vej.
Så blev jeg sgu lidt rørt her den anden dag. Jeg havde været ude og se Martin spille fodboldkamp, og talte med ham efterfølgende. Han har tidligere nævnt at han overvejede at tage med på gymnasiets skiferie, i vinterferien, og det kom vi ind på igen, hvorefter han var lidt på vej væk fra den ide igen, og overvejede nu at komme ud og besøge mig istedet... Der blev jeg sku glad! Er overbevist om at jeg nok skal få besøg af venner eller familie, der hvor jeg nu en gang havner, men at han nu gik og overvejede det, gav en lille klump i halsen.
Nok den samme klump, som også var at finde i halsen i søndags, da vi havde sagt farvel og var på vej hjem fra vores årlige familie hygge/løbe weekend. En dejlig tradition!!
Fik jeg nævnt at der kun er 44 dage tilbage!?
Fik jeg nævnt at jeg glæder mig!? FOR DET GØR JEG!!
- comments
M Hvor er du sej, at du gør det! :)